Georg Nikolaj Knub (1879-1954): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
Linje 6: Linje 6:


Søn af grosserer Christian Andreas Jurgen Knub og hustru Marie Carine Eresmine Christiane Smidt.  
Søn af grosserer Christian Andreas Jurgen Knub og hustru Marie Carine Eresmine Christiane Smidt.  
Gift 4. maj 1912 på Frederiksberg med Inger Margrethe Hee Andersen (1886-1957), hvis far Sophus Marius Andersen, ligesom Knub senere blev det, var afdelingsingeniør ved Statsbanerne.
Gift 4. maj 1912 på Frederiksberg med [[Inger Margrethe Hee Andersen]] (1886-1957), hvis far [[Sophus Marius Andersen]], ligesom Knub senere blev det, var afdelingsingeniør ved Statsbanerne.


===Opvækst og uddannelse===
===Opvækst og uddannelse===

Versionen fra 28. jul. 2015, 08:51

Familien Knub i hjemmet i Gothensgade 141 i København i 1905. Til venstre Georg Nikolaj Knub ved klaveret.

Maskiningeniør, byrådsmedlem Georg Nikolaj Knub

Født 06. maj 1879 i København - død 09. juli 1954 i Aarhus

Søn af grosserer Christian Andreas Jurgen Knub og hustru Marie Carine Eresmine Christiane Smidt. Gift 4. maj 1912 på Frederiksberg med Inger Margrethe Hee Andersen (1886-1957), hvis far Sophus Marius Andersen, ligesom Knub senere blev det, var afdelingsingeniør ved Statsbanerne.

Opvækst og uddannelse

Knub, der var opvokset i Wesselgade i København, blev matematisk student fra Gammelholm Skole 1898, tog filosofikum 1899 og blev cand.polyt. (maskiningeniør) 1904. Samme år blev han aspirant ved DSB's maskinafdeling i København. I 1906 kom Knub første gang til Aarhus. Her boede han på Vester Allé 4. I 1907 steg Knub til ingeniørassistent i 17. lønkl, 1912 i 18. lønkl. I 1915 kom Knub atter til Aarhus, da han blev maskiningeniør af 2. grad ved Centralværkstedet i Aarhus, 1923 af 1. grad og 1946 afdelingsingeniør; I 1944 kunne Knub fejre sit 40 jubilæum ved DSB. Han tog sin afsked i 1949.

Livet i Aarhus

Størstedelen af Knubs voksenliv blev udlevet i Aarhus, hvor han i over 32 år var leder af lokomotivafdelingen og souschef ved Centralværkstedet. Desuden var han maskinteknisk tilsynsførende ved Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane 1929-49 og ved Ryomgård-Gjerrild-Grenå Jernbane 1929-54.

Da Knub hustruen Inge, og deres spæde søn Arne kom til Aarhus i 1915 bosatte de sig på Heibergsgade 25 i Skansepalæet.

Byrådet og tillidsposter

Også en lang række tillidsposter blev betroet Knub; han var således formand for Civiletaternes Forening i Aarhus 1919-31 og medlem af bestyrelsen for Nordiska Järnvägsmannasällskapets arbejdssektion C for maskin- og elektroteknik 1924-49.

3. april 1925 kom Knub i byrådet, som suppleant for den på en borgerlig fællesliste nyvalgte købmand Jens Michael Jensen. Knub sad perioden ud og var ikke genopstillet ved valget i 1929.

Endvidere var Knub medlem af lokalkomiteen for Aarhus og omegn for indsamlingen til 121 Nationalmuseumsfonden 1925, medlem af Universitetssamvirkets finansudvalg i Aarhus 1926-34, medlem af bestyrelsen for Dansk Ingeniørforenings afdeling for Aarhus og omegn 1929-33, revisor 1933-54, medlem af udvalget vedr. Statsbanernes velfærdsforanstaltninger af 9. maj 1931, formand for Aarhus Studenter-Sangere 1933-37, æresmedlem 1948, revisor i Aarhus Musikforening 1934-54. Knub var medarbejder ved 2. udgave af Salmonsens Konversationsleksikon og har skrevet afsnittet om værkstederne i jubilæumsskriftet: De danske Statsbaner 1847-1947 (1947).

Knub var i besiddelse af »stor viden, dygtighed og flid« og hans »store personlige charme og gode humør« gjorde et samarbejde med ham behageligt. - Ridder af Dannebrog 1930; Dannebrogsmand 1938.

Knubs billedsamling

I februar 1907 købte Knub et fotografiapparat af modellen Nova med Mars-anastigmat - objektiv og univers-lukker og blænder. Dette kan man læse i Knubs minutiøse protokoller over hans billedsamling. Protokollerne inderholder data som vejrforhold, klokkeslet, eksponeringstid.

I årene fik Knub oparbejdet en omfattende fotografisamling med mange billeder fra hans liv i Aarhus og København, jernbanemiljøet og hans rejser rundt i Europa. Samlingen tilhører Rigsarkivet, men Aarhus Stadsarkiv er i færd med at registrere og skanne samlingen.

Medlem af eller byens repræsentant i...

Udvalget for aldersrente 1925-29. Udvalget for understøttelse til børn af enker 1925-29. Udvalget for det offentlige slagtehus 1925-29. Udvalget til at gennemgå repartitionen på amtets købstæder 1925-29. Udvalget for andragender 1925-29. Kirkegårdsbestyrelsen 1925-29.

Kilde

  • Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968.
  • SejrsSedler.dk