Harald Martin Peter Skovby (1832-1896)

Bankdirektør Harald Martin Peter Skovby medlem af Aarhus Byråd 3. januar 1870 - 31. december 1881 for Højre. Ridder af Dannebrog

Harald Martin Peter Skovby

Født 2. december 1832 i København, død 11. maj 1896 i Aarhus. - Forældre: købmand Christian Skovby og Anna Emilie Schouby. Ugift.

Banken

Harald Skovbys far, Chr. Schouby, kom i 1846 til Aarhus fra København og åbnede en kolonialforretning på hjørnet af Store Torv og Skt. Clemens Torv. De boede privat i Fredensgade 44. Sønnen gennemgik Den videnskabelige Realskole i Århus og stod derefter i lære i faderens forretning. Senere fik han uddannelse i København og ansattes derpå igen hos faderen, hvis forretning han overtog i 1856 og fra 1870 førte videre sammen med broderen Axel Skovby under firmanavnet, Brødrene Skovby. I 1882 overtog Axel Skovby forretningen for egen regning.

Harald Skovby fandt en anden vej at gå. Han var med til at stifte Aarhus Privatbank, som åbnede i 1871 i Rosensgade 32, med Jens Christian Seidelin som administrerende direktør og med ham selv og Otto Henrik Nors som rådgivende direktører. Efter Seidelins død i 1888, overtog Skovby hans stilling.

I 1871 var Harald Skovby med ved stiftelsen af Aarhuus Privatbank og indvalgtes sammen med grosserer J.C. Seidelin og prokurator Nors i den førstedirektion med Seidelin som administrerende direktør. Nors døde 1875 og blev i direktionen ikke erstattet af nogen anden, og da Seidelin døde 1888, rykkede Skovby op som administrerende direktør og fik Fr. Nørgaard som meddirektør. Som bankmand - og i det hele taget - betegnes Skovby som »pligtmenneske, samvittighedsfuld og korrekt«.

Det politiske liv

Året før Harald Skovby begyndte at arbejde i banken, startede han sin lokalpolitiske karriere, idet han blev medlem af Aarhus Byråd for Højre den 3. januar 1870. Det var han frem til den 31. december 1881. I de første år havde han også her et nært samarbejde med Nors, som var medlem af Borgerrepræsentationen, senere Aarhus Byråd.

I sin byrådsperiode 1870-81 havde han de første år et nært samarbejde med sin meddirektør i banken, den i byrådet meget indflydelsesrige prokurator Nors. Også hans forhold til borgmester Ulrich Christian von Schmidten var positiv. Dog lykkedes det ham ikke som medlem af forskønnelsesudvalget, at få byen til at købe arealet omkring »Trøjborg«, og det trøstede ham ikke, at byrådet senere fortrød, at man ikke havde gjort det. I skoleudvalget udførte han en stor del af de ekspeditioner, som senere lagdes ind under skoleinspektør (direktør)embedet, og han var sammen med Funch og Mørk ivrig for den omordning af skolevæsenet, som det dog kun delvis lykkedes at få gennemført. I sin ungdom var Skovby blevet knyttet til Carl Ploug, og forbindelsen opretholdtes gennem jævnlige besøg og en trofast brevveksling livet igennem; hans politiske udvikling fulgte også Plougs. Til hans nærmeste omgangskreds i Aarhus hørte professor Funch og M.P. Bruun på Jægergården. Skovby var ugift, og efter hans død 1896 viste det sig, at han havde oprettet legater til fordel for Aarhus, således for »ældre, ugifte kvinder af middelstanden«, ligesom hans ejendom i Fredensgade indrettedes til fribolig for enlige kvinder. Endelig havde han oprettet et legat til konfirmationsudstyr.

Privatbanken havde i 1887 fået sin egen ejendom i Kannikegade 4-6 og i 1906 vedtog Aarhus Byråd at navngive passagen mellem Aagade (nu Åboulevarden) og Bispetorvet, som går langs Privatbanken, som Harald Skovbys Gade. På den måde kunne byen mindes ham, ikke så meget som handelsmand, men for den gode Aarhus borger, han var.

Et muntert liv

Harald Skovby var ven med 'Fædrelandets' redaktør Carl Ploug og fra deres brevveksling ved vi, at Skovby lystigt fejrede jul og nytår. En nytårsdag var han blandt andet til sherry hos borgmester v. Schmidten og bankkasserer Fabricius og en anden nytårsdag var han på 10 visitter. Et brev fortæller også om en meget overbærende mand: ” Jeg holder en Mand til at "fyre" i mit ny Hus, og han gjorde det saa godt, at jeg igaar fandt en Dør hel brændt, saa jeg maa have en ny.”

Medlem af eller repræsenteret i ...

• Kasse- og regnskabsudvalget 1870-81
• Udvalget for skolevæsenet 1870-81
• Forskønnelsesudvalget 1873-81.
• Skolekommissionen 1873-84
• Århus amts skoleråd 1875-79
• Bestyrelsen for de fattiges kasse for Domsognet 1877-80

Allerede før byrådsperioden var han medlem af ligningskommissionen

Litteratur og kilder

• Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
• Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. Bestil materiale