Aarhus Politi
Aarhus Politi har haft en lang og kringlet historie. I takt med at byen er vokset har det været nødvendigt med mere og bedre ordnet politi. Politiet har gået fra at være to personer til mange hundrede i dag.
Aarhus første politi
Det danske politi opstod i 1682, da Christian 5. udnævnte Claus Rasch til politimester i København. Han fik ansvar for "politien", som da var betegnelsen for nogle særlige forordninger, som vedrørte almenvellet. I 1683 fik Rasch også myndighed over købstæderne, hvor byfogderne skulle fungere som hans fuldmægtige. I forordning om politiens administration af 1701 blev dette ændret til, at byfogderne fik tillagt embedet som politimestre under opsyn af stiftamtmændene. I Aarhus klagede byfogden i 1706 og 1709 over, at byens borgere overtrådte regeringens politiforordninger imod overdådighed ved begravelser, da han ikke havde mandskab til at assistere ham i hans embede som politimester. I 1730 blev byfogden som politimester pålagt at håndhæve en ny sabbatforordning, men han kunne ikke få assistance af byens tre vægtere, som ville have ekstra betaling, og bytjenerne, som kun ville adlyde magistraten, mens kirkebetjentene havde andre opgaver end at holde orden i og omkring kirkerne. I 1732 havde to bytjenere til opgave at assistere byfogden som politibetjente, men de var ofte var fulde og genstridige. Natvægterne havde han ingen myndighed over. I 1739 havde byfogden fået ansat to mere kompetente politibetjente fra København, som blandt andet fik til opgave at bekæmpe de forbudte julestuer. Da den ene døde, nægtede skrædderlavet at bære ham til graven, da man anså politibetjente for at være lige så "uærlige" som natmanden.
I 1800-tallets midte var det ikke blevet meget bedre. De var kun tre politibetjente, hvoraf den ene også drev landbrug og var postkusk, mens de to andre var skomagere, som var gamle og skrøbelige. Deres arbejde bestod i at gå en runde fra Studsgades port til Møllestien, men det gik i et adstadigt tempo og af og til holdt de pause på et værtshus. Det var et ordenspoliti, mens opklaringsarbejdet blev forestået af byfogden og hans fuldmægtig. I perioden 1815-1853 tjente Jørgen Nielsen som politifuldmægtig og senere som byfoged og politimester. Politifuldmægtigen boede i hans gård i Guldsmedegade, hvor et værelse tjente som byfogedkontor og politikammer. Her forhørte han og fuldmægtigen lovovertrædere og gav bøder for mindre ordensforseelser. Da han var kongens mand i byen, blev vinduerne i hans gård smadret af en ophidset folkemængde under enevældens fald i 1848.
Etablering af et moderne politikorps
I 1867 nedsatte byrådet efter anmodning fra nye byfoged og politimester Louis Hammerich en komité til at reformere byens politi. På det tidspunkt bestod politiet af 5 politibetjente og 12 vægtere med en vagtmester som leder. Med forbillede i Odenses politi fyrede man i 1869 dette personale og ansatte i stedet 1 politiassistent, 7 politibetjente og 12 patruljebetjente samt en tårnvægter. Omrokeringen gav en merudgift til Aarhus Kommune på 600 rigsdalere, til gengæld slap borgerne for at betale gaver til vægterne som man tidligere havde gjort flere gange om året.
Politiassistenten skulle ikke være en kontormand, men trænet i "eksekutivt" politiarbejde og helst fra København. Der var 8 ansøgere, hvoraf 3 var jurister, 1 møller, 1 landbetjent og 3 københavnske overbetjente. Af de sidstnævnte valgtes cand. pharm. og forhenværende sekondløjtnangt August Adolf Abel, som fik en løn på på 700 rigdalere om året, men selv skulle betale sin uniform.
