Børnegården Sct. Anna

Indlæser kort...

Børnegården Sct. Anna ligger på Sct. Anna Gade 34. Huset blev indviet i 1951 under navnet Arbejderkvindernes Børnegård, men børnegården har rødder i Arbejderkvindernes Daghjem, som åbnede på Tietgens Plads i 1940.

Børnegården Sct. Anna på Sct. Anna Gade fotograferet i 1978.

Børnegården Sct. Anna er i dag en integreret institution.

Arbejderkvindernes Daghjem

I 1937 havde Aarhus kun én vuggestue – nemlig Marthahjemmets Vuggestue i Thunøgade, der skulle servicere byens knap 100.000 indbyggere. Børnepasning var blevet et samfundsproblem i en tid, hvor flere og flere kvinder var ene om at forsørge sine børn. Derfor nedsatte den Socialdemokratiske Partiforenings Kvindeudvalg 13. juli 1937 et udvalg ”til at arbejde med Oprettelse af flere Vuggestuer her i Aarhus”. Til det nye udvalg blev valgt fru Petra Nielsen (formand), fru Dusine Kuhlmann, fru Kathrine Aaboe, fru Louise Lauersen, fru Anna Rasmussen og fru Astrid Hansen (sekretær).

Vuggestuen Arbejderkvindernes Daghjem på Tietgens Plads med bestyrer frk. Katrine Sørensen tv.

Byrådet, hvor Socialdemokratiet i 1930’erne havde absolut flertal, og den socialdemokratisk borgmester H.P. Christensen var ikke sene til at bakke op om vuggestueplanerne. 22. september kunne vuggestueudvalget afholde møde for ca. 200 fremmødte i forsamlingshuset i Amaliegade. Blandt deltagerne var blandt andet borgemesteren, folketingsmand Sneum og børneværnets formand Christian Nielsen.

Pengeindsamling

Vuggestueudvalget havde på forhånd fået en henvendelse fra en frk. Ester Nyboe, der arbejdede på et spædbørnshjem i København. Frk. Nyboe ville gerne starte en vuggestue i Aarhus, og til formålet havde hun opsparet 2000 kr., som hun ville donere til vuggestuen, hvis hun altså selv blev bestyrer af den.

Udvalgets opgave blev nu at skrabe flere penge sammen. De socialdemokratiske kvinder afholdte blandt andet basar og søgte midler ved forskellige fonde, samt hos 85 fagforeningsformænd. Endeligt søgte udvalget også byrådet om 3000 kr. – et beløb de blev bevilget i både 1938 og 1939. Borgmester H.P. Christensen deltog personligt i flere af udvalgets møder, ligesom han støttede projektet med 42 kr. af egen lomme.

Modgang

Nedskrevet med sekretær Astrid Hansens sirlige håndskrift, vidner nogle mødereferater om de vanskeligheder de socialdemokratiske kvinder stødte på undervejs i processen. En ny leder til udvalget måtte findes da Petra Nielsen flyttede til København. To udvalgsmedlemmer døde, ligesom borgmesteren ofte måtte melde afbud til møder på grund af sygdom.

Der opstod også problemer med den intenderede bestyrer frk. Nyboe. Et år inde i processen opdagede udvalgets nye leder fru Kathrine Aaboe, at frk. Nyboe slet ikke havde den fornødne uddannelse til at være bestyrer af en vuggestue. Udvalget måtte derfor vinke farvel til frk. Nyboe og hendes 2.000kr., og i stedet blev frk. Katrine Sørensen hyret efter en ansættelsesrunde.

Der var bred enighed om, at den nye vuggestue skulle placeres på Frederiksbjerg, men hvor præcist var ikke så lige til. Først havde byrådet stillet den tidligere inspektørbolig ved det gamle amtssygehus til rådighed – i dag det nu nedrevne Sct. Annagades Skole. Men da Anden Verdenskrig brød ud i september 1939, måtte borgmesteren meddele udvalget, at de måtte se sig om efter andre lokaler – netop som ombygningerne af inspektørboligen skulle påbegyndes. Valget faldt i stedet på lejlighed Tietgens Plads 6 stuen.

Overbelægning

1. marts 1940 kunne de socialdemokratiske kvinder endeligt åbne deres nye vuggestue - Arbejderkvindernes Daghjem. Her kunne 15 børn for 60 øre dagligt blive passet fra seks morgen til seks aften af frk. Sørensen og hendes assistent.

Behovet for børnepasning var konstant stigende i 1940'erne og vuggestuens venteliste var alenlang. Bestyrelsen for vuggestuen arbejdede derfor på at skaffe større lokaler, som både kunne rumme både vuggestue og børnehave.

Arbejderkvindernes Børnegård

I juni 1944 kunne udenrigsministeriet godkende byrådets ønske om vederlagsfrit at overdrage en grund ved Sct. Anna Gade til opførelse af et nyt børnehus til arbejderkvinderne. Grunden havde tilhørt det tidligere Amtssygehus, som kommunen netop havde købt for 50.000 kr. Selvom grunden blev stillet gratis til rådighed måtte vuggestuens bestyrelse skaffe penge til opførelse af det nye hus. Her trådte især Sct. Georgs gildet til og donerede 87.500 kr. – svarende til knap 1,9 millioner kr. i dag. Også cykelbanen og forskellige fagforeninger støttede projektet økonomisk. Størstedelen af midlerne til børnegårdens opførelse kom dog fra byrådet og staten. Hele herligheden inklusivt inventar løb op i cirka 700.000 kr.

Bestyrelse og personale

14.april 1951 kunne den nye børnegård indvies og Arbejderkvindernes Daghjem blev nu til Arbejderkvindernes Børnegård.

Der blev nedsat en ny bestyrelse som kom til at bestå af

Fru Kathrine Aaboe (formand)
Fru Dusine Kuhlmann (kasserer).
Fru Astrid Hansen (sekretær)
Frk. Ella Josiasssen (sygeplejerske)
Hr. rådmand Christian Nielsen
Hr. læge Gudmund Ring (i 1952 afløst af læge Mogens Hansen)
Hr. grosserer Staalnache (Sct. Georgs gilde)
Hr. læderhandler Knud Jørgensen (Sct. Georgs gilde)
Hr. bygningsinspektør Rasmussen

Leder for vuggestuen blev frk. Vemmelund Hansen, mens frk. Inger Marie Hansen blev leder af børnehaven. Frøken Vemmelund blev på posten som vuggestue leder indtil 1. juli 1971. Samme stabilitet var der ikke i børnehaven, som inden for de første ti år måtte skifte leder fire gange, indtil frk. Plato blev leder i december 1960.

Belægning

Børnegården havde plads til 60 børnehave og 40 vuggestuebørn. Pladsbehovet var dog så stort at bestyrelsen valgte at lade vuggestuen starte med en overbelægning på otte børn. Ud af de i alt 48 vuggestuebørn havde 33 en enlig mor som forsørger. På trods af overbelægning var der stadig 74 børn på venteliste til vuggestuen alene – samlet set havde byen 988 børn på venteliste til en vuggestue- eller børnehaveplads.

Børnegården var ligesom i dag, en selvejende institution. 70 % af driften blev betalt af stat og kommune, mens det resterende beløb hovedsagligt skulle komme gennem forældrebetaling. For 12 kr. ugentligt kunne børnene få fuld dagforplejning, mens børnene for 7 kr. ugentligt fik et varmt måltid mad med mælk til.