Ellen Rafn Schepelern

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning
Ellen Rafn Schepelern født Wright, 1916. Fotograf: Waldemar Riis Knudsen. Den Gamle Bys billedarkiv

Ellen Rafn Schepelern, født Ellen Rafn Wright, gift Schepelern.

Født 13. februar 1876 i Porsgrunn, Norge - død 28.oktober 1937 i Viborg.

Datter af bankbogholder Peter Karenius Wright (1832-1911) og Laura Valentine Henriette Rafn (1840-90). Gift 1895 med med stiftsprovst Frederik Christian Georg Schepelern (1868-1936).

Ellen Rafn Schepelern var filantrop og initiativtager til Kvindehjælpen, der lagde grunden til Jysk Børneforsorg. Flyttede sammen med mand og fire børn til Aarhus i 1905, da manden, Frederik Schepelern, blev kapellan ved Vor Frue Kirke.

Ellen Schepelern engagerede sig hurtigt i filantropisk arbejde i Aarhus. I 1906 tog hun de første skridt til det, der senere blev kendt som Kvindehjælpen. Sammen med en ældre diakonisse begyndte hun at tage på gade- og beværtningsmission. Hun talte med unge prostituerede, uddelte bøger og andet og fik efterhånden tilknyttet flere medhjælpere. De første penge til leje af arbejds- og opholdsstuer mv. kom fra Ellen Schepelerns husholdningsbudget, senere kom en del af pengene ind via indsamlinger.

Frelsen var udgangspunkt for Ellen Schepelerns sociale arbejde, hun var desuden politisk engageret og arbejdede for at nedbringe statens udgifter. I 1920’erne frasagde hun sig en statsstøtte på 30.000 kr for at støtte Venstreregeringens spareplaner.

Ejendomme i Århus

I 1909 udsendte Ellen Schepelern en opfordring til danske præstekoner om at samle midler ind, så der kunne oprettes et sted, hvor kvinderne kunne bo. Det første sted fik til huse i en ejendom i Banegårdsgade, som Kvindehjælpen anskaffede for de indsamlede midler i 1910. Det blev senere til flere andre lejede og byggede ejendomme i og omkring Aarhus og andre steder i landet. Ellengården, der også kendes under navnet "mødre- og spædbørnshjemmet Riisvangen", er opkaldt efter hende.

Ellen Schepelern deltog i det praktiske arbejde med natmission, besøg på hospitaler og arresthus, indtil hun i 1916 flyttede med sin ægtefælle til Slagelse. Men hun fortsatte sit arbejdet som formand for Kvindehjælpen og arbejdede for oprettelsen af flere hjem for kvinder og deres børn. Hjemmene samledes senere i organisationen Jysk børneforsorg. Ved sin død i 1937 havde hun oprettet fem hjem og en husholdningsskole. I 1922 modtog hun fortjenstmedaljen i guld.

Ellen Schpelern ønskede at ruste kvinderne på hjemmene til et liv i samfundet og lagde vægt på, at de fik en huslig uddannelse. De skulle først og fremmest oplæres til at blive mødre, hustruer og husmødre. Hun tolererede ikke, at der blev brugt tvang på hjemmene. Hendes filosofi var, at “Livet i Hjemmene maa forme sig frit som i et virkeligt Hjem ... Tugt avler Trods.”
Efterhånden kom Ellen Schepelerns arbejde i stigende omfang til at koncentrere sig om børnene, da hun mente, at der var størst chance for at de fik et godt liv og kunne bidrage til samfundet, hvis de voksede op under ordnede forhold. Hun var ihærdig i sine forsøge at påvirke værgeråd og politikerne med sine holdninger.

I familien sagde man, at Ellen Schepelern var lavet af ægte, norsk granit. Hun var insisterende i sit arbejde med at samle penge ind og var af samme grund frygtet af mange velhavere. Men hun er også blevet beskrevet som mild og yndig, rund og vidtfavnende.

Kilder og litteratur