Levin Davidsen (1781-1859)

Fra AarhusWiki
Akvarel forestillende den jødiske synagoge i Vestergade 15. I forgrunden ses Levin Davidsen, som kunstneren har beskrevet som "Gamle 'Dafidtsen' (vittig om end obscen.)" Frederik Visby, ca. 1880, Aarhus Stadsarkiv.
Levin Davidsens gravsten, som han deler med sin bror, Jacob Davidsen, på Det Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads ved Musikhusparken. På gravstenen står der:

"Levin Davidsen.
DØD D. 27 JUNI 1859,
78 AAR.
Jacob Davidsen.
DØD D. 26 JUNI 1861,
70 AAR."

Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.

Levin Davidsen var købmand, senere fattiglem i Aarhus og en del af det jødiske mindretal i byen i 1800-tallet.

Født ca. 1781 i Hamborg, død den 27. juni 1859 i Aarhus.

Søn af David Isaac og Rachel Cohen og et af de ældre børn i en søskendeflok på 11.

Forældrene var indvandret til Fredericia fra Hamborg, hvor nogle af børnene tilsyneladende var født. Faderen døde i år 1800, men moderen drev hans købmandsforretning videre med hjælp fra Levin Davidsen og hans lillebror, Bendix Davidsen. I folketællingen i 1801 er de anført som boende i Gothersgade i Fredericia.

Levin Davidsen blev aldrig gift.

Købmand i Aarhus

Levin Davidsen fik borgerskab som købmand i Aarhus i 1809. Tre af hans brødre, Isaac, Bendix og Jacob Davidsen, fik også tilknytning til Aarhus som købmænd.

I 1814 boede Levin Davidsen i Rosensgade hos skolelærer Winding, hvor han solgte varer som sukker og kaffe. Samme år annoncerede han i Aarhus Stiftstidende, at han ville sælge smør billigt til trængende aarhusianere med begrundelsen:

”At afhielpe den Trængendes Trang med en af Livets daglige Fornødenheder er min Hensigt, og den vil vist ikke blive miskient af nogen af mine Medborgere.”

I samme annonce gjorde han opmærksom på, at han havde indsendt fire skæpper rug til fattigkommissionen, så de på hans regning kunne bage brød til de mest trængende.

Konflikter og retssager

I 1814 - kun halvanden uge efter ovennævnte annonce - kom Levin Davidsen i problemer, da han blev hængt ud som en svindler i Aarhus Stiftstidende. En anden borger i Aarhus, Joseph Gerson, skrev, at Levin Davidsen havde reklameret med at ville købe ræveskind af folk, der ønskede at sælge, men at han ikke engang ville kigge på Gersons skind, da han tilbød dem.

Få dage senere svarede Levin Davidsen på beskyldningen i avisen og hævdede, at det var Joseph Gerson, der havde været både urimelig og afvisende i det omtalte forsøg på at handle med hinanden.

Herefter fulgte endnu to hidsige annoncer, hvor Joseph Gerson først beskyldte Levin Davidsen for at være tosset og en bedrager. I sidste annonce om affæren meldte Levin Davidsen, at han mente, at Gerson havde ”gjort sig skyldig i Overtrædelse af Trykkefriheds Anordningen”, og kom med følgende udmelding:

”… jeg skylder mig selv at lade ham revse ved Lovene, saa vilde jeg herved underrette Publicum og ham om denne min Beslutning, og at jeg ikke fortsætter nogen Strid med ham i Avisen”.

Hvordan sagen endte, vides ikke.

I 1819 gik det galt igen: Den 21. december hængtes Levin Davidsen ud i avisen for at have forladt sin lejlighed uden at betale huslejen til ejeren, P.C. Grønbech. Herefter blev der holdt auktion over noget af det tøj, Levin Davidsen havde efterladt sig på adressen, for at gøre op for Grønbechs tabte indtægt.

Både i 1815 og i 1827 var Levin Davidsen også indblandet i konflikter, der disse år blev taget i retten. Levin Davidsen vandt begge sager og skulle begge gange modtage penge i erstatning fra modstanderne. Omdrejningspunktet ved den sidste af sagerne var, at en fiskehandler ved navn Hans Kastensen tilsyneladende havde forårsaget, at Levin Davidsen havde brækket benet, og at benet ikke kunne hele ordentligt, så Davidsen fremefter måtte leve som "Krøbling". Han modtog dog aldrig den erstatning, han ellers var blevet tilkendt. Den 18. august 1827 indrykkede han en annonce i Aarhus Stiftstidende, hvor han skrev:

"Da Mange har spurgt mig hvad Dom Hans Kastensen fik, saa bekjendtg. den herved...: Indklagede H.K. bør bøde 3de 6 og 3de 9 lod Sølv. Saa bør han og erstatte Levin Davidsen i Bodskjær Løn 16 Rbd. Sølv, for Kur og Pleie 64 Rbd. 4 Sk. samt for Lyde, Svie og Smærte 50 Rbd. Sølv. Forøvrigt reserveres Davidsens Ret til yderligere Erstatning hos Kastensen for Kuur og Pleie i Fattiganstalten.
Endnu har jeg ikke faaet nogen Erstatning, men faaer jeg nogen, da vil jeg med Glæde, hvor fatig jeg end er, skjænke den til endnu fattigere af mine christne Medmennesker, thi selv har jeg meget Godt at takke adskillige Christne for.
Levin Davidsen"

Senere liv og død

Selvom Levin Davidsen tilsyneladende havde en fin start i Aarhus, blev han aldrig rig - tværtimod. De sidste mange år af sit liv levede han som fattiglem i byen. Man skulle ellers tro, at erstatningerne for hans vundne retssager havde hjulpet ham økonomisk, men måske hans dårlige ben har gjort det svært for ham at arbejde og tjene til dagen og vejen. I 1834 var han opskrevet som fattiglem ved Fattigstiftelsen i Vor Frue Kloster, og i den sidste folketælling, han optræder i, fra 1850 blev han stadig forsørget samme sted.

Levin Davidsen døde i fattighuset den 27. juni 1859, 78 år gammel. Han blev begravet på Det Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads, der ligger ud til Frederiks Allé i hjørnet af Musikhusparken. Her deler han gravsten med sin bror, Jacob Davidsen.

Se også

Levin Davidsen på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Levin Davidsen

Litteratur og kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/mediawiki/index.php?title=Levin_Davidsen_(1781-1859)&oldid=88012"