Agathon Just Müllertz (1842-1909): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
m (Claire W Jensen flyttede siden Agathon Just Müllertz til Agathon Just Müllertz (1842-1909))
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
Arkitekt og overbanemester '''Agathon Just Müllertz'''
Arkitekt, overbanemester '''Agathon Just Müllertz''', medlem af [[Aarhus Byråd|byrådet]] 6. jan. 1882-31. dec. 1887. 


Født 18. april 1842 i København - død 16. januar 1909 i Aarhus.
Født 18. april 1842 i København, død 16. jan. 1909 i Aarhus.
Gift 15. maj 1874 med Caroline Mathilde Licht, født 1852 i Helsingør, død 24. jan. 1921 i Aarhus, datter af premierløjtnant Carl Christian August v. Licht og hustru Eleonore Christine Wilhelmine Falck. I forbindelse med parrets sølvbryllup i 1899 donerede parret et beløb til uddeling blandt enkerne i [[Aarhus Haandværkerforening|håndværkerforeningens]] [[Håndværkerforeningens Asyl|asylboliger]] i [[Paradisgade]].


A.J. Müllertz var født og opvokset i København. Han fik en praktisk uddannelse som tømrer, men videreuddannede sig senere som arkitekt. I København var han blandt andet med til at opføre Hotel d'Angleterre.


I 1873 fik Müllertz stillingen som bygningsinspektør ved De jydsk-fynske Jernbaner i Aarhus, og i 1878 blev han udnævnt til overbanemester.
===Karriere===
Müllertz havde haft sin opvækst og ungdom i København. Sin praktiske uddannelse fik han som tømrer, og gennem dette arbejde erhvervede han sig de forudsætninger, der var nødvendige, for at han kunne videreuddanne sig som arkitekt. I en årrække var han med i ledelsen af forskellige byggearbejder, bl.a. Hotel d'Angleterre, og den faglige ballast, han modtog her, var sammen med gode anbefalinger fra hans foresatte medvirkende til, at han i 1873 fik stillingen som bygningsinspektør ved De jydsk-fynske Jernbaner i Aarhus. I 1878 udnævntes han til overbanemester her.
 
===Arkitektur og projekter i Aarhus===
Parallelt med dette arbejde virkede Müllertz som arkitekt og ledede et kursus i fagtegning, og efterhånden kom denne side af hans virke til at optage hovedparten af hans tid, hvorfor han i 1883 tog sin afsked fra Statsbanerne.  


Samtidigt med sit virke ved banerne arbejde han som arkitekt og udbød kurser i tegning. Efterhånden brugte han størstedelen af sin tid på arkitektgerningen, og i 1884 tog han sin afsked fra statsbanerne.


Omkring 1896 boede Müllertz på [[Høegh-Guldbergs Gade]] 129, hvorfra han udbød kursus i fagtegning. Da han i 1902 flyttede til en nu nedrevet villa på [[Vesterbrogade]] 45, fortsatte tegneundervisningen herfra.  
Omkring 1896 boede Müllertz på [[Høegh-Guldbergs Gade]] 129, hvorfra han udbød kursus i fagtegning. Da han i 1902 flyttede til en nu nedrevet villa på [[Vesterbrogade]] 45, fortsatte tegneundervisningen herfra.  


Müllertz virkede også som taksationsmand ved brandforsikringen og som vurderingsmand for kreditforeningen, og fra 1882 til 1887 sad han i [[Aarhus Byråd]].


Müllertz blev gift  med Caroline Mathilde Licht 15. maj 1874. I forbindelse med parrets sølvbryllup i 1899 donerede parret et beløb til uddeling blandt enkerne i [[Aarhus Haandværkerforening|håndværkerforeningens]] [[Håndværkerforeningens Asyl|asylboliger]] i [[Paradisgade]].
I den følgende periode blev han brugt til mange større arbejder. Han var således med til at tegne [[Artillerikasernen]] ved [[Langelandsgade]], og han forestod opførelsen af [[Skt. Pauls Kirke]] og [[Ny Munkegades Skole|Borgerdrengeskolen]] i [[Ny Munkegade]]. I de sidste leveår trængtes han imidlertid tilbage af yngre arkitekter. Müllertz' faglige dygtighed anerkendtes fra mange sider, og den kom ikke blot hans egen forretning til nytte. Han virkede således som taksationsmand ved brandforsikringen og som vurderingsmand for kreditforeningen.  


I 1908 havde Müllertz en skatteindtægt på 900 kr, hvoraf 76,50 kr skulle betales i skat.


A.J. Müllertz døde i januar 1909.
På flere projekter arbejde Müllertz sammen med arkitekten [[Sophus Kühnel]].


