Hiv/aids i Aarhus og Danmark - Tidslinje

1977

Den danske læge, Grethe Rask, dør d. 12. december i København. Hun arbejder normalt i Zaïre (i dag Demokratiske Republik Congo), hvor hun blev smittet med hiv og senere udviklede aids. Et af de første registrerede ikke-afrikanske aids-tilfælde – det opdagede man dog først flere år efter hendes død, da vævsprøver i 1987 viste, at hun havde været hiv-positiv.

1981

• Januar:
  • Sundhedsstyrelsen fjerner homoseksualitet fra listen over sindssygdomme.
• Juli:
  • Efter at have været på ferie i USA, bliver to danske bøsser indlagt på Hvidovre Hospital med feber og knuder i huden. De første hiv-positive på dansk jord.
• November:
  • Kræftforskningsinstituttet i Aarhus sender et brev med ønsket om at undersøge mandlige medlemmer af Foreningen af 1948 (F48, i dag LGBT+ Danmark) – I USA havde læger registreret et stigende antal tilfælde af sjælden kræftsygdom blandt unge, homoseksuelle mænd. Instituttet forsikrer, at der vil være mulighed for fuld anonymitet, og flere deltager. Man finder ingen spor af sygdommen i Aarhus.
• December:
  • Sensationalistiske overskrifter i aviser, eksempelvis: ”Danske bøsser indkaldes til undersøgelse for kræft” i Information og ”Bøsser ramt af sjælden kræft” i Politiken.
  • Aarhus bliver mål for indledende undersøgelse af ’livsførelsen’ blandt grupper af bøsser. En anden gruppe af bøsser bliver observeret i New York – man mistænkte bøsserne for at have en særlig livsstil, der resulterede i den sjældne kræft.

1982

• Nr. 15 af bladet ”Hvis tårer var guld”, der blev udgivet af Bøssernes Befrielsesfront (Aarhus), har temanummer om ’bøssekræft’, dvs. aids. I nummeret behandles bl.a. frygten for, at homoseksualitet igen skal til at kobles sammen med en sygdom.

1983

• August:
  • Første svenske dødstilfælde.
  • Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske (LBL, i dag LGBT+ Danmark) får lov til at deltage i Sundhedsstyrelsen og Seruminstituttets diskussioner om aids – unikt at en privat organisation får lov til det.
• Oktober:
  • Europæisk AIDS-kongres i Aarhus på Hotel Scanticon – konklusionen blev, at ”almindelige” danskere ikke skulle frygte sygdommen. Ti københavnske tilfælde, endnu ingen i Aarhus. Marselisborg Hospital gør sig klart til at tage imod de jyske tilfælde.

1984

• April:
  • 24 registrerede danske smittede – stadig næsten kun et københavnsk fænomen, da 22 ud af 24 smittede har bopæl i København.
• Juni:
  • Den franske filosof, forfatter og historiker Michel Foucault dør 25. juni. Hans familie nævner ikke noget om aids som dødsårsag, men hans partner, Daniel Defert, afslører 2 år efter Foucaults død, at det var aids-relateret.
• September:
  • Aarhusianer og overlæge Peter Ebbesen udgiver håndbog til læger over hele verdenen om aids.
  • Den 2. september 1984 kan man i Århus Stiftstidende læse en artikel med overskriften ”Fire gange alarm for AIDS i Aarhus”. Fire gange var fire unge mænd blevet fejldiagnosticeret med aids på det nyåbnede aids-ambulatorie på Marselisborg Hospital. Det viste sig, at mændenes infektioner alle havde skyldtes andre årsager. Dermed endnu ingen tilfælde af aids i Aarhus.
  • Aids-ambulatoriet på Marselisborg Hospital åbner under ledelse af professor Finn Trunk Black.

