Kapsejlads på Aarhusbugten
Kapsejlads har fundet sted på Aarhusbugten, der har fungeret som en form for søsportsarena, siden 1866.
Den første kapsejlads i 1866
Den første kapsejlads på Aarhusbugten fandt sted onsdag den 29. august 1866, og havde været planlagt et lille års tid. Den blev blandt andet arrangeret af toldinspektør J.M.A. Müller fra Aarhus, overingeniør Fr.J. Rowan fra Randers og kaptajn M. Simesen fra Ludvigsholm.
Kapsejladsen blev delt op i fem forskellige, hvori man kunne vinde forskellige præmier. De forskellige løb var for 1) lystfartøjer, 2) alle slags sejlbåde af max. 45 fods længde, 3) sejlbåde fra 20 til 25 fods længde, 4) sejlbåde under 20 fod og 5) robåde. I sidstnævnte var der en tre præmier til den første båd af tre forskellige tyer, der kom først ind over målstregen; den første robåd med fire årer, den første robåd med to årer og den første robåd med to årer, der blev roet af kun én mand. Dommeren af hele begivenheden blev bestemt af udvalget for kapsejladsen til at være kaptajnløjtnant Jean Tuxen, som også havde været kampdommer i den rent danske kapsejlads i Nyborg d. 2. juli 1866.
Kapsejladsen kunne overværes fra kajen på Aarhus Havn, men der blev også sørget for at dampskibene Vigilant og Vidar tog publikummere med ud på vandet. Hele dagen bød vejret dog på øsende regn, men det afholdt ikke et stort antal mennesker i at møde op og følge med. Med regnen fulgte en frisk østenvind, som til gengæld var gunstig for sejlerne.
Kapsejladsen var planlagt til at begynde klokken 11 med de to hovedløb for hhv. lystfartøjer og alle slags sejlbåde, men tidspunktet blev udsat til 13.10 på grund af det dårlige vejr. Derefter blev de øvrige løb startet med halve timers mellemrum.
Blandt de deltagende fartøjer var bl.a. lystkutteren "Caroline" (ejet af Konsul C.B. Benzon, Stubbekøbing), kutteren "Coquette" (Grosserer Kramer, København), kutteren "Rover" (W.A. Scott) og skonnerten "Viking" (Fr.J. Rowan).
I det første løb deltog seks lystfartøjer, og førstepræmien blev vundet af lystkutteren Caroline. I andet løb deltog 12 både, og her vandt beltbåden Delphinen, mens der i tredje løb var syv deltagere, og vinderen blev beltbåden Gefion. Fjerde løb bortfaldt og kaproningen blev opgivet.
Man havde regnet med, at sejladsen ville være afsluttet klokken 18, men den blev nærmere 19, før alle deltagerne var kommet i land. Derefter var arrangeret et festmåltid for deltagerne og andre, der havde tilmeldt sig, på Hotel Royal. Flere herrer fra Aarhus' bedre borgerskab var med til bords, herunder stiftamtmand Torkild Christian Dahl, borgmester Ulrich Christian von Schmidten, mange af kommunalbestyrelsens medlemmer, general Wilster og oberstløjtnant Ankjær samt adskillige officerer. Kapsejladsens arrangører og dommer var selvfølgelig også med. Det blev holdt mange hyldesttaler og skålet i massevis, og klokken var langt over midnat, før de sidste gæster forlod stedet.
For almenbefolkningen havde overdriftsbestyrelsen ved Aarhus Banegård arrangeret en ekstra togafgang, der gik fra Aarhus kl. 21 og til Randers og Viborg samt alle mellemstationer.
Blandt de mange deltagere ved den første kapsejlads i Aarhus fandt man både folk fra alle dele af landet, men også nordmænd, svenskere og englændere. Til gengæld deltog kun få aarhusianere, herunder skipper H.J. Jensen med sin smakjolle Harald, lodsmand Frederik Bornholm i Aarhus Havns lodsbåd nr. 1 (kragjolle) og fisker Mads Peter Rasmussen med sin sejlbåd.