===Bygninger i Aarhus===
===Politik===
Müllertz tegnede en række forskellige bygninger i Aarhus.  
Byrådet, hvori han havde sæde fra 1882 til 1887, forstod at bruge hans saglige kapacitet. M. var i sit arbejde ''solid og pålidelig''. Han gjorde aldrig meget væsen af sig selv, men hans ''sympatiske fremtræden'' gav ham en stor bekendtskabskreds.  


Det drejer sig blandt andet om:
===Medlem af eller byens repræsentant i...===
 
[[Bygningskommissionen]] 1882-87, Udvalget for bygninger og inventariesager 1882-87, [[Brandkommissionen]] 1882-87, Udvalget for vejvæsenet 1882-87, Brolægningsudvalget 1882-87, Svendeprøvekommissionen 1885-87.  
* [[Artillerikasernen]] på [[Langelandsgade]] (1889) - huser i dag de æstetiske fag ved [[Aarhus Universitet]].
* [[Ny Munkegades Skole|Borgerdrengeskolen]] i [[Ny Munkegade]] (1894).
* Sidekapeller til [[Skt. Pauls Kirke]] (1905).
 
På flere projekter arbejde Müllertz sammen med arkitekten [[Sophus Kühnel]].


==Litteratur og kilder==
==Litteratur og kilder==
* Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968.
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Århus Stiftstidende: 18.08.1896, 15.05.1899, 02.10.1902, 29.04.1908,  
* Århus Stiftstidende: 18.08.1896, 15.05.1899, 02.10.1902, 29.04.1908,  
* [http://www.sejrssedler.dk/ Opslag i Sejrssedler.dk]]
* [http://www.sejrssedler.dk/ Opslag i Sejrssedler.dk]]

Versionen fra 26. jun. 2018, 14:22

Arkitekt, overbanemester Agathon Just Müllertz, medlem af byrådet 6. jan. 1882-31. dec. 1887.

Født 18. april 1842 i København, død 16. jan. 1909 i Aarhus. Gift 15. maj 1874 med Caroline Mathilde Licht, født 1852 i Helsingør, død 24. jan. 1921 i Aarhus, datter af premierløjtnant Carl Christian August v. Licht og hustru Eleonore Christine Wilhelmine Falck. I forbindelse med parrets sølvbryllup i 1899 donerede parret et beløb til uddeling blandt enkerne i håndværkerforeningens asylboliger i Paradisgade.


Karriere

Müllertz havde haft sin opvækst og ungdom i København. Sin praktiske uddannelse fik han som tømrer, og gennem dette arbejde erhvervede han sig de forudsætninger, der var nødvendige, for at han kunne videreuddanne sig som arkitekt. I en årrække var han med i ledelsen af forskellige byggearbejder, bl.a. Hotel d'Angleterre, og den faglige ballast, han modtog her, var sammen med gode anbefalinger fra hans foresatte medvirkende til, at han i 1873 fik stillingen som bygningsinspektør ved De jydsk-fynske Jernbaner i Aarhus. I 1878 udnævntes han til overbanemester her.

Arkitektur og projekter i Aarhus

Parallelt med dette arbejde virkede Müllertz som arkitekt og ledede et kursus i fagtegning, og efterhånden kom denne side af hans virke til at optage hovedparten af hans tid, hvorfor han i 1883 tog sin afsked fra Statsbanerne.


Omkring 1896 boede Müllertz på Høegh-Guldbergs Gade 129, hvorfra han udbød kursus i fagtegning. Da han i 1902 flyttede til en nu nedrevet villa på Vesterbrogade 45, fortsatte tegneundervisningen herfra.


I den følgende periode blev han brugt til mange større arbejder. Han var således med til at tegne Artillerikasernen ved Langelandsgade, og han forestod opførelsen af Skt. Pauls Kirke og Borgerdrengeskolen i Ny Munkegade. I de sidste leveår trængtes han imidlertid tilbage af yngre arkitekter. Müllertz' faglige dygtighed anerkendtes fra mange sider, og den kom ikke blot hans egen forretning til nytte. Han virkede således som taksationsmand ved brandforsikringen og som vurderingsmand for kreditforeningen.


På flere projekter arbejde Müllertz sammen med arkitekten Sophus Kühnel.

Politik

Byrådet, hvori han havde sæde fra 1882 til 1887, forstod at bruge hans saglige kapacitet. M. var i sit arbejde solid og pålidelig. Han gjorde aldrig meget væsen af sig selv, men hans sympatiske fremtræden gav ham en stor bekendtskabskreds.

Medlem af eller byens repræsentant i...

Bygningskommissionen 1882-87, Udvalget for bygninger og inventariesager 1882-87, Brandkommissionen 1882-87, Udvalget for vejvæsenet 1882-87, Brolægningsudvalget 1882-87, Svendeprøvekommissionen 1885-87.

Litteratur og kilder

⧼validator-fatal-error⧽