Der skulle også ansættes nye politibetjente. Ansøgerne skulle være mellem 25 og 40 år, kunne læse og skrive flydende og ikke lide af nogen mangler, der gjorde dem uegnede til tjeneste. De ansatte politibetjente blev delt op i to grupper, heraf fik fire af den 350 rigsdalere om året og de sidste tre fik 300 rigsdalere. Derudover fik de til deling nogle såkaldte "emolumenter", som kom fra stadepenge fra Skt. Olufsmarkedet, torveafgifter og betaling opsyn ved teaterforestillinger og offentlige forlystelser. Betjentene fik ingen pension, men fri læge, gratis medicin og en gratis uniform.
Patruljebetjentene - også kaldet natbetjentene - var nederst i hierarkiet og kom fra håndværkerstanden. De fik 200 rigsdalere om året samt betaling for at op- og ilukning af dør og vækning af borgere. Betjentenes uniformer var mørkeblå med gule knapper og forsynet med numre og polititegnet (hånden med øjet i). Derudover var de forsynet med hjelme, fløjter, lygter og en smukt bemalet, 45 cm. lang politistav. Den gamle tårnvægter, som holdt øje med ildebrande i Domkirkens tårn og udråbte klokkeslettet, fik lov til at fortsætte i sin stilling, indtil dette embede blev nedlagt i 1878.
De første politistationer
Som noget nyt skulle Aarhus også have en døgnbemandet politistation, så enhver straks kunne ”erholde politihjælp”. Da den skulle ligge nær torvene og arresten i rådhuset (nu Kvindemuseet), blev det bestemt at opføre stationen på sprøjtehusets grund mellem Nationalbankens filial og stiftsprovstens bolig, hvor Nykredit ligger i dag. I 1870 udskrev man en arkitektkonkurrence om en politistation på det sted, som blev vundet af arkitekterne Vilhelm Puck og R. Langeland Mathiesen. Projektet blev imidlertid forpurret af stiftsprovsten, der i stedet foreslog at forhøje rådhuset med en etage. Denne og andre forslag om placeringer i Rosensgade, Skolegade og Badstuegade blev dog alle forkastet.
Som en midlertidig løsning indrettede politimesteren i 1869 en midlertidig politistation i en lejet lejlighed på hjørnet af Volden og Rosensgade. Lejligheden lå på 1. sal med indgang fra baggården ad en hønsetrappe og havde tre værelser, som henholdsvis blev indrettet til vagtlokale, reservelokale og kontor for politiassistenten. Fra kl. 8 om morgenen skulle han været på kontoret for bl.a. at udstede pas, registrere til- og fraflytninger, tilse prostituerede, tage vare på hittegods og inspicere mandskabet. Byen var blevet inddelt i distrikter og ruter, som betjentene skulle gå. Ruterne var optalt i skridt som f.eks. 235 skridt i Volden, 267 i Rosensgade og 126 i Immervad. Patruljerne skulle holde sig midt på gaden, men i 1904 så man sig nødsaget til at afskaffe den regel, da trafikken var blevet for tæt. Betjentene skulle holde sig i bevægelse og måtte kun stoppe hvis tjenesten krævede det. Vagterne var på ni timer ad gangen.
Da det ikke lykkedes at finde en grund til den planlagte politistation, flyttede politiet i 1871 til bedre beliggende lokaler i stueetagen af en ejendom i Immervad 4 (nu Magasin). Imidlertid blev lejenålet sagt op efter fire år, da ejeren ønskede at rive bygningen ned og opføre en boghandel. I 1875 måtte politiet derfor flytte ind i den langt ringere placerede ejendom Ågade 15 (nu Aaboulevarden 54).
