Frichs fabrikken

Indlæser kort...

{"minzoom":false,"maxzoom":false,"mappingservice":"leaflet","width":"378px","height":"200px","centre":{"text":"","title":"","link":"","lat":56.15363355082948,"lon":10.191686542082602,"icon":""},"title":"","label":"","icon":"","lines":[],"polygons":[],"circles":[],"rectangles":[],"copycoords":false,"static":false,"zoom":13,"defzoom":14,"layers":["OpenStreetMap"],"image layers":[],"overlays":[],"resizable":false,"fullscreen":false,"scrollwheelzoom":true,"cluster":false,"clustermaxzoom":20,"clusterzoomonclick":true,"clustermaxradius":80,"clusterspiderfy":true,"geojson":"","clicktarget":"","imageLayers":[],"locations":[{"text":"\u003Cdiv class=\"mw-parser-output\"\u003E\u003Cp\u003EFrichs Fabrikker\n\u003C/p\u003E\u003C/div\u003E","title":"Frichs Fabrikker\n","link":"","lat":56.15300610585665,"lon":10.176802962953161,"icon":""},{"text":"\u003Cdiv class=\"mw-parser-output\"\u003E\u003Cp\u003EDen oprindelige Frichs Fabrik\n\u003C/p\u003E\u003C/div\u003E","title":"Den oprindelige Frichs Fabrik\n","link":"","lat":56.15311068072531,"lon":10.205778867995575,"icon":""}],"imageoverlays":null}

Arbejdere og funktionærer samlet i Frichs fabrikkens gård i forbindelse med virksomhedens 50 års jubilæum i 1904.

Historien om Frichs fabrikken begyndte i 1854, da den ingeniøruddannede Søren Frich etablerede et nyt jern- og metalstøberi med tilhørende værksteder, kontorer m.m. på hjørnet af Søndergade og Sønder Allé.

I perioden 1867-71 blev fabriksbygningerne ombygget og udvidet, og der blev anskaffet flere nye maskiner. I 1875-76 og i 1882 var der store tilbygninger og udvidelser af fabriksanlægget, og samtidig blev maskinparken kraftigt udvidet. Arbejdsstyrken voksede fra 26 mand i 1855 til 160 mand tredive år senere.

I begyndelsen fulgte Frichs fabrikken det almindelige mønster blandt datidens jernstøberier og fremstillede hovedsagelig byggestøbegods (inventar, bygningsmaterialer), landbrugsredskaber og landbrugsmaskiner. Men i 1860’erne omlagdes produktionen fuldstændigt, idet den vigtigste kategori blev jerngangtøj til vand- og vindmøllerier, fulgt af arbejdsmaskiner, dampkedler og dampmaskiner. I 1879 startede fabrikken en succesrig specialproduktion af automatiske smøreapparater til dampmaskinecylindere. Frichs fabrikken fik efterhånden en bred kundekreds, som især bestod af landmøllerier, de statslige jernbaner, mejerier og en lang række forskellige industrier.

Søren Frichs Efterfølgere

I 1885 frasolgte Søren Frich fabrikken. Den fik to nye indehavere, begge ingeniører, Frichs nevø Hilmar Vestesen og John Valdemar Wied. Under deres ledelse udbyggedes fabrikken, og ved år 1900 var den nået op på omkring 400 ansatte. Der blev bygget mange elektricitetsværker omkring år 1900, og Frichs fabrikken leverede dampanlæg til et betydeligt antal af dem. I 1896 startede Frichs fabrikken en ny afdeling for elektrisk udstyr. Omkring 1910 begyndte dieselmotorer at udkonkurrere dampmaskiner, og Frichs fabrikken begyndte i 1911 at levere dieselmotorer, som i løbet af det næste årti blev til en af fabrikkens vigtigste produktioner.

En anden ny produktion, som Frichs fabrikken påbegyndte omkring år 1910, var lokomotivbygning. Det var blevet politisk besluttet, at fornyelsen af De Danske Statsbaners lokomotivpark skulle ske fra danske leverandører. Da fabrikationsinvesteringerne var store, mens forbruget var begrænset, blev det ligeledes besluttet, at én lokomotivfabrik skulle have eneret på leverancer til DSB, og valget faldt på Frichs fabrikken. Efter en række prøveleverancer indgik Frichs fabrikken og DSB i 1919 en aftale om løbende leveringer af lokomotiver efter behov. Produktionen af lokomotiver blev efterhånden til grundstammen i Frichs fabrikkens økonomi.

