Strandvænget 13
Strandvænget 13
|
Strandvænget 13 set fra luften. 2023.
Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur. |
Strandvænget 13
|
Detaljeret information
|
Adresse
|
Adresse Strandvænget 13 | Historisk adresse Strandvængevej 13 | Sogn Risskov Sogn | Matrikel nr. 78y | Tidl. matr. nr. 78a, Vejlby By og Sogn, Hasle Herred. (ny matr. udstykket derfra) | Bygning
|
Type Villa (oprindeligt opført som sommerbolig) | Opført 1916 | Bygherre Hans Christian Gunnesen Grabe |
|
Bevaringsværdi
|
Strandvænget 13 (tidl. Strandvængevej 13) er en adresse på Strandvænget i Risskov. På adressen opførtes i 1916 en sommerbolig for grosserer og prokurist Hans Christian Gunnesen Grabe. Grunden hvorpå villaen blev opført blev udstykket af en større matrikel (78a) hvorpå villaen Rolighed lå, og blev solgt i oktober 1915 til Grabe af grosserer Christian Tetzen-Lund. Villaen er blevet kaldt "Villa Strandbo", og har direkte adgang til stranden fra egen strandgrund.
I august 1920 blev storvillaen, der lå tæt ved den daværende Risskov station, sat til salg. Grabe satte villaen til salg på grund af fraflytning fra byen. Villaen havde på dette tidspunkt 6 værelser, et pigeværelse, badeværelse, 2. W.C og var udstyret med en delvis centralvarme, vand gas og elektrisk lys.[2]
Villaen blev atter sat til salg i marts 1943.[3] I 1946 blev villaen solgt.[4]
I 1965 blev villaen på Strandvænget 13 solgt af direktør N. Holten-Andersen til Landsretssagfører Poul Leth Espensen for 300.000 kr.[5]
Prokurist Grabe
H.C.G. Grabe var en del af kornagentur-virksomheden "Tetzen-Lund's eftf. ved V. Scharling og H.C.G. Grabe", der havde kontor i Mejlborg på Kystvejen 59.[6] Scharling og Grabe havde været dygtige købmænd og havde med deres forretninger skabt sig solide formuer. En af de rigtige gode handler indgik de ved at handle med et større skib. I 1916 havde de to partnere, efter at have ejet den 4-mastede fregat "Kolliope" i to måneder, tilbagesolgt fregatten for 700.000 kr. til Norge, hvorfra den oprindeligt blev købt til en pris af 404.000 kr.[7]
Købmand H. Grabe havde været revisor for A/S Vandværket i Risskov. Denne post blev overdraget til en anden part efter den ordinære generalforsamling i vandværket den 6. august 1920.[8]
Prokurist Grabe blev senere en del af firmaet "Hoff & Co" på Frederiksberg. Firmaet tilbagekaldte i 1956 den til Hans Christian Gunnesen Grabe meddelte prokura og meddelte i stedet Ernst Erik Moltke Hoff, Nyelandsvej 77 A, prokura.[9]
Strandvænget 13 på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Aarhus Ejendomsarkiv. Strandvænget 13. https://www.aarhus.dk/borger/bolig-byggeri-og-miljoe/byggeri/find-papirerne-i-ejendomsarkivet/
- Rigsarkivet. Realregistre, skøde- og panteprotokoller.
Henvisninger
- ↑ https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1212266
- ↑ Aarhus Stiftstidende. Riis Skov. 02-08-1920.
- ↑ Aarhus Stiftstidende. "Villa Strandbo". 20-03-1943.
- ↑ Aarhus Stiftstidende. Villaen Strandvænget 13. 28-11-1946.
- ↑ Aarhus Stiftstidende. Ejendomshandeler. 18-07-1965.
- ↑ Krak's Vejviser. 1920. Forretninger - Aarhus. Provins-Register, Jylland. VI. - 1338, 1344.
- ↑ Aarhus Stiftstidende. Skibsfarts-Guldet. 30-06-1916.
- ↑ Aarhus Stiftstidende. A/S Vandværket i Risskov. 28-07-1920.
- ↑ Samling af anmeldelser til handelsregistrene. Udgivet ved foranstaltning af Ministeriet for Handel, Industri og Søfart. 1956. no. 1. s. 22.