Kapsejladsen bider sig fast i Aarhus
I sommeren 1867 - nærmere bestem 17. juli - var der igen kapsejlads i Aarhus. Ligesom året før, var det Müller, Rowan og Simesen, der arrangerede begivenhederne, men denne gang havde de "forenet dem med flere". Reglerne var blevet skærpet og antallet af deltagende skibe var blevet større.
Også i 1868 var der kapsejlads på Aarhusbugten, men denne gang var det Dansk Forening for Lystsejlads, der havde taget initiativet, og det var kun fartøjer, der var indregistreret i foreningen, der måtte deltage. Herefter fulgte nogle år uden kapsejlads i Aarhus. Maske havde de tre år i træk været for meget og forårsaget et dyk i interessen.
Om aftenen den 9. juli 1875 afsluttede Dansk Forening for Lystsejlads en eskadresejlads, der var gået syd om Sjælland op gennem Storebælt, i Aarhus. Selvom sejladsen som sådan ikke var foregået i Aarhusbugten, blev den fejret med festligheder i og omkring byen. Næste dag holdt foreningen generalforsamling, og derefter tog kapsejlerne fra eskadresejladsen og en del Aarhusborgere, der måtte fordeles på 26 vogne, med til Marselisborg Skov, hvor aarhusianerne havde foranstaltet et festmåltid. Til bords var bl.a. politimester Hammerich, købmand Oluf Bech og Hans Broge. Efter middagen tog selskabet til Risskov for at danse i Pavillonen, og aftenen sluttede med fyrværkeri ved havnen.
I 1879 stiftedes Aarhus Sejlklub, og dermed kom kapsejladserne på Aarhusbugten under mere ordnede og mere regelmæssige forhold. Klubben afholdt sin første kapsejlads allerede i stiftelsesåret, hvorefter de arrangerede det som en årlig begivenhed. Det betød dog ikke, at andre klubber holdt sig tilbage fra at holde deres egne kapsejladser på Aarhusbugten, hvilket Dansk Forening for Lystsejlads gjorde igen i 1881.
Ulykke og genoprejsning
Ved kapsejladsen i 1888 skete en ulykke, som gjorde Aarhus Sejlklub ondt i flere år. Under krydset mellem to mærkefartøjer sank båden Marion, og to af de ombordværende, sagfører A. Jensen og fisker Frands Frandsen, druknede til trods for, at båden Mågen med det samme sejlede til deres undsætning. Det lykkedes kun at redde en dreng, der havde fået heldigt fat i en trosse.
I 1889 forsøgte man sig igen med en kapsejlads, men på grund af særligt dårligt vejr, var den ingen succes. I de følgende år indstillede Aarhus Sejlklub fuldstændig sin virksomhed. Først i 1894 forsøgte man sig igen med en kapsejlads med klubbens egne skibe, som i alt kun omfattede 12 fartøjer.
Aarhus Sejlklub kom sig oven på ulykken og de inaktive år og stortrivedes igen ved århundredeskiftet. I 1908 afholdte de endda "den mest vellykkede kapsejlads ... i mange år".
Lystbådehavnen
Med anlæggelsen af Aarhus Lystbådehavn fik søsport og lystsejlads et nyt epicenter ved Aarhusbugten.
Kapsejlads på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Aarhus Stiftstidende 30.10.1865, side 2
- Aarhus Stiftstidende 03.08.1866, side 3
- Aarhus Stiftstidende 13.08.1866, side 2
- Aarhus Stiftstidende 27.08.1866, side 3
- Aarhus Stiftstidende 28.08.1866, side 2
- Aarhus Stiftstidende 29.08.1866, side 2
- Aarhus Stiftstidende 30.08.1866, side 2
- Museumsinspektør Christian Rasmussen, Den Gamle By's blog - Om Aarhus før og nu, d. 13. august 2018: VM i sejlsport og kapsejlads i 1866
- Mere om 'Caroline' bygget i 1866 af E.C. Benzon: Caroline 1866-2017