I begyndelsen af 1900-tallet købte Frichs fabrikken et større areal i ådalen i Åby Sogn, og i løbet af perioden 1908-12 flyttede hele fabrikken til et nyt stort kompleks på arealet. Ved en stor drejeskive var komplekset i Åby forbundet med Hammel-Jernbanen, sådan at de nybyggede lokomotiver kunne køre direkte fra fabrikken til aftageren. I det samme tidsrum blev firmaet omdannet til et aktieselskab, og få år senere trak Vestesen og Wied sig tilbage fra ledelsen. Overingeniør Peter Due-Petersen blev enedirektør. Han døde i 1945 og blev efterfulgt som direktør af sin søn Jens Due-Petersen. Denne overdrog i 1972 direktørposten til sin svigersøn Bent Bigård Sørensen.

Indtil 1932 byggede Frichs fabrikken sine første 125 lokomotiver. De var alle damplokomotiver, og DSB var den største aftager. Frichs fabrikken tog derefter damplokomotiver ud af produktion, for i stedet at bygge dieselelektriske lokomotiver. Manglen på dieselolie under Anden Verdenskrig (1939-45) medførte dog, at Frichs fabrikken i de første krigsår fik nye ordrer på damplokomotiver. I alt producerede fabrikken omkring 60 damplokomotiver til danske og finske jernbaner i krigsårene.

Udvikling inden for Frichs

I 1930’erne var Frichs fabrikken et stort navn uden for landets grænser og havde eksportleverancer til Thailand, New Zealand og en række europæiske lande. Frem til krigsudbruddet i 1939 producerede fabrikken mere end 220 lokomotiver og togvogne. Da DSB efter krigens slutning udskiftede alle sine damplokomotiver med dieselelektriske lokomotiver, indebar det for Frichs fabrikken, at den frem til 1955 fik ordrer på næsten 150 nye lokomotiver og motorvogne m.v. I 1960’erne fik fabrikken en ny stor ordretilgang under fornyelsen af det københavnske S-togsmateriel. Beskæftigelsen på fabrikken steg til over 900 medarbejdere omkring 1939 og til hen ved 1.100 ansatte i de første efterkrigsår.

Fremgangen blev dog hurtigt afløst af en langvarig stilstand, hvor ordremængden langsomt svandt ind, mens produktudviklingen gik i stå. Fabrikken mistede sin stilling som eneleverandør af lokomotiver til DSB og blev i stigende grad henvist til en placering som underleverandør til andre producenter. I slutningen af 1960’erne havde fabrikken omkring 800 ansatte, men i 1970’erne satte en dyb krise ind. Togproduktionen standsede i 1977, og i 1979 gik fabrikken konkurs.

Kosankoncernen købte resterne og forsøgte med en formindsket arbejdsstyrke at opbygge en ny produktion af gasflasker og gasmotorer. I 1986 frasolgte Kosan hele fabrikskomplekset i Åby til byggeselskabet Brdr. de Linde, som siden hen ombyggede det til en erhvervspark for mindre virksomheder, under navnet Frichsparken. Fabrikken fortsatte i stærkt reduceret form som producent og reparatør af motorer, og i nutiden ligger den i Horsens.

Frichs Fabrikker på Aarhusarkivet

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=108671

Litteratur og kilder

• Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon
• Fritz Le Fevre, "Søren Frich og hans fabrik", i: Henrik Fode, Ib Gejl, Erik Korr Johansen, Finn H. Lauridsen (red.), Erhvervshistorisk Årbog 1984, Meddelelser fra Erhvervsarkivet nr. 34, s. 57-102. Bestil materiale
• Erik Korr Johansen, "Frichs – engang Danmarks lokomotivfabrik", i: Ib Gejl (red.), De skabte Aarhus: 12 foretagere og deres værk, Århus 1991, s. 27-36. Bestil materiale
• Erik Korr Johansen, "Byens liv: Erhverv og arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 157-214, især s. 192. Bestil materiale
• Erik Korr Johansen, "Byens liv: På arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 117-169, især s. 125. Bestil materiale
• Berit Friis Adler Jensen & Birgitte Jespersen Jensen, "A/S Frichs lokomotiveksport til Siam 1930-1933", i: Ib Gejl & Henning Fode (red.),
• Erhvervshistorisk Årbog 2000, Meddelelser fra Erhvervsarkivet nr. 49, s. 7-25. Bestil materiale
• Thomas Nørgaard Olesen, Lokomotivfabrikken Frichs, København 2005. Bestil materiale
• Peter Christensen & John Poulsen, Motormateriellet fra Frichs og Scandia 1932-1978, Smørum 2009. Bestil materiale
• Mogens Weinreich, "Industri: Frichs havde aftagere på", Jyllands-Posten JP Århus 26.10.2005.