Vestergade 10-22
| Vestergade 10-22 (nedrevet)
|
 Bagsiden af husrækken Vestergade 10-22 set fra Frue Kirkeplads i 1931. Alle ejendommene blev nedrevet i 1937. Foto: E.A. Ebbesen, Aarhus Billeder.
|
Vestergade 10-22
|
Detaljeret information
|
Adresse
|
Adresse Vestergade 10-22 | Matrikel nr. 586, Aarhus Bygrunde | Bygning
|
Nedrevet 1937 |
|
Kulturmiljø
|
Vestergade 10-22 er en nedrevet husrække i Vestergade. Stedet er i dag en del af Frue Kirkeplads.
Langs med pladsen foran Vor Frue Kirke lå der tidligere en række småhuse ud til Vestergade. De havde sidefløje, men aldrig egentlige baghuse. Det sidste, der blev bygget, var nr. 10. Det blev opført i 1850, efter at kirkegården var blevet nedlagt i 1848. I brandtaksationen 1761 kan man se, at næsten hele husrækken var i én etage, og at det kun var nr. 20, der var i to etager.
Det sidstnævnte havde desuden en ti-fag bindingsværksmur indtil kirkegården. I løbet af 1850’erne forhøjede man flere af husene med en etage eller to oven på den eksisterende. Flere af byens kendte forretninger har været forbi et af husene her.
Vestergade 10
Det var possementmager Jacob Marcus Henius, der i 1850 købte grunden og fik opført et nyt hus, der fik husnummer 841B, fordi det lå på Vor Frue Kirkes kirkegårdsjord, og fordi kirken havde nr. 841.
Jacob Marcus Henius blev født i Thorn i Preussen (nu Torun i Polen) og giftede sig med farversvend Brendstrups datter, Nicoline. Henius opnåede borgerskab som possementmager i 1838 og desuden i 1858 som købmand. I 1869 satte han ejendommen til salg, men fik den først solgt året efter til guldsmed Asmus Harald Høegh. Dette underlige husnummer - 841B - mellem 612 og 613 forsvandt ved omnummereringen i 1870 og blev til Vestergade 10. Henius rejste til København, hvor han døde i 1892.
En yngre bror - Isidor - kom til Aarhus i 1838 og var med til at etablere en gær- og eddikefabrik. I 1841 rejste Isidor videre til Aalborg og var 40 år senere sammen med finansmanden C.F. Tietgen med til dannelsen af De Danske Spritfabrikker. Isidor Henius' var i øvrigt far til Max Henius, der var med til at grundlægge Rebildfesterne, som er blevet afholdt i Rebild Bakker siden 1912.
Her i bygningen åbnede den første børnehave i Aarhus under navnet Frøbels Børnehave. Den var privat og slog dørene op den 1. november 1884. Lærerinde for de første ni børn var Sophie Amalie Pætges, der var født i Roskilde, hvor hendes far var hattemager Johan Jacob Pætges. Hun byggede sit samvær med børn på de frøbelske idéer, hvor “børn skulle guides og hjælpes af en civiliseret voksen, og ikke af en upålidelig barnepige eller en gudfrygtig asylmor”. Læring skal formidles gennem leg til udvikling af barnets evner.
Børnehaven flyttede i 1888 til Vestergade 8, 1. sal (indgang Frue Kirkeplads 2) i større lokaler, og i 1901 flyttede den videre til Fredensgade 6 i stuen. I 1902 sluttede Sophie Pætges i Aarhus, og hun rejste til Østerbro i København, hvor hun døde i 1914.
Vestergade 12-14
Johannes Pfrengler var fra Schwarzwald og havde i 1801 taget borgerskab som urmager. Han boede først på Store Torv, og siden flyttede han til Vestergade og var her indtil 1812. Han giftede sig i 1816 med Kirsten Jensdatter True. Guldsmed Asmus Harald Høegh boede her fra 1853, indtil han i 1871 flyttede forretningen til Store Torv. Selv flyttede han til nr. 10. Han var medlem af byrådet fra 1870 til 1875.
I 1859 slog fotograf Wilhelm Ferdinand Riberholt sig ned i Aarhus efter at have rejst rundt i landet. Han boede først i Aagade og flyttede i 1862 til Vestergade 14. Senere optog han i 1881 sønnen Sophus Dionysius Jensenius Riberholt i sin forretning. Sophus erhvervede sig borgerbrev i 1889 og overtog da fotoforretningen, men samtidig valgte faderen at rejse til Slagelse. Samme år flyttede Sophus til det store atelier i nr. 5 på den anden side af gaden.
Vestergade 16
Fra omkring 1823 boede fuldmægtig Søren Sørensen Meldrup her, og året efter annoncerede han med at udleje en bod med sejldug. Når det blev sommer, var han virksom med udlejning af disse boder ved siden af bog- og papirhandelen. Han var født i Vær ved Horsens som søn af en bolsmand. Efter ankomsten til Aarhus var han først ansat hos en sø- og landkrigskommisær, hvor han avancerede til fuldmægtig.
