Søndervangskvarteret

Indlæser kort...

Model af kvartererne Søndervangen, Kjærslund og Rosenhøj præsenteres af kommuneingeniør H. Arnum. Fotograf Børge Venge, 1968, Den Gamle By.

Søndervangskvarteret er et kvarter i Viby med ca. 1600 lejligheder og 150 parcelhuse, skole og gymnasium. Første indflytninger i kvarteret skete i slutningen af 1965.

1700-tals marknavn

For at finde historien bag navnet Søndervangen skal vi helt tilbage til 1700-tallet. Indtil 1761 var landbrugsjorden i Viby Sogn inddelt og navngivet i fire vange. Det var de store Vestermarken, Østermarken og Høskovmarken samt den meget mindre Toftelykkevang. På daværende tidspunkt blev Vestermarken delt i en Nordvang og en Søndervang. Da et nyt kvarter var under planlægning 300 år senere, blev det gamle navn hevet frem.

Under overskriften ”Byggeplaner for 708 lejligheder i Viby” blev de store planer i Viby kort beskrevet i lokalpressen i marts 1964. Af de 708 lejligheder skulle 108 opføres i Vestergårdsparken ved Vestergårdsskolen. De resterende 600 lejligheder skulle opføres af Arbejdernes Andelsboligforening som en del af det nye Søndervangsprojekt. Med i planerne var også et institutionsbyggeri med børnehave, vuggestue samt lejligheder til enlige mødre.

I 1965 kom også Den Sociale Højskole med i Søndervangsprojektet, da højskolen blev tilbudt at købe en grund på 4.000 kvm til opførelse af en ny bygning. Tidligere havde højskolen, der uddannede socialrådgivere, holdt til i lejede lokaler inde i byen.

Allerede i slutningen af 1965 var de første 75 familier klar til at flytte ind i Søndervangskvarteret. Kvarteret kom også til at indeholde de to andre almene boligområder kaldet Rosenhøj og Kjærslund. Begge var opkaldt efter tidligere gartnerier, og begge blev påbegyndt i 1968.

De 600 lejligheder, der var på tegnebrættet i 1964 i Søndervangskvarteret, er siden vokset til ca. 1600 lejligheder og 150 parcelhuse, samt flere børnehave, vuggestuer, klubber osv.

Trillingegymnasiet

I Søndervangskvarteret blev også opført et gymnasium, der i 1968 kunne indvies under navnet Viby Amtsgymnasium. Normalt når der opføres større offentlige byggerier i Danmark, går der en lang proces forud med blandt andet arkitektkonkurrencer. Dette blev dog ikke tilfældet for gymnasiet i Viby. Sognerådsformanden i Viby havde i planlægningsfasen lagt megen vægt på, at det var det indre liv og ikke de ydre rammer, der var vigtige. Så i stedet for en tids- og omkostningskrævende arkitektkonkurrence, ”bestilte” man af arkitekt og kongelig bygningsinspektør Jørgen Stærmose en "typeskole". Stærmose havde nemlig allerede tegnet to identiske skoler til henholdsvis Mulernes Legatskole i Odense og et nyt gymnasium i Svendborg. Sammen med Odense og Svendborg blev der derfor nedsat et fælles byggeudvalg. I Aarhus var C.F. Møller dog involveret som samarbejdspartner.

Også en folkeskole fik det nye kvarter, da Søndervangskolen ligeledes blev indviet i 1968. Arkitekterne bag skolen var C.K. Gjerrild og Tage Nielsen. Den nye skole var dog knap nok taget i brug, før den var for lille. Skolen var oprindelig bygget til 800 elever, men efter få år gik her flere end 1.200 elever. Derfor måtte Anneksskolen åbnes allerede i 1973 for at aflaste Søndervangsskolen. Anneksskolen blev indrettet i lejede lokaler på Rudolfsgårdsvej. Lejemålet lød på 10 år, og det kom til at passe med, at elevtallet var faldet nok til, at alle elever atter kunne rummes på Søndervangsskolen.

Et kvarter med udfordringer

Et stenkast fra Søndervangen lå FDB’s fabrikker, hvor en stor del af kvarterets beboere var ansatte. Fra midten af 1970’erne og frem til 1990’erne afviklede FDB sine fabrikkerne, og i samme hastighed blev flere og flere i kvarteret arbejdsløse. Samtidigt steg andelen af beboer med ikke-vestlig baggrund. Søndervangskvarteret udviklede sig i nogles øjne til at være et socialt belastet område med for høj arbejdsløshed, misbrugsproblemer og en høj rate af ungdomskriminalitet.

I 1996 blev Søndervangen behandlet i Aarhus Amts rapport ”Skab trivsel i dit lokalområde”, som var lavet i samarbejde mellem Forebyggelsesrådet i Århus Amt, BIFS (Beboer-, Institutions- og Foreningssamarbejdet i Søndervangskvarteret) og SUF (Afdelingen for Sundhedsfremme, Udvikling og Forskning).

Efterfølgende opstod et toårigt temaprojekt, ”Tid til Mere”, som Forebyggelsesrådet havde fremsat med henblik på at afklare mulighederne for at skabe yderligere trivsel og sundhed for mennesker, der stod uden for arbejdsmarkedet.

Som overbygning til det blev et samarbejde mellem kommunens magistrater påbegyndt i 1997.

Endnu en rapport kom i september 1998; ”Bypolitik/Kvarterløft – en Beredskabsplan”.

10 mio. kr. til helhedsorienteret byfornyelse

Det blev dog ikke ved rapporter og tomme ord. Det hele mundede nemlig ud i, at Aarhus Kommune i 1999 fik bevilget 10 mio. kr. til at løfte Søndervangskvarteret og skabe bedre rammer for beboerne. Den helhedsorienterede byfornyelse skulle have et fokus på at få flere af områdets beboere i arbejde.

Projektet havde fire hovedområder:

En social- og beskæftigelsesmæssig (med underpunkterne)

Tilbage til Abejdsmarkedet
Virksomhedernes Sociale Engagement
Genbrugsstationen

Sports- og legepladser
Styrkelse af grønne områder
Dæmpning af trafik

Beskæftigelsesdelen skulle blandt andet realiseres i samarbejde med områdets mange lokale virksomheder. Kvarterets fysiske rammer skulle også gøre mere attraktive med nye sports- og legepladser, flere grønne områder samt en dæmpning af kvarterets trafik. Derudover ansatte kommunen to projektmedarbejdere, som skulle arbejde med at aktivere og engagere børn og unge, så de ikke blev involveret i kriminalitet.