Hans Ove Christensen (1886-1971): Forskelle mellem versioner
Ingen redigeringsopsummering |
|||
| (2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
=== Biografi === | === Biografi === | ||
[[Fil:000330563 l.jpg|350px|thumb|right|[[Carl Bertelsens Gade]] ulige numre 7,9 tegnet af [[Ove Christensen]] samt nr. 11. Fotograf Poul Pedersen, 1980, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
Ove Christensen havde en uddannelsesmæssig baggrund som murer og senere som bygningskonstruktør. Begge uddannelser tog han i Odense. Efterfølgende fra 1912-18 var han en vellidt underviser på bygningsskolen i Elbæk tæt ved Horsens. Derudover var han ansat på P.V. Jensen Klints tegnestue omkring 1920. | Ove Christensen havde en uddannelsesmæssig baggrund som murer og senere som bygningskonstruktør. Begge uddannelser tog han i Odense. Efterfølgende fra 1912-18 var han en vellidt underviser på bygningsskolen i Elbæk tæt ved Horsens. Derudover var han ansat på P.V. Jensen Klints tegnestue omkring 1920. | ||
| Linje 19: | Linje 20: | ||
==== Aagården ==== | ==== Aagården ==== | ||
[[Fil:Aagården090.jpg|350px|thumb|right|[[Aagården]] i 1934. Fotograf [[Poul Pedersen (1928-2019)|Poul Pedersen]], Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
[[Aagården]] var et af Ove Christensens mest kendte bygninger. Bygningen var i datidens Danmark den største beboelsesejendom (seks etager), der var bygget af jernbeton, hvilket da også var Ove Christensens vartegn. Hans vision var at vise, at beboelsesejendomme i jernbeton kombineret med datidens nye isolationsmidler var vejen frem, når der skulle bygges nye bygninger. Det var især jernbetons muligheder inden for de varme- og lydtekniske aspekter, som han var begejstret for. Han var dog sikker på, at han ikke havde overbevist hverken arkitekter eller håndværkere i byggebrancen, hvilket han gav udtryk for i [[Århus Stiftstidende]] i forbindelse med byggeriet. Han mente, at der nu var bedre forudsætninger for at bygge med jernbeton til boligbyggeri, da materialet var blevet billigere. Ifølge ham havde byggeloven fra 1858 dog i mange år været for rigid og forhindret udvikling på området. (Århus Stiftstidende, 1. juli 1933, s. 14). | [[Aagården]] var et af Ove Christensens mest kendte bygninger. Bygningen var i datidens Danmark den største beboelsesejendom (seks etager), der var bygget af jernbeton, hvilket da også var Ove Christensens vartegn. Hans vision var at vise, at beboelsesejendomme i jernbeton kombineret med datidens nye isolationsmidler var vejen frem, når der skulle bygges nye bygninger. Det var især jernbetons muligheder inden for de varme- og lydtekniske aspekter, som han var begejstret for. Han var dog sikker på, at han ikke havde overbevist hverken arkitekter eller håndværkere i byggebrancen, hvilket han gav udtryk for i [[Århus Stiftstidende]] i forbindelse med byggeriet. Han mente, at der nu var bedre forudsætninger for at bygge med jernbeton til boligbyggeri, da materialet var blevet billigere. Ifølge ham havde byggeloven fra 1858 dog i mange år været for rigid og forhindret udvikling på området. (Århus Stiftstidende, 1. juli 1933, s. 14). | ||
| Linje 28: | Linje 30: | ||
==== Klintegaarden ==== | ==== Klintegaarden ==== | ||
[[Fil:Klintegaarden, Poul Pedersen 1986.jpg|350px|thumb|right|Gårdmiljøet ved [[Klintegaarden]]. Fotograf [[Poul Pedersen (1928-2019)|Poul Pedersen]], 1986, Den Gamle Bys billedsamling]] | |||
[[Klintegaarden]] (opført 1936-38) er Ove Christensens mest kendte arbejde i Aarhus. Ove Christensen opførte den fuldstændig efter den modernistiske tanke, og bygningen er da også et af de bedste eksempler på den hvide internationale modernisme. Det, der blandt andet får Klintegaarden til at skille sig ud er, at den er opført med beton i stedet for mursten. (Århus Stiftstidende, 17. oktober 2010, s. 90 i PDFen). | [[Klintegaarden]] (opført 1936-38) er Ove Christensens mest kendte arbejde i Aarhus. Ove Christensen opførte den fuldstændig efter den modernistiske tanke, og bygningen er da også et af de bedste eksempler på den hvide internationale modernisme. Det, der blandt andet får Klintegaarden til at skille sig ud er, at den er opført med beton i stedet for mursten. (Århus Stiftstidende, 17. oktober 2010, s. 90 i PDFen). | ||