1985

• Marts:
  • Den første hiv-test godkendes til brug i USA, og kommer i løbet af 1985 til Danmark
• Juni:
  • Daværende indenrigsminister fra Venstre, Britta Schall Holberg, mener ikke, at der er tale om en egentlig aids-epidemi, og afslår en ekstrabevilling på 120 mio. kroner til aids-tiltag. En måned senere, efter hun i perioden var blevet udsat for massiv kritik fra flere fronter, erkender hun, at der er tale om en epidemi. Udgifterne skulle dog ikke være hos staten, men blandt kommunerne og amterne. Dette gør hende meget upopulær i Frederiksberg og København Kommune, da de havde langt størstedelen af smittetilfældene.
• Juli:
  • TV-udsendelsen ”AIDS - Sygdommen alle frygter” sendes på DR. Medvirkende er bl.a. de to aarhusianske læger, Jørgen Ingerslev fra Blodbanken og Peter Ebbesen fra Kræftforskningsinstituttet. Nogle forskere frygtede pest-lignende konsekvenser for Danmark, men de fleste er dog mere optimistiske. På dette tidspunkt kommer der flere bud på, hvor mange smittede der var i Danmark, hvor de højeste nærmer sig de 10,000 smittede til trods for, at der i virkeligheden sandsynligvis har været et godt stykke under 500 på det tidspunkt.
  • Henning Jørgensen, daværende formand for LBL, kæder for første gang bøsseundertrykkelse og risikoen smittespredning sammen. Bøsser, der lever i skjul og dermed sjældnere har faste partnere, vil med større sandsynlighed risikere at sprede smitten, sammenlignet med bøsser, der havde en fast partner, da de offentlig kunne stå frem uden at risikere chikane.
• August:
  • Bloddonorer skal fremadrettet skrive under på, at de ikke befinder sig i nogen gruppe, hvor de risikerer at være smittet med aids. Nu oppe på 50 registrerede tilfælde i Danmark – 49 mænd, én kvinde. Marselisborg indleder samarbejder med Socialmedicinsk klinik, i forsøget på at begrænse smitten blandt prostituerede stofmisbrugere.
  • Mangel på resurser resulterer i op til 300-personer lange køer foran Marselisborg Hospital, der alle gerne vil testes for aids. Professor Finn Trunk Black udtrykker utilfredshed i Århus Stiftstidende, og anmoder Indenrigsministeriet om flere penge – de kommer først i 1987.
• Oktober:
  • Hollywoodstjernen Rock Hudson dør 2. oktober med aids. Udsender chokbølger verden rundt, og bliver særligt i USA et symbol på, at også store stjerner kan være homoseksuelle og få aids.
  • Samme dag får Aarhus sit første aids-tilfælde - en mand, der først blev erklæret positiv en uge efter sin død.
  • Møde på rigshospitalet: Hvis ikke København Kommune får økonomisk hjælp fra staten, vil kommunen gå fallit, da 90% af tilfældene er i København. Oplysning om AIDS gives som den bedste kur, da der ikke er mulighed for behandling, når først patienterne har udviklet HIV. Der bliver dog kun bevilliget 4.500.000 kroner.
• December:
  • Aarhus Universitet begynder at tilbyde anonym rådgivning til folk med aids-antistoffer (altså det der senere bliver kaldt HIV-positiv) i samarbejde med Marselisborg Hospital og Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske.
  • Den første dansker der fik hiv gennem blodtransfusion, dør i december 1985 i København. Aarhus Blodbank på Aarhus Kommunehospital garanterer, at alt blod i deres bank bliver tjekket for mulig kontaminering. Indenrigsminister Britta Schall Holberg (V) giver ordre til at alt dansk blod bliver gennemtjekket inden 1. januar 1986, og at alt medicin til blødere varmebehandles fremadrettet.
  • Biseksuelle mistænkes for at donere blod, selvom de ikke må, da der så er mindre sandsynlighed for at viden om deres seksualitet slipper ud i lokalsamfundet, sammenlignet med hvis de var blevet testet. Der garanteres anonymitet, skulle der opstå alarm i forbindelse med gennemtestningen af donorblodet.