Meldrup var med til at stifte Aarhus Borgerlige Skydeselskab i 1834. Han havde først et borgerskab som købmand og i 1837 et som bog- og papirhandler. Et år senere flyttede han til Kolding, hvor han i 1847 gik fallit med en boghandel. Derefter finder man ham på Randers Hospital, hvor han døde i 1854.
I Vestergade 16 boede i 1859 kunstdrejer Peder Ib Møller og hans hustru Birgitte og deres to sønner. Den yngste var Niels Andreas Møller, der senere blev udlært som urmager og etablerede forretning i forældrenes ejendom i i 1887. Han var i 1893 medstifter af Aarhus Uhrmagerlaug. Butikken drev han her indtil 1926, hvor urmager Hans Andersen Frandsen overtog den, og senere i forbindelse med nedrivningen af husrækken i 1936 flyttede han over til nr. 15. Siden blev forretningen kendt under Knud Pedersen Ure.
Vestergade 18
Den unge isenkræmmer Folmer Hansen, søn af murermester Jens Peter Hansen i Nørre Allé, købte i 1922 nr. 18 og havde sin forretning her frem til 1932 da Aarhus Kommune begyndte at foretage opkøb af husrækken. Herfra flyttede forretningen først til Vestergade 8 og var her fra 1932 til 1944.
Efter en skilsmisse i 1941 og under Anden Verdenskrig i 1944 flyttede hans hustru Karen Hansen forretningen videre til Badstuegade 1. Sønnen Folmer Hansen tog over i 1972 og videreførte forretningen her indtil 1990, hvorefter turen gik til Søndergade 43, hvor den blev en del af indkøbskæden Kop & Kande. Sønnen Henrik Folmer Hansen (født i 1954) overtog i 1980, og efter tre generationer med Folmer Hansen - over en periode på 90 år - havde været isenkræmmere, valgte han at stoppe i 2012.
Vestergade 22
En af gadens mange guldsmede, Hans Olesen Lund, ejede stedet her fra 1775 til 1815. Samme år som han etablerede sig, giftede han sig med tehandler Isach Johan Goudovers datter, nemlig Inger Cathrine Goudover. (Frit oversat fra hollandsk betyder efternavnet "Guldkysten").
Sadelmager- og tapetserermester Niels Christian Emil Halling kom til Aarhus i 1856 og lejede sig ind hos gartner Schjødt i Vestergade 22. Samme år erhvervede han sig borgerskab. I nr. 22 fik Emil Halling et godt øje til værtens datter Elisabeth, og de blev gift i 1858. Senere købte Halling ejendommen af gartner Schjødt, men solgte den i 1874 til kunstdrejer Hermann Evert.
Han flyttede over på den modsatte side til nr. 19. Han tog gerne del i det offentlige liv og var medlem af byrådet fra 1885 til 1896. Sadelmagerbutikken slog efterhånden over fra at handle med lædervarer til at handle med gedigne, arkitekttegnede møbler og eksisterer fortsat i nr. 19 under navnet Halling Møbler.
Frue Kirkeplads
Ovennævnte personer lagde grunden til deres virke i den husrække, der var på nordsiden af Vestergade og foran Vor Frue Kirke. Ejendommene vendte bagsiden med evt. sidehuse ind mod kirken. Aarhus Kommune havde tidligere været i gang med frilæggelse omkring Aarhus Domkirke, der bl.a. resulterede i Bispetorvet. I 1932 begyndte kommunen opkøb af enkelt ejendomme med henblik på nedrivning. Fire år senere kunne nedrivningen af de sidste ejendomme iværksættes og udformningen af Frue Kirkeplads tage sin begyndelse.
Langs de sydlige sidekapeller ligger seks store gravsten omkranset af buksbomplanter. Nogle af de stærkt nedslidte gravsten har ligget indenfor i kirkens gulv. Nummer to fra vest er over købmand Michel Nielsen Langballe, der engang i midten af 1600-tallet ejede Vestergade 3.
I det sydvestlige hjørne af Frue Kirkeplads er der i et 4 x 6 meter bassin omkranset af en bred kant bestående af den bornholmske rønnegranit anlagt en moderne skulptur med fontæne, "Vandkunst 1979", udført af billedhugger Jens-Flemming Sørensen. I den nordlige side står fire råt tilhugne søjler ligeledes af rønnegranit samlet i en gruppe. I vandet ved søjlerne ligger flere bronzesfærer, hvoraf nogle med fligede ansigter. Nogle dyser sender vand ud i bassinet og skaber derved en urolig vandoverflade.
Skulpturen udviser både kontrast og harmoni til omgivelserne, den råt tilhugne granit står i kontrast til bygningernes røde mursten, og de grønirrede sfærer er i harmoni med kirkens ligeledes grønne tag. Den blev opstillet i 1979 i et samråd mellem menighedsråd og kommune. Den samme skulpturgruppe havde kunstneren udfoldet fem år tidligere i Hjørring under navnet "Universel fødsel", men uden bassin og fontæne.
Vestergade10-22 på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Leif Dehnits, Kilder til Vestergades ejendomshistorie, Aarhus Wiki