| Linje 46: | Linje 49: | ||
Det var ikke kun den fællesskabsorienterede tanke, der havde svært ved klare sig gennem årene. I 1980 regnede det så kraftigt, at en betonstøttemur på Klintegaarden skred ud mod vandet. Da skrænten var kommuneejet, men lejlighederne stort set allesammen var ejerlejligheder trak opførelsen af den nye betonstøttemur ud, da det førte til en besværlig forhandling mellem de involverede parter. Derfor kom den først op i oktober 1981 (Århus Stiftstidende, 23. juli 2023, s. 6). | Det var ikke kun den fællesskabsorienterede tanke, der havde svært ved klare sig gennem årene. I 1980 regnede det så kraftigt, at en betonstøttemur på Klintegaarden skred ud mod vandet. Da skrænten var kommuneejet, men lejlighederne stort set allesammen var ejerlejligheder trak opførelsen af den nye betonstøttemur ud, da det førte til en besværlig forhandling mellem de involverede parter. Derfor kom den først op i oktober 1981 (Århus Stiftstidende, 23. juli 2023, s. 6). | ||
Klintegaardens store betydning blev cementeret i 2012, hvor den blev fredet. Når en bygning bliver fredet, så betyder det ifølge Kulturstyrelsen, at den har stor betydning for kulturhistorien i Danmark og er et udtryk for den bedste danske arkitektur. (Århus Stiftstidende, 19. april 2021, s.6). Det var ikke alle beboere, der var glade for beslutningen. Århus Stiftstidende skrev blandt andet, at bestyrelsen i Ejerforeningen Klintegården frygtede, at de ville blive kustoder i deres hjem. Derudover fortalte de, at det kun er i de tre ud af de 150 lejligheder i Klintegaarden, der rent faktisk har bevaret ting fra det originale byggeri. (Århus Stiftstidende, 10. marts 2012, s. 6). | Klintegaardens store betydning blev cementeret i 2012, hvor den blev fredet. Når en bygning bliver fredet, så betyder det ifølge Kulturstyrelsen, at den har stor betydning for kulturhistorien i Danmark og er et udtryk for den bedste danske arkitektur. (Århus Stiftstidende, 19. april 2021, s.6). Det var ikke alle beboere, der var glade for beslutningen. Århus Stiftstidende skrev blandt andet, at bestyrelsen i Ejerforeningen Klintegården frygtede, at de ville blive kustoder i deres hjem. Derudover fortalte de, at det kun er i de tre ud af de 150 lejligheder i Klintegaarden, der rent faktisk har bevaret ting fra det originale byggeri. (Århus Stiftstidende, 10. marts 2012, s. 6). | ||
=== Tilknytningen til Fredericia === | === Tilknytningen til Fredericia === | ||
Ove Christensen havde igennem årene en stor tilknytning til Fredericia. Hans ingeniør- og entreprenørfirma blev som tidligere nævnt grundlagt i Fredericia i 1915. Derudover opførte han i 1920 den trelænget lystgård Nørager i Fredericia, hvor tanken var, at han ville åbne sin egen bygningsskole i bygningen. Det blev sidenhen droppet, og bygningen blev i stedet brugt til at huse hans ingeniør- og entreprenørfirma. Hovedkontoret flyttede til Aarhus i starten af 1930’erne. | Ove Christensen havde igennem årene en stor tilknytning til Fredericia. Hans ingeniør- og entreprenørfirma blev som tidligere nævnt grundlagt i Fredericia i 1915. Derudover opførte han i 1920 den trelænget lystgård Nørager i Fredericia, hvor tanken var, at han ville åbne sin egen bygningsskole i bygningen. Det blev sidenhen droppet, og bygningen blev i stedet brugt til at huse hans ingeniør- og entreprenørfirma. Hovedkontoret flyttede til Aarhus i starten af 1930’erne. | ||
Nuværende version fra 10. mar. 2026, 11:25
Hans Ove Christensen, ofte bare Ove Christensen, var entreprenør samt ingeniør og blev født 13. august 1886 i Nørre Jernløse nær Holbæk og døde 28. juni 1971 i Helsingør. Han er især kendt for funktionalistiske bygninger som Klintegaarden og Aagården i Aarhus i 1930’erne, der blev bygget af jernbeton.
