Kulbroen: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Kulbroen 1968, Ib Rahbek Clausen.jpg|thumb|right|350px|I 1968-69 blev det nye spaltgasværk opført, og kulbroen i baggrunden blev dermed overflødig, idet kranen på broen ikke længere skulle bruges til at skovle kul og koks.]]

Anlægget, der lå nord for [[Jægergårdsgade]], er blevet delvist bevaret, og af resterne er der skabt en ny bro for gående, der forbinder [[Frederiks Plads]] med Sydhavnen. Broen blev indviet i juli 2026. Sydhavnen blev fra begyndelsen af 2020'erne omdannet til et blandet bolig- og erhvervsområde - bl.a. med bygningskomplekset [[TRÆ]], der stod færdigt i foråret 2025. Desuden er der i Sydhavnen etableret et p-hus med plads til 700 biler med adgang fra Kulbroen.

På broen lå der tidligere skinner, hvorpå der stod en kran, som blev brugt til at skovle kul. Indtil Midtkrafts lukning i 1995 var dette område fyldt med bjerge af kul, som blev brugt i energiselskabets ovne. Kullene kom ind med skib til gasværkskajen langs [[Sydhavnsgade]] og blev losset og skovlet i et avanceret anlæg af kraner og transportbånd opført i 1920’erne. Tre kraner kørte på skinner på betonbroer, og blandt disse er den 166 meter lange kulbro i dag som den eneste bevaret.

=== Koksgasværket ===

Kulbroen indgik, som del af Midtkrafts koksgasværk, der blev opført i 1952, som det første af sin slags i Danmark. Her skovlede kranen på Kulbroen kullene op i en knusemaskine, og de knuste kul blev transporteret op i en ovn, hvor de blev brændt. Ved brændingen skete der en udvikling af gas, som kunne sendes videre ud til byens forbrugere. Samtidig blev kullene ved brændingen forvandlet til koks, som kunne bruges til opvarmning i kakkelovne i private hjem.

 

=== En grøn gangbro ===

I 2014-15 igangsatte gruppen Kulbroens Venner et arbejde for at omdanne kulbroen til en grøn beplantet gangsti, der skal forbinde midtbyen med [[Aarhus Havn|Sydhavnen]]. Inspirationen kom fra et lignende projekt på jernbanebroen High Line i New York.

=== Se også ===

== Litteratur og kilder ==