1986

• Januar:
  • Ved årsskiftet var der i Danmark registeret 68 tilfælde af aids, 66 mænd og 2 kvinder, heraf 40 døde.
  • Aarhus Amt indleder i januar 1986 en mere målrettet strategi i bekæmpelsen af aids, hvor de tager fat i de mere udsatte grupper, – amtet vil for eksempel gerne vide mere om ”bøssernes subkultur”, da homoseksualitet for mange stadig ikke er afmystificeret. Samtidig investerer Aarhus Amt også i sygestuer, hvor patienterne har mulighed for at blive isoleret, og amtshospitalet bliver det første i Jylland med speciale i infektions- og tropemedicin.
• April:
  • Venstre forslår at udgiften til aids-patienter bliver spredt ud over amterne, til trods for at 70% af de smittede er i København og Frederiksberg. Forslaget ender med at gå igennem, til lettere utilfredshed blandt de danske amter.
  • Telefonlinjen AIDS-info åbner i Aarhus, efter inspiration fra lignende tiltag i Odense. Det er en telefonlinje drevet af frivillige, som man kan ringe til for at få svar på sine spørgsmål omkring hiv/aids. Telefonlinjen får en mindre økonomisk støtte fra Aarhus Amt.
• Maj:
  • Lægeforeningen nedsætter en aids-gruppe. Der er på dette tidspunkt ikke udsigt til at aids forsvinder inden for den nærmeste fremtid.

1987

• Januar:
  • En sag fra Aarhus får omtale i folketinget: En hiv-positiv mand var blevet afvist på Aarhus Kommunehospital. Reservelægen tog beskyttelsesmaske på og afviste den syge mand, da lægen fandt ud af at manden var hiv-positiv. I folketinget blev det fastslået, at læge ikke måtte vælge at afvise hiv-positive pga. deres smitte.
• Februar:
  • I en lokal debat i Hinnerup om, hvorvidt der skal bevilges ca. 4000 kroner til aids-oplysning, er byrådsmedlem Erik Høeg usikker på hvilke opgaver en skolelæge kan have. Skolelægen vil have ekstrabetaling for at undervise i aids.
• Marts:
  • Venstresocialisterne og Socialistisk Folkeparti fremsætter et forslag i Folketinget om 50 mio. kr. til forskning i aids. Deres argumentet er, at givet det koster omtrent 1 mio. kroner at behandle aids-patiener, så er pengene bedre brugt på at forebygge smitten. Pengene får de dog ikke. Under samme forløb vedtages i folketinget, at den danske indsats mod aids er baseret på principperne tillid, frivillighed, anonymitet, direkte og ærlig information.
  • Susse Wold gøres til præsident i AIDS-Fondet, og er det stadig i 2021. Begyndende indsigt i vigtigheden af at have potentielle forbilleder, der var landskendte. Sangeren David Bowie fortæller også til offentligheden, at han bliver testet for aids, hver gang han skifter partner.
  • Tre kvinder smittet af aids, som resultat af operationer fra før man begyndte at screene donorblod
• April:
  • Aarhus Amt uddanner 450 instruktører til at formidle viden om aids, særligt på arbejdspladser. Der er stadig mangel på information på flere arbejdspladser, og disse instruktører er en indsats mod dette.
• December:
  • Danmarks Bløderforening lægger sag an mod Indenrigsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Statens Seruminstitut og firmaet Nordisk Gentofte. ”Alle fire sagsøgte har handlet uforsvarligt overfor bløderne, idet de har medvirket til at præparater, der kunne indeholde AIDS-virus er blevet anvendt efter 1. januar 1986,” hed det i stævningen indleveret til Østre Landsret.
  • Ca. 50 ud af 150 blødere i behandling på Aarhus Kommunehospital havde på dette tidspunkt fået hiv, til trods for at hospitalet smed ud for mere end 1 mio. kroner ikke-undersøgt blødermedicin. Lokal mistanke om at det potentielt kommer fra importeret medicin.
  • Blødersagen: Det kommer frem, at Sundhedsstyrelsen gav dispensation til to medicinalproducenter til at bruge utestet medicin helt indtil november 1987, selvom der var krav om test fra 1. januar 1986. Samtidig havde et andet medicinalfirma tilbudt at levere hiv-testet blodpræparat i efteråret 1985. Efterfølgeren til Britta Schall Holberg, den nye indenrigsminister Knud Enggard (V), nægter at være blevet informeret om dispensationsordningen. Få blødere har i 1987 fuldt udviklet aids, men fem af dem er fra Aarhus – indledte undersøgelse om hvorfor det var tilfældet.