Biografi
Ove Christensen havde en uddannelsesmæssig baggrund som murer og senere som bygningskonstruktør. Begge uddannelser tog han i Odense. Efterfølgende fra 1912-18 var han en vellidt underviser på bygningsskolen i Elbæk tæt ved Horsens. Derudover var han ansat på P.V. Jensen Klints tegnestue omkring 1920.
Tidligere i 1915 åbnede han en ingeniør- og entreprenørvirksomhed sammen med arkitekt Alfred Petersen i Fredericia, der havde speciale i jernbetonkonstruktioner. I 1920 blev han eneejer af virksomheden, der af størrelsesorden var en af de største i landet.
I 1920 afsluttede han ingeniøruddannelsen ved Bygnings-Teknikum i Horsens.
Foruden sit arbejde i Aarhus var han også kendt for flere bygninger i Fredericia som rådhuset og flere højhuse.
Han fortsatte som direktør i firmaet indtil 1961, men var aktiv i virksomhedens ledelse frem til sin død. Virksomheden blev sidenhen ført videre af Ove Christensens søn, Børge (Århus Stiftstidende, 1. juli 1971, s. 6). (Klintegaarden - en arkitektonisk funkisejendom med ejerlejligheder i Århus. - Idé-manden 1935). ;(Architectura 27 (tidsskrift), Mogens Brandt Poulsen, s.8-9).
Arbejde
Ove Christensen nåede igennem sin karriere at sætte få, men betydelige aftryk på Aarhus’ arkitektur gennem sin pionerende byggestil med funktionalistiske bygninger af jernbeton. Af eksempler kan blandt andet nævnes betonhuse på Schleppegrellsgade 18-20 (1933) og Carl Bertelsens Gade 3-5-7-9-8 og 10 samt Aagården (1933) og Klintegaarden (1936-1938). (Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus nr. 38).
Carl Bertelsens Gade
Ove Christensens pionerende arbejde med jernbeton var ikke alle just glade for. I 1932 lavede han et forslag om at bygge et par karréer på gaderne Søndre Ringgade, Chr. Wærums Gade og Ålborggade omkring Harald Jensens Plads. Det blev ikke modtaget positivt, og sagen endte i Aarhus Byråd, da byens murermestre stillede sig imod. De var sikre på, at bybilledet ville blive forringet/“skæmmet” af hans arbejde. Byrådet gav medhold i klagen, hvilket betød, at Ove Christensen i stedet fik tilladelse til at bygge to ejendomme på Carl Bertelsens Gade, hvor fokus var på lys og fællesfaciliteter. Derudover følte byens murere generelt, at de mistede muligheder for beskæftigelse, da Ove Christensens byggerier brugte beton og ikke mursten. (Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus nr. 38), (Århus Stiftstidende, 31. august 2013, s. 8).
Aagården
Aagården var et af Ove Christensens mest kendte bygninger. Bygningen var i datidens Danmark den største beboelsesejendom (seks etager), der var bygget af jernbeton, hvilket da også var Ove Christensens vartegn. Hans vision var at vise, at beboelsesejendomme i jernbeton kombineret med datidens nye isolationsmidler var vejen frem, når der skulle bygges nye bygninger. Det var især jernbetons muligheder inden for de varme- og lydtekniske aspekter, som han var begejstret for. Han var dog sikker på, at han ikke havde overbevist hverken arkitekter eller håndværkere i byggebrancen, hvilket han gav udtryk for i Århus Stiftstidende i forbindelse med byggeriet. Han mente, at der nu var bedre forudsætninger for at bygge med jernbeton til boligbyggeri, da materialet var blevet billigere. Ifølge ham havde byggeloven fra 1858 dog i mange år været for rigid og forhindret udvikling på området. (Århus Stiftstidende, 1. juli 1933, s. 14).
Aagårdens lejligheder skulle være moderne og tilbyde flere gode ting til beboerne. Af eksempler kan blandt andet nævnes fjernopvarmning, centralkulde, taghave, altaner, motionsrum, underjordisk garageanlæg samt elevatorer og vaskerianlæg (Århus Stiftstidende, 1. juli 1933, s. 14).
Ove Christensen har selv boet i Aagården i en periode.
