Banegårdsgade

Fra AarhusWiki
(Omdirigeret fra Banegårdsvej)
Indlæser kort...
Banegårdsgade 1905. Set fra Frederiks Allé mod Banegårdspladsen

Banegårdsgade er en gade i den indre by. Gaden ligger mellem Frederiks Allé og Banegårdspladsen.

Banegårdsgade har tæt tilknytning til jernbanens oprettelse samt opførelsen og indvielsen af den nye hovedbanegård den 2. september 1862. Gaden blev anlagt i slutningen af 1800-tallet som en forlængelse af Fredensgade, der blev anlagt omkring 1850. Den hed først "Stationsvej".

Først i 1874 fik ”Vejen fra Frederiks Allé til sammenstødet med Fredensgade” det officielle navn "Banegaardsvej".

I 1898 søgte beboerne på Banegaardsvej om, at træerne på gaden måtte blive fjernet. Byrådet ville dog kun tillade, at træerne i gadens ene side kunne fjernes, mens ”de Træer ved den Have, der støder op til Kirkegaarden, skal blive staaende”.

I 1899 fik vejen efter nogen polemik navneforandring til "Banegaardsgade".

Banegårdsgade gik oprindeligt fra Frederiks Allé til Ryesgade/Fredensgade og inkluderede husnumrene 41 til 53, samt numrene 34 til 46. De lige numre var en samling små og store huse med bagbygninger, som lå hvor i dag Demokratens bygning med nummer 36-38 ligger. Tre af husene havde små haver foran mod Banegaardsvejen. Gaden strakte sig dengang over 330 meter.

Da den nuværende banegård blev anlagt i årene 1918 til 1926, fik vejen fra Banegårdsgade 39 til Ryesgade i 1927 navnet Banegaardsplads. Husnumrene 41-53 blev nedrevet, og de nyopførte ejendomme fik i stedet adressen Banegaardsplads med nye numre 18-6. Banegårdsgade blev derved syv husnumre kortere, og længden blev tilmed reduceret til 220 meter.

Gaden gik oprindeligt stejlt ned mod Banegårdspladsen. I forbindelse med opførelsen af den nuværende tredje banegård i slutningen af 1920'erne, blev området fyldt op, så det blev hævet med hvad, der svarer til en etage. Den stejle Banegårdsgade fik herefter et mere jævnt fald mod Banegårdspladsen.

En sidegade til Banegårdsgade er Orla Lehmanns Allé, der blev anlagt i 1870'erne.

Forretninger

Gennem årene har gadens beboere haft gode muligheder for at klare næsten alle indkøb lokalt i gaden. Selv om gaden kun er godt 200 meter lang, har den haft mange forskellige forretninger. Blandt andre disse forretninger fra udvalgte årgange:

