6.753
redigeringer
Nørreport: Forskelle mellem versioner
→Planen vedtages i 1962
| Linje 39: | Linje 39: | ||
Først i 1962 faldt afgørelsen. Da havde sagen været til udtalelse i Boligministeriet og Statens Vejdirektorat, og de statslige teknikere havde fundet på et columbusæg. Hvis der nu blev indrettet p-pladser på den byggetomt, der allerede fandtes på nordsiden, kunne man friholde syd-siden for parkering, og så ville man spare plads. Derved blev det. P-pladserne til 160 biler ved Kærlighedsstien var en del af 1. fase, der omhandlede Kystvejen-Studsgade strækningen. I 2. fase skulle man så rive de sidste huse ned på nordsiden, så gadebredden herefter nåede de 36 meter. Prisen inklusive kloakarbejder var nu 13 millioner kr., hvoraf vejfondet betalte 85 %. Syv år skulle det tage at gennemføre fase 1 og 2. | Først i 1962 faldt afgørelsen. Da havde sagen været til udtalelse i Boligministeriet og Statens Vejdirektorat, og de statslige teknikere havde fundet på et columbusæg. Hvis der nu blev indrettet p-pladser på den byggetomt, der allerede fandtes på nordsiden, kunne man friholde syd-siden for parkering, og så ville man spare plads. Derved blev det. P-pladserne til 160 biler ved Kærlighedsstien var en del af 1. fase, der omhandlede Kystvejen-Studsgade strækningen. I 2. fase skulle man så rive de sidste huse ned på nordsiden, så gadebredden herefter nåede de 36 meter. Prisen inklusive kloakarbejder var nu 13 millioner kr., hvoraf vejfondet betalte 85 %. Syv år skulle det tage at gennemføre fase 1 og 2. | ||
1. oktober 1963 var fase 1 fuldbragt, og alle ejendomme var ryddet på sydsiden fra Kystvejen til Studsgade. I mellemtiden havde kommunen forhandlet sig frem med ejerne af de huse, der lå frem mod [[Nørregade]] og [[Sabroes Plads]] (i dag bunden af [[Høegh-Guldbergs Gade]]). 4,5 millioner kroner skulle de, og så kunne nedrivningsmandskabet rykke frem. Den største ejendom, der faldt i denne omgang, var det store [[Sct. Clemens | 1. oktober 1963 var fase 1 fuldbragt, og alle ejendomme var ryddet på sydsiden fra Kystvejen til Studsgade. I mellemtiden havde kommunen forhandlet sig frem med ejerne af de huse, der lå frem mod [[Nørregade]] og [[Sabroes Plads]] (i dag bunden af [[Høegh-Guldbergs Gade]]). 4,5 millioner kroner skulle de, og så kunne nedrivningsmandskabet rykke frem. Den største ejendom, der faldt i denne omgang, var det store [[Sct. Clemens Apotek]], som byrådet i stedet forlagde til Vejlby-Risskov. Den p-plads, der skulle anlægges, var nu projekteret, og det skulle anlægges som et toetages anlæg på nordsiden ved siden af den nuværende Arkitektskole. Et stort hus på hjørnet af Knudrisgade og Nørregade forsvandt også og gav plads til et regn-vandsbassin. | ||
Den offentlige holdning var stadig, at saneringen var en god ide. Århus Stiftstidende skrev i august 1965, at når man fik øje på boliger, der gemte sig inde bag de nu nedrevne ejendomme, så man lige ind i elendigheden: ''”dårlige og usunde boliger og værksteder, uden luft og sol. Nu falder elendigheden, og ingen kan beklage det.”'' | Den offentlige holdning var stadig, at saneringen var en god ide. Århus Stiftstidende skrev i august 1965, at når man fik øje på boliger, der gemte sig inde bag de nu nedrevne ejendomme, så man lige ind i elendigheden: ''”dårlige og usunde boliger og værksteder, uden luft og sol. Nu falder elendigheden, og ingen kan beklage det.”'' | ||