Generelt tiltrak Aagården personer med mange økonomiske ressourcer. (Architectura 27 (tidsskrift), Mogens Brandt Poulsen, s.14-15).
Klintegaarden
Klintegaarden (opført 1936-38) er Ove Christensens mest kendte arbejde i Aarhus. Ove Christensen opførte den fuldstændig efter den modernistiske tanke, og bygningen er da også et af de bedste eksempler på den hvide internationale modernisme. Det, der blandt andet får Klintegaarden til at skille sig ud er, at den er opført med beton i stedet for mursten. (Århus Stiftstidende, 17. oktober 2010, s. 90 i PDFen).
Det hele tog sit udgangspunkt i, at Ove Christensen købte en villa på Skovvejen 44, der tidligere havde tilhørt en landsretssagfører Jarding.
Villaen fik sammen med en anden villa lov til at blive stående, mens Ove Christensen opførte et nyt kompleks på grunden. Han ville opføre moderne lejligheder, der kunne nyde godt af udsigt over bugten (Århus Stiftstidende, 2 juni 1935, s. 5). Den ene villa blev brugt til selskabsrum, og den anden blev et pensionat. (Århus Stiftstidende, 17. oktober 2010, s.88 i PDFen).
Klintegaarden blev opført af to omgange fra 1936-38 og var et kollektivhus, der med sin fællesskabstanke var en ny måde at leve sammen på. Beboerne havde for eksempel mulighed for at leje et fælles selskabslokale og et gæsteværelse samt få adgang til en billardstue, børnehave, legeplads og åbne tagterrasser. (Århus Stiftstidende, 20. juli 1936, s. 4); (31. oktober 1970, s. 16).
Den moderne måde at leve på skulle hjælpes på vej ved at bo i Klintegaarden, hvor en ændret struktur på arbejde og i familierne ændrede sig i takt med, at begge forældre var på arbejdsmarkedet. Derfor skulle en lejlighed i Klintegaarden ikke kun give beboerne et sted at bo, men også stille muligheder til rådighed, hvor de kunne blive aflastet (både mænd og kvinder). (Århus Stiftstidende, 19 juni 1994, s. 64 i PDFen). Derfor havde de for eksempel mulighed for at få hjælp af en hushjælp til rengøring samt reparation og tøjvask (Århus Stiftstidende, 21. april 2011, s. 54 i PDFen). (Århus Stiftstidende, 19 juni 1994, s. 64 i PDFen). Bygningerne havde både ventilation, temperatur- og lydisolation, affaldsskakte, vaskeri, centralvarme og –kulde, elevatorer og underjordiske bilgarager (31. oktober 1970, s. 16). Fællesfaciliteterne blev dækket gennem huslejen, der derfor betød, at den blev højere end andre steder. Derfor var beboerne ofte personer med mange penge. (Århus Stiftstidende, 19 juni 1994, s. 64 i PDFen).
Klintegaarden er med sine hvide bygninger, stålvinduer, betonaltaner samt runde vinduer og flade tag bygget som et godt eksempel på funktionalismens arkitektoniske stil, hvor bygningen giver associationer til det maritime. Ejendomskomplekset bestod både af lejligheder til studerende samt 1-3-værelseslejligheder til de øvrige beboere. (Århus Stiftstidende, 21. april 1983, s. 14); (Århus Stiftstidende, 24. januar 1993, s. 22 i avisen og side 80 i PDF’en). Der skulle være lys og luft til beboerne og skulle samtidig symbolisere en tro på fremtiden. (Århus Stiftstidende, 31 august 2013, s. 6).
Siden Klintegaardens åbning i 1930’erne har villaerne, der allerede stod på grunden inden opførelsen, været brugt til beskyttelsesrum, lejet ud til virksomheden Rucom, der producerede ruskindsjakker i villaen frem til 1977 og endelig som boliger siden, hvor 1970’ernes tidsånd lød på at udstykke til ejerboliger. (Århus Stiftstidende, 8. januar 2000, s. 22 i PDFen).
De oprindelige lejelejligheder blev også fra 1970 omdannet til ejerlejligheder. Dermed viste Ove Christensens kollektive projekt sig ikke at kunne overleve på sigt.
