Ove Schrøder
Ove Schrøder (født den 22. januar 1901, død den 19. september 1976) var civilingeniør og stifter af og direktør for entreprenørfirmaet A/S Ove Schrøder.
Schrøder startede sin karriere i virksomheden "Wright, Thomsen og Kier" og blev siden ansat i firmaet N.M. Bak. Siden - i 1936 - stiftede han entreprenørfirmaet A/S Ove Schrøder i Aarhus.
Af en notits i Aarhus Stiftstidende fra den 18. januar 1961 fremgår det, at virksomheden, som Schrøder ledede, var "en af Jyllands førende entreprenørvirksomheder med hovedsæde i Aarhus".
Ove Schrøder har parallelt bestredet en række tillidsposter, blandt andet formand for Entreprenørforeningen for Jylland og Fyn, medlem af hovedbestyrelsen for Dansk Arbejdsgiverforening og Tilsynsraadet for Handelsskolen i Aarhus.
Manden, der byggede det nye Danmark
Én af Ove Schrøders entreprenørfirmas prestigeopgaver er opførelsen af Aarhus Universitet - blandt andet bogtårnet mellem Langelandsgade og Ringgaden.
Endvidere har Schrøder præget byggeriet i Aarhus med byggeriet ved Midtkraft, anlæggelse af fjernvarmetunneler- og kanaler, FDB's byggeri i Viby, flytningen af Thomas Ths. Fabrikker samt anlæggelsen af en række skole- og boligbyggerier herunder VERI-byggeriet på Grenaavej i Risskov. A/S Ove Schrøder medvirkede desuden i det store arbejde, når Den Gamle By i Aarhus skulle have opført et nyt hus.
Med til at være en dygtig administrator og leder hører det at besidde evnen til og ønsket om de gode relationer - noget, Schrøder besad, hvilket han i en avis er citeret for: "Det er værdifuldt at kende mange mennesker og vide, hvad der rører sig i dem. Og man kan lære meget, hvis man forstaar at lytte".
Ove Schrøder nød desuden at tilbringe sin fritid i Søndrup Bakker nord for Horsens Fjord og nød at være i "nær kontakt med naturen", hvilket han betragtede som et personligt fristed fra hverdagen. og har boet i ejendommen Dronning Margrethes Vej 71.
Kilder
- Aarhus Stiftstidende, notits fra den 18.1.1961
- Aarhus Stiftstidende, 20.9.1976
- Aarhus Stiftstidende, 21.9.1976