Kong Chulalongkorns besøg i Aarhus i 1907
I juli 1907 besøgte kong Chulalongkorn af Siam (1853-1910) Aarhus og Frijsenborg som del af en seks måneder lang rundrejse i Europa. Danmark og Siam (i dag Thailand) havde på det tidspunkt tætte forbindelser bl.a. gennem handelsaftaler og gennem rederiet ØK. Derfor var det naturligt for kongen at besøge Danmark, hvor han bl.a. mødte den danske kongefamilie, grev Mogens Frijs på Frijsenborg, Aarhus’ borgmester Ernst Drechsel og den senere grundlægger af Den Gamle By Peter Holm (1873-1950).
Kongens banner på Aarhus Havn
Den 3. juli 1907 klokken 10 vajede der på Aarhus Havn et rødt og blåt flag med orientalske udsmykninger, der forestillede guldtempler og en hvid elefant. Flaget var personligt banner for kong Chulalongkorn, og dermed var tegnet givet til aarhusianerne om, at kongen snart ville ankomme til havnen på luksusyachten Albion, der var lejet i Storbritannien hos en britisk forlagsdirektør. Selvom det var en regnfuld onsdag formiddag, stod en større menneskemængde klar på kajen til at tage imod ham.
Reformer i Siam
Kong Chulalongkorn, der også kaldtes det mere mundrette Rama 5., kom til Aarhus på et tidspunkt, hvor Danmark og Siam siden en venskabsaftale i 1859 havde opbygget stærke kontakter med hinanden. Det var kongens ambition at modernisere Siam gennem et ambitiøst reformprogram. Det omhandlede bl.a.
- Investeringer i infrastruktur såsom jernbaner, post- og telegrafforbindelser.
- Indførelsen af et moderne retsvæsen.
- Religionsfrihed.
- Afskaffelse af slaveri.
- Afskaffelse af flerkoneri.
- Opbygning af et moderne militær.
- Indførelse af en regeringsform med kabinetstyre.
Som afsæt for reformprogrammet krævedes inspiration, som bl.a. kunne hentes i Europa, og ikke mindst var der behov for handelsmæssige og politiske forbindelser. Derfor havde kong Chulalongkorn allerede besøgt Europa én gang før i 1897.
Rejsen til Europa og Danmark i 1907
På sin anden rejse til Europa i 1907 besluttede kong Chulalongkorn at besøge Danmark, hvilket ikke var sket i 1897. Denne anden rejse varede seks måneder med start i Napoli i Italien og endemål i Nordkap i Norge og var arrangeret af den danske søofficer Andreas du Plessis de Richelieu, der var gået i kongen af Siams tjeneste og havde opnået rang af admiral i Siams flåde.
I 1907 var det ikke første gang, at et medlem af Siams kongefamilie var i Aarhus. I 1883 rejste en ung prins med navnet Satarn Klang til Danmark med et – ganske vist kort – stop i Aarhus inden videre sejlads til København, hvor han i en årrække kom til at gøre tjeneste i Den Kongelige Livgarde.
Siams kontakt med Danmark var ikke nogen tilfældighed. For Siam undgik modsat sine nabolande at blive koloniseret, men lå til gengæld som en neutral stødpudestat midt imellem de franske og britiske koloniimperier. Hvis Siam skulle etablere kontakter med Europa, måtte det ske med neutrale lande uden for kolonikapløbet. Her viste Danmark sig i sin egenskab af en stor søfartsnation at være oplagt. Denne kontakt udbyggedes bl.a. gennem rederiet ØK, der havde regelmæssige sejladser til både Bangkok og Aarhus. I Bangkok var kendskabet til det danske sprog desuden udbredt helt op i 1960’erne.
Besøget i Aarhus
Den 2. juli 1907 havde kong Chulalongkorn besøgt den danske kongefamilie i København. Da han den 3. juli ankom til Aarhus viste han straks sin interesse for at forevige indtrykkene, idet han på dækket af Albion spontant hev sit kamera frem for at fotografere byen ved indsejlingen til havnen. Samtidig blev kongens ankomst filmet fra havnen af en cinemagraf, der var den tids filmkamera.
Ved landgangen på havnen blev kong Chulalongkorn modtaget af politimester Christian Magdalus Jespersen, konsul Eduard Bergmann, læge Anders Hvass Winge og Den Gamle Bys senere grundlægger Peter Holm. Kongen fortsatte derefter til domkirken, hvor han blev modtaget af bormester Ernst Drechsel og stiftsprovst Vincentz Charles Lindhardt, der gav ham en rundvisning. Kongen havde dog ikke helt styr på de gejstlige titler, for han tiltalte konsekvent provsten hr. ærkebiskop.