Det var ikke kun den fællesskabsorienterede tanke, der havde svært ved klare sig gennem årene. I 1980 regnede det så kraftigt, at en betonstøttemur på Klintegaarden skred ud mod vandet. Da skrænten var kommuneejet, men lejlighederne stort set allesammen var ejerlejligheder trak opførelsen af den nye betonstøttemur ud, da det førte til en besværlig forhandling mellem de involverede parter. Derfor kom den først op i oktober 1981 (Århus Stiftstidende, 23. juli 2023, s. 6).
Klintegaardens store betydning blev cementeret i 2012, hvor den blev fredet. Når en bygning bliver fredet, så betyder det ifølge Kulturstyrelsen, at den har stor betydning for kulturhistorien i Danmark og er et udtryk for den bedste danske arkitektur. (Århus Stiftstidende, 19. april 2021, s.6). Det var ikke alle beboere, der var glade for beslutningen. Århus Stiftstidende skrev blandt andet, at bestyrelsen i Ejerforeningen Klintegården frygtede, at de ville blive kustoder i deres hjem. Derudover fortalte de, at det kun er i de tre ud af de 150 lejligheder i Klintegaarden, der rent faktisk har bevaret ting fra det originale byggeri. (Århus Stiftstidende, 10. marts 2012, s. 6).
Tilknytningen til Fredericia
Ove Christensen havde igennem årene en stor tilknytning til Fredericia. Hans ingeniør- og entreprenørfirma blev som tidligere nævnt grundlagt i Fredericia i 1915. Derudover opførte han i 1920 den trelænget lystgård Nørager i Fredericia, hvor tanken var, at han ville åbne sin egen bygningsskole i bygningen. Det blev sidenhen droppet, og bygningen blev i stedet brugt til at huse hans ingeniør- og entreprenørfirma. Hovedkontoret flyttede til Aarhus i starten af 1930’erne.
I 1939 rejste Ove Christensen tilbage til Fredericia, og firmaet blev samme år omdannet til et aktieselskab. (Architectura 27 (tidsskrift), Mogens Brandt Poulsen, s.8-9). Ove Christensens virksomhed blev begrænset i sine aktiviteter under Anden Verdenskrig, da det økonomiske grundlag for forretningen forsvandt, fordi det hvilede på engelske lån. Han ønskede ikke at arbejde for tyskerne og havde i stedet held med at få arbejde for DSB, der var i gang med et stort anlægsarbejde (Architectura 27 (tidsskrift), Mogens Brandt Poulsen, s.31).
Ove Christensen arbejdede siden på andre projekter og kunne blandt andet holde rejsegilde i 1954 på et ud af i alt tre planlagte højhuse i Fredericia, der med sine 10 etager var Danmarks højeste hus uden for København og Vejle i datiden. Projektet udførte han sammen med arkitekt Knud Billund (Århus Stiftstidende, 18. juli 1954, s. 11).
Privatlivet
Christensen var en berejst mand og havde i forbindelse med studierejser til udlandet selv studeret arkitektur af jernbeton i Tyskland, Frankrig, Tjekkoslovakiet, Østrig og nabolandene Norge og Sverige, hvor han tog inspirationen med hjem til Danmark (Århus Stiftstidende, 1. juli 1933, s. 14).
Ove Christensen blev beskrevet af en tidligere lejer Henny Grøndahl Sørensen, der igennem næsten hele sit liv har levet i Klintegaarden, og som blev interviewet i forbindelse med stedets 60-års jubilæum. Ove Christensen boede selv i Klintegaarden i en årrække og var en dedikeret mand. Det var ikke usædvanligt, at han stod og gravede i gården tidligt om morgenen, mens byggeriet stod på. Det lå ham meget på sinde også at tage hensyn til børnenes velvære, så han sørgede for at anlægge store haver og legepladser i Klintegaarden til glæde for beboernes børn. Ove og hans kone inviterede også gerne børnene på kakao og boller flere gange om året. Klintegaarden husede også flere prominente beboere gennem årene som skuespillerne Gerda Gilboe, Lise Ringheim, Paul Hagen og hans første kone Asta samt den tidligere statsminister Poul Schlüter, der som ung studerende holdt til i opgang H. (Århus Stiftstidende, 30. august 1998, s. 20 i PDFen).
