Mårslet Multihal
Mårslet Multihal, sportshal og selvejende institution.
Mårslet Multihal er indviet i 2018 og er beliggende på adressen Testrupvej 6 i Mårslet.
Mårslet Multihal ejes af en uafhængig og erhvervsdrivende fond, som har til formål at opføre og drive Multihallen for hallens brugere. Fonden Mårslet Multihal er stiftet af Testrup-Mårslet Gymnastikforening, men er uafhængig af TMG. Fonden Mårslet Multihal har til formål at understøtte idræt, men også kulturelle formål i Mårslet. Fonden arbejder tæt sammen med Aarhus Kommune omkring begge haller, og derfor er det også Fonden, der administrerer både den nye og den gamle hal med henblik på en samlet optimering.
Baggrund
Mårslet Multihal blev lanceret som projekt i 2006, hvor en gruppe lokale borgere besluttede at grundet befolkningstilvækst i Mårslet, ville lokalområdets daværende sportsfaciliteter, i form af hallen ved Mårslet Skole, ikke være tilstrækkelige på længere sigt. Den planlagte multihal skulle som sådan ikke kun anvendes til sport, men også til udstillinger, koncerter, foredrag, banko og meget andet. Ud over den økonomiske støtte fra lokalområdet, ville det måske også være muligt at få støtte fra kommunen eller fra større virksomheder.
Borgergruppen forventede i 2008 at hallen ville stå færdig allerede i 2011, men grundet flere komplikationer, først og fremmest at fonden for projektet blev bedt af kommunen om selv at finansiere en tredjedel af det budget på 18-20 millioner kroner, som det forventes at byggearbejdet ville komme til at koste, endte udsigterne med at blive noget længere. Borgergruppen stod for flere indsamlinger til projektet over årende, og projektet forsatte på dette tidspunkt langsomt, men sikkert.
Der begyndte først for alvor at komme skub i projektet i 2015, igennem salget af Vejlby Skole og Kolt Skole, som indbragte 12 millioner kroner. Disse penge blev fordelt på Mårslet Multihal-projektet, samt andre multihal projekter i Harlev og Hjortshøj.
Endelig finansiering og opførelse
I Aarhus Stiftstidende i 2015 kunne man læse, at der blev samlet ind til Mårslet Multihal gennem forskellige institutioner i lokalområdet.
Man kom tættere på en hal, da magistraten i Aarhus Kommune godkendte et forslag, som stillede 10 millioner kr. til rådighed til Mårslet Multihal. Tanken var, at man med kommunens penge kunne optage lån til det resterende beløb. I alt ville byggeriet komme til at koste ca. 19 millioner kr. Borgerne i lokalområdet havde selv samlet 672.382 kr. til formålet.
GPP Arkitekter A/S og ingeniørfirmaet Viggo Madsen A/S stod for planlægningen af hallen, imens Dansk Halbyggeri A/S blev valgt til at stå for byggearbejdet igennem en totalentreprisekonkurrence.
Det forventes i 2015 forventet at hallen ville stå færdig i efteråret 2016, men den blev yderligere forsinket på grund af forskellige forventninger til projektet og uenigheder med kommunen.
Multihallen endte med at stå færdig i efteråret 2018, hvor den blev indviet d. 29. september i forbindelse med TMG's 150 års jubilæums-reception.
Mårslet Multihal på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kilder og litteratur
- Mårslet MultiHal - Om fonden
- Mårslet Multihal står færdig næste år - Aarhus Lokalavis
- Efter 10 års kamp: Nu får Mårslet sin multihal - Aarhus Lokalavis
- Mårslet Multihal vil stå klar om et år - Aarhus Lokalavis
- Beskrivelse af MultiHallen (PDF) - Mårslet MultiHal
- Aarhus Stiftstidene:
- D. 03.05.2015
- D. 06.05.2015