Ulige husnumre

  • Nr. 1: Ved Frederiks Allé: - 1980: Video Paladset. - 1970: Flamenco spiserestaurant. Ninon modeforretning. Ruths Kjolesalon. - 1960: Ninnon modeforretning. Chris kjoler. Flamenco spiserestaurant. Automobilhandler Sørensen. - 1948: Kartoffellager. Glory fotografisk etalier. - 1935: Jensens Skræderværksted. - 1920: Barber Føns.
  • Nr. 3: - 1980: Århus Kontor Service. Falke Rejser. - 1970-1960: (se nr. 1). - 1950: Lisbeths Pensionat. 1956: Horsbøls Kolonial. Antons Salgscentral. - 1935: Schibbys Mejeriudsalg. - 1920: Svenssons Uhrmagerforretning.
  • Nr. 5: - 1970: Marskandiser Bang Sørensen. - 1960: Marskandiser Wilson. - 1956: Den billige Urmager. Banegaardsgades Dukkeklinik. - 1948: Den billige Uhrmager. - 1935: Olesens Guldsmedeværksted. - 1920: Skomager J. Rasmussen.
  • Nr. 7: - 1980: Compu Service. - 1970: Hansens skomagerværksted. Aarhus Taske Service. - 1960: Hansens skomagerværksted. Aarhus Taske Service. - 1956: Hansens skomagerværksted. Aarhus Taske Service. Jørgensens klejnsmedeværksted. - 1948: Hansens skomagerværksted. Jørgensens klejnsmedie. - 1935: J.H. Jensens skræderværksted. - 1920: Træhandler Th. Thomsen
  • Nr. 9-11: - 1980: Bager Jacobsen. - 1970: Vulcano Maskinfabrik. Automobilforhandler Hovgaard-Jensens værksted. Marlings Conditori. - 1960: Vulcano Maskinfabrik. Automobilforhandler Hovgaard-Jensens værksted. Bager Arnold Christensen. - 1956: Bager A.H. Christensen. Vulcano Maskin­fabrik. - 1948: Vulcano Maskinfabrik. Bager Staberg. - 1935: Bager S. Jacobsen. Vulcano Automobilreparation. - 1920: Brænd­selsoplag.
  • Nr. 13: Dette husnummer har aldrig eksisteret, hvilket det heller ikke gør i de fleste andre gamle gader. Formentlig på grund tallets uheldsbringende omdømme.
  • Nr. 15: - 1970: Antik og Kunst. Vaskeriet Activ. Ellen Storchs kjolesalon. - 1960: Vaskeriet Activ. Ellen Storchs kjo­lesalon. - 1956: Vaskeriet Activ. Ellen Storchs kjolesalon. - 1948: Vaskeriet Activ. - 1935: Woldums Vaskeri.
  • Nr. 17: - 1970: Aarhus Rullegardin- og Persiennefabrik. - 1960: Aarhus Rullegardin- og Persiennefabrik. - 1956: Aarhus Rullegardin- og Persiennefabrik. - 1948: Aarhus Rullegardinfabrik. - 1935: Damefrisørsalon Amy.
  • Nr. 19: - 1970: Børstefabrikken Pamas. Sax Konfektion. - 1960: Børstefabrikken Pamas. - 1956. Børstefabrikken Pamas. Aarhus Konfektionsfabrik. -1948: Kemikalie­fa­brik­ken Kemol. - 1920: Kvindehjælpen i Århus.
  • Nr. 21-23: Ingen virksomheder.
  • Nr. 25: - 1980: Støvsuger Service. - 1970: Heesgaard Skjorteservice. Østjydsk Købs- og Salgscentral. - 1960: Østjydsk Salgscentral. Heesgaards Skjorteservice. Damefrisørsalon Amy. Hauns Afskrivningsbureau. - 1956: Østjydsk Salgscentral. Damefrisørsalon Amy. Hauns Afskrivningsbureau. - 1948: Damefrisørsalon Amy. Hauns Afskrivningsbureau.
