Toldbodgade 5
Toldbodgade 5 ligger på matrikel 23b og har facade mod Toldbodgade. Bygningen blev opført som erhvervsbygning for virksomheden A/S Aarhus Flydedok og Maskinkompagni i 1949 og havde de første mange år adressen Toldbodgade 22. Bygningen er gennem tiden blevet anvendt til kontorer, handel, lager og offentlig administration. I dag har Alléskolen, som tilbyder unge hjælp til at færdiggøre 9. og 10. klasses afgangsprøver, lokaler i ejendommen.
Området inden opførelsen af bygningen
Før opførelsen af den nuværende bygning på Toldbodgade 5 lå der på området en værkstedsbygning, som hørte til Hans Nielsens Maskinfabrik på Toldbodgade 22 med matrikelnumrene 48b og 47h. Virksomheden lå bagved de adresser, der i dag er Spanien 9 og 11. I forlængelse heraf lå Aarhus Fragtmandscentral, som var blevet opført i midten af 1930’erne. Her blev varer, der var kommet ind med skibene, læsset om og kørt ud til forhandlerne. Frem til 1934 lå den gamle toldbygning (1838-1869) på den matrikel, der derefter skulle blive fragtmandscentralens. Toldbygningen lå på det stykke, der vendte ud mod mindet, og har givet navn til gaden.
Opførelsen af Toldbodgade 5
Hans Nielsens Maskinfabrik voksede og blev i 1947 omdannet til aktieselskabet A/S Aarhus Flydedok og Maskinkompagni. I den forbindelse opførte man den nuværende bygning på Toldbodgade 5, der fik matrikelnummeret 23b. Bygningen havde dog fortsat adressen Toldbodgade 22. Forhuset mod Toldbodgade skulle fungere som kontorbygning, og baghuset skulle være fabrik og smedie. Dette var i perioden før Toldbodgade og området øst for Dynkarken blev saneret i 1960’erne. Området var præget af små, gamle og nedslidte ejendomme og fabriksbygninger.
Hans Nielsen og Aarhus Flydedok og Maskinkompagni A/S
Hans Nielsen fik sin uddannelse som smed i Salling. Kort før 1. Verdenskrig var han ansat som drejer på Frichs Fabrikker i Aarhus, og i 1913 startede han virksomhed for sig selv – en virksomhed, der i første omgang bestod af to mand. De første mange år holdt virksomheden Hans Nielsens Maskinfabrik til i et beskedent kælderværksted på Nørreport. Nielsens interesserede sig for skibe, som han udførte forskellige mindre reparationer på. Virksomheden voksede sig større, og i 1920 var Nielsen derfor nødt til at finde nye lokaler. Han flyttede derpå sit værksted med 100 ansatte til Toldbodgade, hvor reparationsarbejdet af skibe fortsatte, mens de lå ved kaj. Nielsen fik også lagt andre jern i ilden og startede produktion af kraner og elevatorer. Ved Tysklands besættelse af Danmark i 1940 stof Hans Nielsens Maskinfabrik for næsten alle skibsreparationer, som blev udført ved kaj i Aarhus Havn.
Frem til 1945 begyndte ideen om at starte et skibsværft at blomstre. Myndighederne ville imidlertid ikke tillade oprettelsen af et værft, fordi man var bange for, at det ville medføre en for uensartet beskæftigelse. Sammen med direktøren for Helsingør Skibsværft oprettede Hans Nielsen dog alligevel interessentskabet A/S Aarhus Flydedok og Maskinkompagni. En flydedok, som tyskerne havde bygget i Korsør i 1941 og anbragt som ubådsdok blev overtaget af Hans Nielsen og kom til Aarhus i 1945. Virksomheden voksede og i 1947 blev interessentskabet omdannet til et aktieselskab, men foretog i den første tid udelukkende reparationer på skibe.
Først i 1954, samme år hvor Hans Nielsen stoppede som direktør for virksomheden, blev det første skib bygget på dokken i Aarhus. Det var en lille polsk flodfærge. Reparationer var dog fortsat Aarhus Flydedoks hovedopgave, og værftet samarbejdede en del med Helsingør Skibsværft, hvor alle tegninger blev lavet. Virksomhedens egen tegnestue tegnede kun kraner til maskinfabrikken, men alligevel udviklede Aarhus Flydedok sig til at være en millionforretning. I 1960 arbejdede over 1000 folk på værftet og virksomheden var en af byens store arbejdspladser. Antallet af ansatte faldt dog i årene efter og kom i 1989 ned på blot 180 ansatte. Værftet lukkede i 2003.
SAVE-registrering
Toldbodgade 5 har ingen bevaringsværdi
Se også
Toldbodgade 5 Aarhusarkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Michael O. Bruuun, Erhvervshistorisk Årbog, 2012
- Johansen, Erik Korr: "Byens liv: På arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995
- AarhusWiki, Flydedokken: https://aarhuswiki.dk/wiki/Flydedokken
- Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling, 1919
- Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling, 1920
- Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling, 1943
- Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling, 1949
- Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling, 1954-1955
- Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling, 1956
- Aarhus Amtstidende, ”Aarhus Flydedok er et Eventyr om en enkelt Mand og hans bare Næver” d. 28. sep. 1957
- Aarhus Stiftstidende, ”Dygtig industrimand bliver 75 i dag”, d. 03. januar 1958
- Aarhus Stiftstidende, ”Direktør-skifte paa Aarhus Flydedok”, d. 29. januar 1954
- Historisk Atlas, historiskatlas.dk
- Geodatastyrelsen, Historiske kort på nettet
- Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger (fbb), Toldbodgade 5
- Aarhus Kommunes Ejendomsarkiv