1988

• Januar:
  • Singlen ”Den jeg elsker, elsker jeg” udgives i forbindelse med DRs og Sundhedsstyrelsens AIDS-kampagne d. 23. januar 1988.
  • Forudsigelse fra læger om at i 1991 vil aids være den største dødsårsag blandt mænd i alderen 25-34, mere end trafikulykker, selvmord, hjertesygdomme og kræft tilsammen.
  • I en artikel i bladet ”Danmarks Amtsråd” konkluderes der, at aids-oplysningen iværksat af Aarhus Amt og sygehusforvaltningen i Aarhus, havde virket – folk var blevet mere oplyste om aids. Der var blevet uddannet instruktører, der på forskellige institutioner kunne formidle information om sygdommen videre. De var alle på to-dages kurser om aids. Korpset stod bl.a. af skolelæger, sundhedsplejersker, biologilærere i gymnasiet, hjemmesygeplejesker, sygehuspersonale og falck- og politipersonale. Amtet vurderer at indsatsen skal fortsættes og intensiveres, da man ønsker at tabe så få som muligt.
  • 19-årig kvinde bliver smittet med hiv i Aarhus, efter samleje med mand, der godt vidste han var smittet, men ikke sagde det. I 1987 blev 912 unge i Århus testet for aids, hvoraf kun 5 var positive – heraf kvinden, og fire homoseksuelle.
• Marts:
  • Kønssygdomsloven ophæves. Tidligere havde det været strafbart at dyrke sex med andre, hvis man ikke informerede dem om at man var smittet med en kønssygdom. Hiv/aids kom aldrig på listen over kønssygdomme, men var tæt på over flere omgange.
• August:
  • Indstilling i Aarhus Byråd om godkendelse af forslag til ændring af undervisningsplanen for biologi, og de obligatoriske emner, sundhedslære og seksualoplysning, således at oplysning om AIDS indgår i biologiundervisningen, og de obligatoriske emner seksualoplysning og sundhedslære ændres, så de peger mod større tværfaglighed og en større undervisningsflade. Magistraten og borgmesterens afdeling tiltræder indstillingen. Indstillingen vedtaget.
  • Ilse Groth fortæller om sin aids-diagnose på landsdækkende tv, første offentligt kendte kvinde i Danmark, der er blevet af en heteroseksuel mand.

1990

• Maj:
  • AktHIVhuset på [Vestergade]] etableres. Sammenslutning af AIDS-Info og Hiv-positivgruppen i Aarhus. Drevet af frivillige, med støtte fra Aarhus Amt. Arrangør af caféer for hiv-positive og pårørende, og generelt mødested. AktHIVhuset står også bag en stor del af oplysningsarbejdet om hiv/aids i og omkring Aarhus.
• Juni:
  • Radio- og tv-vært Kim Schumacher dør med aids d. 12. juni. Dette vækker stor opsigt i den danske presse, da Kim Schumacher havde holdt sin sygdom skjult for offentligheden. Den bredest kendte dansker, der døde som resultat af aids.
• December:
  • World AIDS-day 1990. Temaet var kvinder – man se hvordan der var et presse- og befolkningsmæssigt oplysningsbehov overfor kvinder. Hiv-positive kvinder opfordres til enten ikke at blive gravide – eller at få en abort. En anelse utilfredshed over fokusset på kvinder i den Aarhus-afdelingen af LBL, i betragtning af at relativt lille andel af de smittede var netop var kvinder.

1991

• Maj:
  • Fakkeloptog for aids-ofre bliver for første gang afholdt i Aarhus, og bliver en årlig tilbagevendende begivenhed, der kulminerer på Bispetorvet foran Aarhus Domkirke. Begivenhed er inspireret af lignende fakkeloptog i Norge, som så langsomt spredte sig ud over Europa.
• December:
  • World AIDS-day, 1. december, fejres I Aarhus Ridehuset, hvor mange kendte står for underholdningen, heriblandt Ove Sprogø og Dick Kaysø. Arrangeret af AktHIVhuset, LBL, Ungdomsringen, Aarhus Kommune og Aarhus Amt.
  • Hver tredje smittede i Aarhus Amt i 1991 er kvinder

1992

• Januar:
  • Aarhus Amt skærer ned for bevillingerne til aids-oplysningen, til trods for at et stigende antal nysmittede. Budgettet går fra 1,2 mio. til 750.000 kr. Lægerne på Marselisborg Hospital: Antallet af nysmittede i slutningen af 1991 er mere end fordoblet sammenlignet med 1990.
• December
  • Retssag mod aarhusiansk prostitueret, der havde haft kunder, velvidende hun var hiv-positiv. Man er bange for at det vil lægge en bombe under deres erhverv – bliver hun dømt, er det direkte dårligt for prostituerede at blive testet, da de så vil kunne blive holdt til ansvar, såfremt de skulle vise sig at være hiv-positive. Hun ender dog med gå fri.