  • Nr. 27: - 1948: Møllers Kurvemageri. - 1935: Thomsens Rulleforretning.
  • Nr. 29: - 1980: Friis Rejsebureau. - 1970: Gas- og vandmester Hinge. - 1960: Vand- og gasmester Hinge. - 1956: Vand- og gasmester Hinge. - 1948: G.Olsens Is-Bar. Aarhus Bud Assistance. - 1935: Jørgensens Cykelforretning.
  • Nr. 31: - 1970: J.L.Jacobsens Bogtrykkeri. - 1960: J.L. Jacobsens Bogtrykkeri. - 1956: J.L.Jacobsens Bogtrykkeri. Hansens Møbelpolstrerværksted. - 1948: J.L.Jacobsens Bogtrykkeri. Hansens Kurvemager-værksted. - 1935: Bogtrykker J.L.Jacobsen. Kurvemager A. Hansen. - 1920: Bogtrykker J.L.Jacobsen. Skomager Joh. Lund
  • Nr. 33: - 1980: Joye Burger. - 1970: Modehandler K. Dietz-Olsen. - 1960: Almskous Cykelforretning. Brøndums Patent-Bureau. - 1956: Almskous Cykelforretning. Brøndums Patent-Bureau. - 1948: Almskous Cykelforretning. - 1935: Købmand Opderbeck. - 1920: Kolonialhandler A. Nielsen.
  • Nr. 35: - 1990’erne: Kelds Uhrmageri. - 1970: Antikvitetsforretning. Elec­tronica Radio- og Fjernsyn. Opmaskningscentralen Speedomask. - 1960: Østergaards Skomagerværksted. Opmaskningscentralen Speedo­mask. - 1956: Østergaards Skomagerværksted. Opmaskningscentralen Speedomask. - 1948: Østergaards Skomagerværksted. Opmaskningscentralen Speedomask. - 1935: Sørensens Elektronikfabrik.
  • Nr. 37: - 1970: E.M. Møbler. Arno Duplikering. - 1960: Simonsens malerværksted. Rasmussens sadelmagerværksted. Bech Nielsens automobilhandel. - 1956: Motts vulkaniserings- og slidbanefabrik. Simonsens malerværksted. - 1948: Motts vulkaniseringsanstalt. Eriksens mekanikerværksted. - 1935: Aarhus Autohjælp. Eriksens mekanikerværksted. - 1920: Dahls Møbler en gros. Sadelmager Christiansen.
  • Nr. 39: - 1970: Munks frisørsalon. Skjold Forsikring. - 1960: Munks frisørsalon. Skjold Forsikring. - 1956: Munks frisørsalon. Skjolds Forsikring. 1948: Lundskov Jensens frisørsalon. Skjolds Forsikring. Tandtekniker Milwertz. Baghus: Aarhus Brugsforenings Møbellager. - 1935: Henriksens cigarforretning. Fyldepennecentralen. Tandtekniker Alexis Milwertz. Livsforsikringsselskabet Dannebroge. - 1920: Frihandler M. Nørlev. Livsforsikringsselskabet Dannebroge. - 1910: Høkerske M. Nørlev.
  • Nr. 41–57 Disse ejendomme hørte oprindelige under Banegaardsvejen/ Banegårdsgade. De blev opført mellem 1879 og 1881 og lå på strækningen Banegårdsgade til Ryesgade. De blev nedrevet i begyndelsen af 1920’erne i forbindelse med omlægningen af Banegårdspladsen 1918-1926 og anlæggelsen af Park Allé fra 1921. De nyopførte ejendomme fra midten af 1930’erne kom herefter under den nyanlagte Banegårdspladsen med nye husnumre.

