Konsumtionsgrænsen

For at finansiere udgifterne til svenskekrigene indførte Frederik III i 1657 en konsumtionsafgift på de fleste varer (vores dages MOMS), som skulle komme til at vare frem til 1851. Afgiften blev opkrævet ved indførslen af varer fra oplandet til købstaden, og for at undgå smugleri blev der rundt omkring Aarhus opført et konsumtionshegn eller -plankeværk og ved hver af de 7 indfaldsveje til byen en port og konsumtionsbod: Mejlgades Port, Studsgades Port, Munkeport, Vesterport , Mølleport, Brobjerg Port / Frederiksport og Mindeport.

Såvel konsumtionslinien som portene har flyttet sig gennem tiden, men et kort fra 1796 afslører, hvor linien gik på dette tidspunkt. Andre kort sammen med en synsforretning fra 1707 og de to efterfølgende bekendtgørelser kan være med til nøjere at bestemme, hvor linien og portene har været for til sidst i 1827 at ende med et forløb svarende fra Nørreport, Nørregade, Vester Allé, Sønder Allé til Spanien, som med tiden blev kaldt Vejen bag om byen, byens første ringgade.

Consumtionsliniens forløb rundt om byen

Magistraten for Aarhus bekendtgør den 28. november 1826 det mere præcise forløb af komsumtionsgrænsens forløb uden om Aarhus by:

"Igjennem det Kongeligt Stiftsamtmandskab er Magistraten blevet tilkjendegivet, at det Kongelige Generaltoldkammer og Commerce-Collegium har approberet Bestemmelsen af en Consumtions Linie omkring Aarhuus Bye, hvilken Linie tager sin Begyndelse ved Stranden ved Mejlgades Port, stødende tæt til Kbmd. Carlsens Baggaard lige til Portcontoiret, continuerer paa hin Side fra samme Port tæt ved Kbmd. Christian Raaes Baghuus opefter og forbie Gartner Niels Sørensen Have til Ledet No. 2 paa Kaartet, derfra langs samme Have forbi Kbdm. Hans Frederiksen Raae (1756-1843)s Tømmergaard Ledet No. 3, nedefter sammes Tømmergaard til Stutsportcontoir Studsgades Port, tager derefter Begyndelse lige over for sidstmeldte Portcontoir langs Steengjerdet opefter til Ledet No. 4 hvorfra den continuerer til Munkeport, saaledes som overalt: at Veiens venstre Side er Linien.

Den begyndet atter ved Munkeport i Flugt med Plankeværket til Ledet No. 5 hvorfra den fortsættes gjennem Ledet No. 6 nedefter til Vester Port, derfra paa hiin Side opefter forbi Madam Schmidts Baggaard omkring Hjørnet, passerer videre bemeldte Baggaard og Kbmd. Poul Frausings og sammes Have atter omkring et hjørne nedefter til Mølleport.

Derfra paa den anden Side, forbi Mad. Winthers Gaard og Have op til Møllen, hvor Linien atter begynder strax uden for Porten opefter til Frederiksport Brobjerg Port / Frederiks Port uforandret saaledes, at Veiens venstre Side afgiver Comsumtionslinien, ligesaa fra Frederiksport langs Kbmd. Schandorffs Gaard og Have, Steengjerdet for Vængerne og Plankeværket til Mindeportcontoir Mindeport, hvor Linien fortsættes fra den første Gaard udenfor Porten indtil den sidste og derfra til Exerceerhuset Exercerhuset [Spanien 9, matr. nr. 48] eller Ledet derved paa den Maade, at her bliver Fortougets høire Side fra Porten, Linien.

Indkjørsel til Byen gjennem bemeldte Led ved Exerceerhuset over det saakaldte Grønland Grønland, maa ei finde Sted. Grønland ligger saaledes inden for Comsumtionslinien.

Idet vi ifølge Stiftsamtmandskabets Ordre herved bringe dette til almindelig Kundskab, bekjendtgjøres tillige, at fornævnte Bestemmelse træder i Kraft 14 Dage fra Dato, og at Virkningen af Comsumtionslinien er denne, at det vil blive anseet som iværksat Indsmugling, naar Nogen antræffes at indføre uberettigede told- og comsumtionsbare Varer over samme paa andre Steder end de tilladte Færselsveie og ordinaire Udgange, hvor Opsynsbetjente ere ansatte ved Byen. I fornævnte Tidsrum af 14 Dag vil Comsumtionslinien blive paa Forlangende Enhver paaviist af Toldinsepcteuren her paa Stedet.

Aarhuus, den 28de Novbr. 1826

Magistraten."

Stranden fra Jægergården i syd til Middelport i nord er også omfattet af consumtionsgrænsen

Bekendtgørelsen følges op af en instruks annonceret den 20. januar 1827:

Den 20. januar 1827 er benytter Magistraten lejligheden til at understrege, at comsumtionsgrænsen også gælder langs med stranden fra Jægergården i syd til Mejlgades Port i nord. Skibe ind og ud af havnen forudsættes fortoldet efter de gældende toldlove.

Endvidere understreges, at færdsel på de 6 hovedlandeveje samt vejen uden navn langs med komsumtionsgrænsen kan ske uden at betale afgift. Denne vej uden navn får senere hen navnet: Vejen bag om byen:

"Efter det Kongl. Stiftamtmandskabs Ordre, grundet paa det Kongl. Generaltoldkammers Skrivelse, bekjendtgjøres herved i Continuation af den i Aarhuus Stiftstidende No. 161 for forrige Aar [28-11-1826] indrykkede Kundgjørelse om Toldlinien omkring Aarhuus Bye:

”at uanmeldt eller hemmelig Ud eller Indskibning langs Søesiden fra Jægergaarden, Byens yderste tydelige Grændse, indtil Middelgadens Port [Mejlgades Port] i Nord, maa ei finde Sted. Derfor bør Stranden ved Aarhuus Søside ansees at ligge inden for Linien, med Undtagelse af Indløbet til Byens Havn, forudsat Vedkommende iatgtage de Pligter Toldlovene byde hver Den, som løber ud eller ind af nogen Havn, ligesom og, at foruden de almindelige 6 Hovedlandeveie, der føre til 6 af Byens Porte, ere endvidere som tilladte Færselsveie at ansee:

1) Veien uden Navn Vejen bag om byen over Vanget fra Ledet No. 2 til Ledet no. 3 ved Studs-Port [Studsgades Port]. Vanget eies af Kjøbmand Frands Scheibye.

2) Veien uden Navn [Vejen bag om byen] fra Ledet No. 4 til 5 ved Munke-Port [Munkeport] gjennem Vanger tilhørende for nærværende Tid 8te forskjellige Eiere.

3) Veien uden Navn [Vejen bag om byen] fra Ledet No. 6 til 7 ved Vester-Port [Vester Port] over Vanger tilhørende forskjellige Eiere.

4) Veien uden Navn [Vejen bag om byen] som løber fra Hovedlandeveien til Vester-Port forbi Mølle Port [Mølleport], opefter til Frederiks [Brobjerg Port / Frederiks Port] og nedefter til Minde-port [Mindeport], men at disse Veies venstre Side fra Middelgades Port ere Consumtions-Liniens Grændser.

Aarhuus, den 17de Januar 1827

Magistraten"

Kilder

• Aarhuus Stiftstidende 28. november 1826 og 20. januar 1827

Artikler:

• Torben Aastrup om Konsumtionen i Aarhus fra 1657 til 1851: [1]