1993

• Februar:
  • Den aarhusianske forfatter Henrik Bjelke dør med aids, 55 år gammel.

1994

• April:
  • Haitianeren Diego Joanis undgår straf ved højesteret for hensynsløs adfærd som hiv-smittet. Deigo havde haft sex mere mere end 20 kvinder i København, uden at fortælle at han var hiv-positiv. I landsretten er han først blevet idømt en fængselsdom, men denne dom omstødes i højesteretten, da det bliver vurderet at også kvinderne har haft et ansvar for at dyrke sikker sex. Dette resulterer i stor forargelse i danske medier, og kommer til debat i Folketinget. Slutresultatet bliver en ny lov, der skal gøre det ulovligt at dyrke sex, uden at fortælle om sin hiv-smitte. Det ender dog med at blive meget svært at dømme nogen efter den nye lov, da den ifølge flere dommer ikke er konkret nok.
  • Samme dag som Diego Joanis frifindes, frifindes en 35-årig kvinde ved retten i Aarhus, der som hiv-positiv havde haft sex med én, mens hun var smittet. Dieogo Joanis' frifindelse betyder at hun øjeblikkeligt også bliver frifundet, da der var tale om en principiel dom i forbindelse med Diego Joanis ved højesteretten. Inden da, var hun i oktober 1993 blevet idømt 3 måneders fængsel, som den første nogensinde i Danmark for at have haft kun ét samleje, efter at vide de var hiv-positive. Under afgørelsen i retten, har demonstranter arrangeret heksejagt i Aarhus gader, som et symbol på de hiv-smittede.
• Maj:
  • Protest i Aarhus mod den nye hiv-paragraf: Loven vil gøre det ulovligt at have ”hensynsløs sex”, hvis man ved man er hiv-positiv – det kan betyde fare for at færre vil lade sig teste, da de så kan proklamere at de ikke vidste de var smittede.
• August
  • Hiv-børnefonden bliver stiftet af en patient fra Marselisborg hospital, Hans Jørgen Juul Christensen

1995

• September
  • I Aarhus går afrikansk kvinde fri i byretten, efter hun var blevet anklaget under den nye hiv-paragraf, der skulle gøre det ulovligt at have hensynsløs adfærd, hvis man vidste man var hiv-positiv. Til trods for den nye lov går hun fri, da politiet ikke kan føre nok bevis for at hun har været hensynsløs – hendes forsvarer mener snarere det var mændene, der havde været hensynsløse, da de havde sex med en prostitueret.

1996

• Den skelsættende kombinationsbehandling bliver godkendt til brug i Danmark, og for første gang er det muligt at standse hiv i at udvikle sig til aids, og ikke bare forsinke processen med nogle måneder. De indledende udgaver af behandlingen var meget tærende på helbred, og det var ikke alle hiv-positive der var modtagelige over for den nye behandling.

Litteratur og kilder

• Ovenstående tidslinje er overvejende udarbejdet på baggrund af avisartikler fra Aarhus Stiftstidende om hiv/ aids, i perioden 1980-2000. Derudover er følgende litteratur brugt:
• Brockenhuus-Schack, Anne., and Poul. Birch Eriksen. AIDS - mellem linjerne Frederiksberg: Sommer & Sørensen, 1988.
• Fouchard, Jan, Bent Hansen & Henning Mikkelsen, Bøssepesten: Historien om aids-bekæmpelsen blandt bøsser i Danmark 1981-1996, København: Borgen, 2005
• Sundhedsstyrelsen, Indsatsen mod AIDS i Danmark: materialer 1983-1996, København: 1998