Lige husnumre

  • Nr. 2-4: - 1980: Frydendahl Hi-Fi. - 1970: Ebbe Nielsens Vinhandel. Blomsterforretning Firkløveret. Cafax Kaffe. - 1960: Ebbe Nielsens Vinhandel. Blomsterforretning Firkløveret. Wittenborgs Automatfabrik. - 1956: Blomsterforretning Firkløveret. Fyldepenne-Centralen. Wittenborgs Automatfabrik. - 1948: Firkløveret Blomster og Frugt. Fyldepenne-Centralen. Bruhns Kontormaskiner. Budcentralen 3599. - 1935: Petersens kolonialhandel. Fyldepenne-Centralen. Frugthandler A.V. Hansen. - 1920: Købmand Gundel Schwartz.
  • Nr. 6-8: - 1980: VVS Comfort. - 1970: Eriksens Hotel Garni. Aarhus Radio- og Fjersynsmagasin værksted. Hovgaards Automobilhandel. Rohdes Papirhandel. - 1960: Hovgaard Jensens Automobilforretning. Rohdes Papirhandel. Eriksens Hotel (tidligere navne Højskolehotellet, Wilsons Hotel, Savoy Hotel, Hotel Garni, Hotel Astoria). - 1956: Hovgaards Jensens Automobilforhandling. Rohdes Papirhandel. - 1948: Papirhandler Rohde. - 1935: Papirhandler Rohde. - 1920: Wilsons Afholdsrestauration.
  • Nr. 10: - 1980: Lady Look. - 1970: Ankers Kasseapparater. - 1960: Anker Kasseapparater. - 1956: Louis Zwiki Pianoforretning. - 1948: Jacobsens skomagerværksted. Hall Christensens Pianoudsalg. - 1935: Skomager Jacobsens værksted. - 1920: Skræder Clausen.
  • Nr. 12: - 1970: Tobakshandler H. Christiansen. - 1960: Tobakshandler H.Christiansen og Johannesen. - 1956: Cigarhandler Johannesen. - 1948: Cigarhandlerske G.M. Sloth. - 1935: E.P. Hansen Cigarforretning. - 1920: Cigarhandler Lilienstrøm. 1885: Detailhandler K. Knudsen.
  • Nr. 14: - 1980: Århus Kopi Service. - 1960: Århus Radio- og Fjernsynsmagasin. Jørgensens malerværksted. - 1956: Århus Radiomagasin. - 1948: Henriksens glarmesterforretning. Smiths Stanseværksted4
  • Ejendommene 16-24 blev i 1962 nedrevet, og en stor ny ejendom blev opført som hjørneejendom til Orla Lehmanns Allé. Den nye ejendom fik adressen Banegårdsgade 16. Dermed udgik husnumrene 18-24. De nævnte virksomheder efter dette årstal er således i den nye ejendom.
  • Nr. 16: - 1970: Jens Aage Nielsen radio og fjernsyn. Århus Amtsstue. Politiets pas- og hittegodskontor. Aarhus Brændsels Compagni. Zürich Forsikring. Tandlæge Folmer Jensen. Advokaterne Olesen og Nielsen. - 1960: Damefrisørsalon Patti. - 1956: Glarmester R. Henriksen & Søn. Blomsterlageret. Damefrisørsalon Patti
  • Nr. 18: - 1960-1956: C. Jensens rulleforretning. - 1948: Ørnstrands Vulkanisering. - 1935: R.S. Sørensens Rulleforretning. - 1910 Frelsens Hærs mødelokaler.
  • Nr. 20: - 1980: Spies Rejser. Aktiv Banken. - 1935: N.P. Hansens Skomagerværksted.
  • Nr. 22: (adressefællesskab med Orla Lehmanns Allé 2) - 1960: Restauration Skandia. - 1956: Restauration Skandia. - 1948: Restauration Skandia. - 1935: Købmand C. Reinsholm. Ved Orla Lehmanns Allé: - 1950'erne-1970'erne: Gulf Benzintank
  • Ejendommene 24-34: I 1969 blev ejendommene nedrevet, og en ny stor ejendom blev opført med adressen Orla Lehmanns Alle 3. Den nederste del af den samme nye ejendom bevarede adressen Banegårdsgade 34. Dermed udgik husnumrene 24-32. De nævnte virksomheder efter dette årstal er således i den nye ejendom.
  • Nr. 24-26: Café Randers, der i 1950’erne blev til Café Danmark.
  • Nr. 30: - 1935: Børstenbinder L.P. Larsen.
  • Nr. 32: - 1960: Kaffebaren Metro. - 1956: Kaffebaren Metro. - 1948: Kaffebaren Metro. - 1944: Kaffebaren Metro.
  • Nr. 34: - 1970: IBM, Laura Reklame og Marketing. Lufthansa. - 1960: Zaka Christensen manufakturforretning. Hera Radio. - 1956: Zaka Christensen manufakturforretning. City Radio. - 1948: Vaskeriet Aka. Kristensen Cykelforretning. - 1935: Skiltefabriken Royal. Sørensens Mekanikerværksted. Ørskovs Mejeriudsalg. Postvæsenets Garager.
  • Nr. 36 Demokratens hus: - 1980: Midt Rens. Gravør P.Christensen. - 1970: Banegårdsgades Støvsuger-Service. Marselis Tryk. - 1960: De forenede Mejeriers Udvalg. Evercold Køleanlæg. Marselis Tryk. Emil Byskovs Bogbinderi. - 1956: De forenede Mejeriers Udsalg ved V.P. Blond. Evercold Køleanlæg. Emil Byskovs Bogbinderi. - 1948: De forenede Mejeriers Udsalg. Evercold Kølemaskiner. Arbejderpartiets Bogtrykkeri. Emil Byskovs Bogbinderi og Protokolfabrik.
  • Nr. 38: - 1980-1970: Aarhus Fjernsyns- og Radiomagasin. Kullbergs tapet- og farvehandel. - 1960: Kullbergs tapet- og farvehandel. Aarhus Fjernsyns- og Radiomagasin. Arbejdernes Bog­føringsinstitut ved Morten Christensen. Knud Rasmussens kjolesystue. - 1956: Kullbergs tapet- og farvehandel. Arbejdernes Bogføringsinstitut. Knud Rasmussens kjolesystue. 1948: Farvehandler N.H. Kullberg.
  • Nr. 40-46 Disse ejendomme var opført før 1875. Husene blev nedrevet i 1935-1936 i forbindelse med opførelsen af Demokratens bygning, hvormed det blev til adressen Banegårdsgade 36-38 og Banegårdspladsen 20.

Banegårdsgades Sammenslutning

I 1953 blev Banegaardsgades Sammenslutning stiftet på et møde på Hotel Ansgar, hvor farvehandler Henning Kullberg, som en af initiativtagerne, var mødeleder. Formålet var en sammenslutning af grundejere til at varetage gadens og dens beboeres interesse med henblik på juleudsmykning og lignende. Man enedes om, at Banegårdsgade, i lighed med andre gader i byen, skulle pyntes med lys m.v. i julemåneden. I 1980'erne havde foreningen 28 medlemmer blandt gadens forretningsdrivende. Foreningen stod herefter for den årlige julepynt til den blev nedlagt i 1991.