Efter besøget i domkirken blev kong Chulalongkorn kørt i en lukket vogn, der skærmede for sommerregnen, gennem byen, hvor turen bl.a. gik forbi det dengang fem år gamle Marselisborg Slot, som var sommerresidens for kronprins Christian (senere den 10.) og hans hustru Alexandrine.
Derefter gik turen med et særtog fra Hammelbanens station i Carl Blochs Gade til Hammel, hvor grevefamilien på Frijsenborg ventede med frokost klokken 14 bestående af følgende retter:
Frokost på Frijsenborg kl. 14.00
Hors-d'œuvre:
- Tartelettes aux œufs brouillés aux crevettes (Tarteletter med røræg og rejer).
- Filets de turbot venetienne (Venetiansk pighvarfilet).
- Quartier de chévreul rôti (Stegt vildt).
- Pommes brunes (Brunede kartofler).
- Fraises à la Creme (Jordbær med fløde).
- Café et Liqueurs (Kaffe og likør).
- Desserts (Desserter).
Tradition for prominente gæster på Frijsenborg
Grevefamilien på Frijsenborg var landets største lensbesiddere og regnedes som den førende adelsslægt i Danmark med en vis politisk indflydelse. På Frijsenborg var der på den tid gennemgående et selskabeligt liv med besøg af prominente gæster. I 1897 havde eksempelvis prinsen af Wales (senere kong Edward 7.) besøgt Danmark og havde i den forbindelse deltaget i de traditionsrige jagter på Frijsenborg.
Kong Chulalongkorn fik dog ikke mulighed for at gå på jagt. I stedet fik han mulighed for at besigtige Frijsenborgs drift som et moderne storlandbrug herunder godsets eget mejeri. Besøget fortsatte om aftenen, hvor grevefamilien bød kongen, hans følge og et større selskab på en overdådig middag bestående af følgende 11 retter:
Middag på Frijsenborg kl. 19.00
- Soupe au Muligatavang (Muligatavang suppe).
- Bouchées à la reine (dronningens appetitvækker = butterdejspostejer).
- Truites de rivière Norvegienne (Norsk bækørred).
- Suprêmes de volaille à la Lucullus (Kyllingebryst a la Lucullus).
- Cortellettes d’agneau, sauce saubice (Lammekoteletter med løgsovs).
- Homards à la Parisienne (Hummer a la Paris).
- Còtes de boeuf rôtes, sauce Raifort (Ristede okseribben, peberrodssauce).
- Salades (Salater).
- Asperges, sauce mousseline (Asparges, sauce mousseline = lys sovs af smør og æggeblommer).
- Glace au nougat (Nougatis).
- Gateau Damier (Skakternet kage).
Til Skagen og Norge
Efter middagen tog kong Chulalongkorn og hans følge toget tilbage til Aarhus, hvor turen om aftenen gik videre med Albion fra Aarhus Havn, efter at kongen havde takket for gæstfriheden med tildeling af ordner til grev Mogens Frijs, borgmesteren og velkomstkomitéen undtagen Peter Holm, der i stedet fik et cigaretui af sølv med kongens navnetræk indgraveret. Omkring 100 mennesker på kajen vinkede farvel til kong Chulalongkorn, der erklærede, at han var bedrøvet over så hurtigt at måtte forlade Danmark, hvor han havde befundet sig overordentligt vel.
Der blev dog efter Aarhus tid til en hurtig visit den 4. juli i Frederikshavn, hvor borgmesteren tog imod med en tale på engelsk. Efter modtagelsen i Frederikshavn fortsatte kongen med særtog til Skagen, der allerede på den tid var en mondæn turistby bl.a. kendt for Skagensmalerne. I Skagen spiste kongen frokost på Skagens Badehotel på Grenen. Efter besøget gik turen tilbage til Frederikshavn og videre med Albion til Norge.
Kilder
- Aarhus Stiftstidende 3. juli 1907 og 4. juli 1907.
- Garderforeningens hjemmeside om prins Satarn Klang.
- Universitetet i Oslo om kong Chulalongkorns besøg i Norge.
- Jakobsen, Arne Handberg: Countess Daisy, 2014. Om kong Chulalongkorns besøg på Frijsenborg se s. 32.
- Langt hjemmefra : Kong Chulalongkorn af Siams breve fra Danmark 1907, Asiatiske Skrifter, bind 1, Asien-Instituttet, Københavns Universitet, 1996.
- Skagen Wiki om kong Chulalongkorns besøg i Skagen.