Ove Christensens barnebarn, Alice Lyngaa, blev interviewet af Ove Nyrnberg i marts 2011. Hun fortalte om en morfar, der var meget passioneret omkring sit arbejde og ofte talte om sin store passion. En passion, der nogle gange fyldte så meget, at han blev nødt til at bo midlertidig i en campingvogn tæt på sine byggerier, mens de blev opført. Det lå ham også meget på sinde at sørge for de beboere, der skulle bo i hans bygninger, hvilket blandt andet medførte, at altaner var en fast bestanddel af hans bygninger. Han kom selv fra fattige kår, men fik i sit voksne liv selv tjenestefolk. Et faktum, der, ifølge barnebarnet, ikke gjorde ham arrogant (Klintegaarden - en arkitektonisk funkisejendom med ejerlejligheder i Århus. - Idé-manden 1935).
Ove Christensens hustru Astrid fik hver uge en rose fra sin mand.
Han havde i en periode problemer med en ansat, der stjal materialer fra et af hans byggerier. Materialerne blev brugt af den ansatte til at opføre et hus til sig selv. Det, der oprørte Christensen mest, var ikke det faktum, at noget var blevet stjålet, men slet og ret at huset var blevet bygget så grimt. (Klintegaarden - en arkitektonisk funkisejendom med ejerlejligheder i Århus. - Idé-manden 1935)
Selvom Christensen blev kendt for sine bygninger af jernbeton, så så han retrospektivt noget anderledes på brugen af jernbeton i ejendomsbygninger. Hans indføring af jernbeton som byggemateriale havde med tiden ført til, at man byggede højhuse uden at tage hensyn til beboernes muligheder og velvære, der ellers var en fast bestanddel af hans egne byggeprojekter. (Klintegaarden - en arkitektonisk funkisejendom med ejerlejligheder i Århus. - Idé-manden 1935).
Andre personer har også beskrevet Ove Christensen positivt. Ruth Baumgartner fortalte i et festskrift i forbindelse med Ingeniør-Sammenslutningens 50-års jubilæum i 1943, at Christensen opførte et hus ved Nørager til en af sine arbejdsmænd. Arbejdsmanden havde tidligere boet med sin kone og mange børn boede under kummerlige forhold. Christensen gjorde det uden opfordring fra nogen og lod familien bo der gratis. (Architectura 27 (tidsskrift), Mogens Brandt Poulsen, s.9).
En af Ove Christensens personlige venner var arkitekten Hans Zachariassen. De var begge interesseret i modernismen og arbejdede sammen på flere projekter i Fredericia. Hans Zachariassens søn Ib har siden beskrevet Ove Christensen som en “rastløs og utålmodig og bestemt ikke noget selskabsmenneske.” (Architectura 27 (tidsskrift), Mogens Brandt Poulsen, s.11).
Ufuldstændig liste over bygninger i Aarhus
| År | Adresse | Navn | Noter |
|---|---|---|---|
| 1933 | Grønnegade 61 | Ombygning. Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus nr. 38 | |
| 1933 | Skovbrynet 34 | Betonvilla. Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus nr. 38 | |
| 1933 | Schleppegrellsgade 18-20 | Nygaarden | Betonhuse. Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus nr. 38 |
| 1933 | Åboulevarden 82-84 | Aagaarden | Betonhus. Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus nr. 38 |
| 1934 | Carl Bertelsens Gade 12 | Garager. Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus nr. 38 | |
| 1934 | Carl Bertelsens Gade 3-5-7-9-8 og 10 | Betonhuse i R. Frimodt Clausens og Thyge Klemanns karréer. Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus nr. 38 | |
| 1936-1938 | Skovvejen 44-46 | Klintegaarden | Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus nr. 38 |
Ufuldstændig liste over bygninger uden for Aarhus
| År | Adresse | Navn | Noter |
|---|---|---|---|
| 1920 | Lillebælts Allé 18B, Fredericia | Nørager | frdb.dk; Architectura 27 (tidsskrift), Mogens Brandt Poulsen, s.8-9. |
| 1926 | Kongensstræde 28A, Fredericia | Beboelseshus i tre etager. Opført af Ove Christensen. Formodentlig det første danske eksempel på et etagehus opført i jernbeton, der blev brugt til bolig. Kilde: Architectura 27 (tidsskrift), Mogens Brandt Poulsen, s.8-9. | |
| Indviet 1932 | Fredericia | Sct. Josephs Hospital | Hans Ove Christensen |
| 1935 | Fredericia | Hotel Vasegården | Arkitekt og ingeniør. Kilde: Århus Stiftstidende, 1. juli 1971, s. 6; Fredericia 1650-1950 |
Kilde
- Artikel i Aarhus Stiftstidende den 31. august 2013
- Artikel om Ove Christensen på Klintegaardens hjemmeside