Beboere

I slutningen af 1800-årene havde mange af gadens beboere stillingsbetegnelser, der hørte banevæsenet til. For eksempel jernbaneassistent, lokomotivfører, bremsevogter, fyrbøder og overbanemester. Dette hang sammen med, at de var ansat ved De jysk-fynske Statsbaner (DSB blev først oprettet i 1985) med arbejdsplads i tilknytning til banegården. Herudover var der stor variation af beboernes beskæftigelse med arbejdsmænd som den største gruppe.

Et udvalg af nogle særligt kendte beboere har været:

  • I Banegårdsgade 5 boede i 1940'erne købmand A.P. Thorving med familie. Han og hustruen havde i flere år den dengang kendte Thorvings legetøjsforretning på Banegårdspladsen 8.
  • I et kulskur i Banegårdsgade 6-8 startede i 1883 trykningen af Socialdemokratisk Ugeblad, der i 1884 blev omdøbt til avisen Demokraten. Avisen flyttede i 1884 til Sønder Allé, senere til Østergade, for i 1936 at flytte til Banegårdspladsen 20.
  • Banegårdsgade 19 var fra 1910-1921 ejet af Kvindehjælpen i Århus. Det var et hjem for piger i Århus, der strejfede rundt i byens gader og værtshuse, ofte som prostituerede. Kvindehjælpen blev startet af Ellen Schepelern.
    - På samme adresse boede i 1920'erne speditør Jens Frederik Wied, der var bror til forfatteren Gustav Johannes Wied, bl.a. kendt for romanerne 'Livsens Ondskab' og 'En Mindefest'.
  • I Banegårdsgade 22 boede forfatteren Hans Hartvig Seedorff som barn og voksede op i gaden. Hans farbror, kommunelærer Søren Hjerrild Pedersen, boede en tid i Banegårdsgade 17, hvor han ofte fik besøg fra kunstnerverdenen, blandt andre af forfatteren Acton Friis og forfatteren Jeppe Aakjær.
  • I Banegårdsgade 29 boede i 1930'erne inkassator i Vaabenbrødreforeningen Henrik Søren Buckhøj, der var far til skuespilleren Per Buckhøj (1902-1964) og farfar til skuespilleren Jørgen Buckhøj (1935-1994).
  • I Banegårdsgade 38 boede Johannes Lassen, der fra 1941 til 1960'erne havde Restaurant Rico på Bruuns Bro (se her artikel Natteliv).

Udvalgte adresser i Banegårdsgade

Ny Banegårdsgade

På det område, hvor rutebilstationen ligger i dag, anlagde byen i 1813 en kirkegård. Fem år senere måtte den dog opgives, da undergrunden var for vandfyldt. Området blev kaldt Amtmandstoften langt ind i 1900-tallet, selvom det kun havde tilhørt stiftamtmand Jens Andreas Graah i nogle få år. Den første del af gaden over Amtmandstoften, det gamle rangerterræn for jernbanen, påbegyndtes i 1926. "Diagonalgaden", som den kaldtes i anlægsfasen, færdiggjordes frem til Dynkarken i 1930. Den blev herefter til Banegårdsgade.

Mellem Fredensgade og den nye gade etableredes i 1930 en ny rutebilstation. Der var i 1939 forslag fremme om, at gaden skulle hedde Fredensgade frem til Banegårdspladsen, men byrådet valgte, at strækningen fra Banegårdspladsen til Dynkarken fremover skulle benævnes Ny Banegårdsgade. I 1954 åbnede en nyopført Aarhus Rutebilstation med overdækkende perroner til 62 busser.

Banegårdsgade på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Banegårdsgade

Litteratur og kilder

  • Kurt Lundskov: Det gamle Aarhus. Historier fra byen. Byens Historie. 2011
  • Kurt Lundskov: Banegårdsgade. Familiegadens historie. Privattryk 2021
  • Emanuel Sejr: Gamle Århusgader. 1960
  • Hans Hartvig Seedorff: Gennem Barndommens Gade (Banegaardsgade). Privattryk 1959.
  • Leif Dehnits: Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune. Udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018