Astrid Hansen
Fra AarhusWiki
Sekretær fru Astrid Hansen
Fru Astrid Hansen var i 1930'erne engageret i Socialdemokratiet i Aarhus. Hun var blandt andet medlem af Socialdemokratiske Partiforenings Kvindeudvalg, og blev sekretær for et vuggestueudvalg, kvindeudvalget nedsatte i 1937. Vuggestueudvalget fik oprettet Arbejderkvindernes Daghjem - senere Børnegården Sct. Anna - i 1940.
Fru Hansen fortsatte sit arbejde som sekretær for vuggestuens og senere børnegårdens bestyrelse indtil 1965, hvor han trak sig på grund af alder og svigtende helbred. Hun blev afløst som sekretær af Elisabeth Kirkebæk.