Langenæs Sogn

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...

Langenæs Sogn hører under Aarhus Domprovsti og ligger i Aarhus Kommune. Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hasle Herred. Langenæs Sogn blev udskilt af Sankt Lukas Sogn i 1966. I sognet findes Langenæskirken (eller Langenæs Kirke), som bliv indviet i 1966.

Sognets placering

Langenæs sogn har en udbredelse, der er større end selve Langenæs-området; det strækker sig fra baneterrænet langs Søndre Ringgade, Jyllands Allé ned mod Dyrehavevej og Husumvej frem til Marselis Boulevard.

Sognets historie

Langenæs sogn blev til omkring 1912. Inden da var sognet en del af Skt. Pauls Sogn, som var blevet landets største sogn uden for København. Blandt andet på grund af Frederiksbjergs (vest og øst) voldsomme udbygning. Byrådet ønskede derfor at opdele Skt. Pauls sogn, og man vedtog en plan om en forlængelse af Ingerslevs Boulevard og en anlæggelse af Skt. Lukas Kirkeplads. Skt. Lukas Kirke blev indviet i 1926.

I 1960'erne var Skt. Lukas Sogn imidlertid blevet alt for stort og uoverkommeligt for de to præster, som var tilknyttet sognet. Derfor oprettede man Langenæs Sogn efter det nyoprettede Langenæskvarter. Skt. Lukas Sogn rummede inden udskillelsen 33.000 mennesker, hvoraf Langenæs Sogn overtog 10.000.

Sognets kirke

Efter oprettelsen af Langenæs Sogn blev man enige om, at området skulle have en kirke. De første spadestik blev taget i Kirkedammen den 31. januar 1964. To år efter var kirken færdigbygget.

Undervejs i byggeprocessen løb man pludselig ind i økonomiske vanskeligheder og manglede 100.000 kr. Man forsøgte at løse problemet ved at appellere til beboerne på Frederiksbjerg om at yde et månedligt bidrag gennem et helt år. Frivillige bidrag ansås som den eneste vej ud af vanskelighederne, da men ikke regnede med, at staten ville gribe ind. Pengene blev da også samlet ind, og kirken kunne indvies den 13. marts 1966.

Arkitekterne Graves og Richter tegnede kirken, der ved færdiggørelsen havde kostet ca. 2 mio. kr.

Indbyggertallet i sognet

  • 1970: 8.502
  • 1980: 6.536
  • 1990: 6.151
  • 2000: 6.151
  • 2020: 6.948

Se også

Langenæs Sogn på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Langenæs Sogn

Kilder og Litteratur

  • Langenæs Posten, "Langenæs fra 1600-tallet frem mod vor tid", 1. aug. 1990