Johann Frederich Stellfeld: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
SBC (diskussion | bidrag) (→Andet) |
||
Linje 19: | Linje 19: | ||
=== Andet === | === Andet === | ||
Der findes flere forskellige stavemåder for både navnet Stellfeldt og hans fornavne. På [[Sejrs Sedler] står han omtalt som Stellfeld og i andre kilder med t til sidst. Der er dog tale om den samme person | Der findes flere forskellige stavemåder for både navnet Stellfeldt og hans fornavne. På [[Sejrs Sedler]] står han omtalt som Stellfeld og i andre kilder med t til sidst. Der er dog tale om den samme person | ||
== Henvisninger == | == Henvisninger == |
Versionen fra 11. aug. 2014, 13:14
Johan Freiderich Stellfeldt, 12/3-1806-1879, cikoriefabrikant i Aarhus.
Stellfeldt var født i Gluckstad i Holsten. I 1824 flyttede faderen, Jakob Frederik Stellfeldt, familien til Aarhus, hvor de sammen oprettede en cikoriefabrik. Cikorie er en plante, hvis rødder kan bruges til at lave et produkt man bruger som erstatningskaffe. Firmaet betalte folk for at dyrke cikorieplanter, hvis rødder blev afleveret til firmaet til videre bearbejdning. Stellfeldt var medinteressent i fabrikken. I 1837 fik han bevilling til cikoriefabrikationen og fik borgerskab i 1839. Stellfeldt overtog firmaet.
I 1837 solgte Stellfeldt fabrikken og den tilhørende gård på offentlig auktion. Komplekset lå ved Mindebroen. Kilderne tyder dog ikke på at han fik fabrikken solgt, da han også efter auktionen omtales som cikoriefabrikant. Han har dog også drevet købmandsforretning ved siden af cikoriefabrikken. I 1857 blev firmaet overtaget af en bestyrelse ledet af Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg. I årene herefter handlede Stellfeldt blandt andet med ejendomme. Det drejede sig om ejendomme på Skolegade, Fredensgade og Frederiksgade.
Stellfeldt sad i Aarhus Overformynderi fra 1854 til 1860.
Stellfeldt var med til at stifte Aarhus Borgerlige Skydeselskab i 1834.
Privatliv
Stellfeldt boede i Mindegade. Han blev gift med Thomasine Nikoline Bidsted i 1843. Thomasine døde i 1846 af brystsyge, 22 år gammel. Kort efter døde parrets 11 måneder gamle datter, Mathilde, også.
Ved Stellfeldts død i 1879 blev følgende annoncer indrykket i Aarhus Stiftstidende:
”At Particulier J. F. Stellfeld idag ved Døden er afgaaet i en Alder af 73 Aar, meddeles herved sørgeligst hans Paarørende og Bekjendte. Aarhuus, d. 11. Januar 1879 Hans Efterladte 15. Januar: Efter hvad vi erfare har afd. Stellfeld af sin Formue testamenteret 1/20 til Velgjørenhedsselskabet og 1/20 til "Aarhuus Kjøbmænds Hjælpekasse" 24. Januar: Prokurator Winge er executor testam.”
”Idag afg. ved Døden. Den Afd., hvis Fader havde anlagt den første Cichoriefabrik her i Byen, fortsatte indtil for en Snes Aar siden denne og tjente sig en Formue derved. Efter at have solgt Fabriken beskjæftigede han sig deels med Skibsrhederi, deels med Discounterrings- og Endosseringsforretning, og skjønt denne Art Forretning ikke i Alm. sees paa med milde Øjne, troe vi, at det alm. Omdømme er, at han var en human og ikke stræng Charakteer selv under Forhold, hvor han leed betydelige Skuffelser.”
Andet
Der findes flere forskellige stavemåder for både navnet Stellfeldt og hans fornavne. På Sejrs Sedler står han omtalt som Stellfeld og i andre kilder med t til sidst. Der er dog tale om den samme person
Henvisninger
- Torben Ejlersen: ”Vinhandler Poul Frederik Bølck,” artikel udgivet i Erhvervshistorisk årbog i 1997, bind 47. Side 64-94.
- http://www.sejrssedler.dk/search_listing?cursor=E-ABAOsB8gEJc3RhcnREYXRl-gELCICA8LWwhL76_wHsAYICKGoJc35vcGVuYXdzchsLEgxTZWFyY2hSZWNvcmQiCTAwMDA5MjkxMQwU&local_tag=J.+F.+Stellfeld&
- http://ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=362406&sort=f