Politiet overtager Rådhuset
I 1879 besluttede byrådet at installere politiet i den tidligere militærvagt i rådhusets vestlige ende med indgang fra Rådhusstræde. Her havde det været planen at indrette kæmnerkontor, men man var betænkelige ved at lade rådhuset stå ubevogtet hen om natten og kunne desuden spare 300 kr. til politiets husleje. Da lokalerne var trange, blev politiet lovet, at løsningen var midlertidig. Ikke desto mindre brugte byrådet i 1880 nogle midler, der var afsat til at opføre en politistation, til at ind indrette kæmnerkontor andetsteds i rådhuset med den begrundelse, at der nu var fundet passende lokaler til politiet.
I 1900 løste man de stigende pladsproblemer ved at leje en lejlighed på 1. sal i Mejlgade 2 til kontor for politimesteren og politikammer. I 1902 inddrog man så amtsrådssalen til ekspeditionslokale. I forbindelse med opførelsen af et nyt ting- og arresthus i 1906 besluttede byrådet at indrette samlingsstue og detention i stueetagen af det gamle arresthus, mens 1. sal kom til at huse politimesteren, politikammeret og et fotoatelier til forbryderfotos. Højre-gruppen var dog helst fri for synet af berusede personer ved rådhuset og ville have erstattet arresthuset med en ”skøn have”.
I 1907 blev politiet flyttet over i rådhusets lysere østfløj for at skabe sammenhæng med samlingsstuen, som kom til at ligge ud mod Mejlgade, da der skulle opføres en lukket gård ud for detentionen i vestenden, hvor der også blev hundegård. I 1913 ønskede politimesteren at leje ekstra lokaler i Frichs gamle fabrik på hjørnet af Søndergade og Sønder Allé, men i byrådet frygtede man, at et rend af prostituerede ville skæmme gaden. I stedet lod man politiet få det meste af stueetagen ved at flytte nogle kommunekontorer til Mejlgade 4. Ifølge borgmester Jakob Jensen var det nemlig på langt sigt planen at bygge et nyt rådhus og lade det gamle blive politistation. I 1941 kunne politiet overtage hele bygningen, da byrådet og forvaltningen flyttede over i Aarhus Rådhus færdigt til brug. Politikerne og kommunalforvaltningen flyttede derfor ud af det gamle rådhus og politiet overtog hele bygningen. Under anden verdenskrig brugte Gestapo politistationen som hovedkvarter, efter at politiet var blevet interneret i 1944.
_1907.jpg)
Gendarmerne i Aarhus
I provisorietiden under Estrup var der på grund af de politiske spændinger udsendt gendarmer i Aarhus 1886-1894. Gendarmerne var bevæbnede og nogle til hest. De patruljerede i byens udkant, på kirkegårdene og på Vennelyst, hvor de især ledte efter vagabonder, som blev anset som et sikkerhedsproblem. I 1887 blev to gendarmer stationeret i Reginehøjkvarteret og i 1890 fik Frederiksbjerg en station i M. P. Brunsgade 2 med en sergent og otte gendarmer til at holde orden i det urolige kvarter omkring Hovedbanegården. Da gendarmerne var forhadte i befolkningen, medførte det protester fra kvarterets beboere, som gav udtryk for tilfredshed med politiets arbejde. I 1894 blev gendarmerikorpset nedlat og de fleste genansat ved politiet.
Tekniske forbedringer
I de første år gik al transport til fods eller i lejede vogne. I 1894 havde lederen af gendarmerne, sergent Pasgaard, havde været på cykelkursus i København og fra 1897 begyndte politiet at anskaffe cykler. I 1908 anskaffede man en skrivemaskine og fra 1911 blev der rundt om i byen opstillet 11 alarmeringsapparater. I 1904 lagde politiassistent Haurbach grunden til en teknisk afdeling, da han begyndte at tage fingeraftryk og indrettede et fotoatelier ovenpå detentionen, som i 1906 flyttedes til det nye ting- og arresthus i Vester Allé 7. Fra 1922 begyndte man at regulere færdslen i tre gadekryds, i 1930 kom det første lyskryds og i 1936 fik politiet en færdselsafdeling. I 1911 fik politiet et hestetrukket salatfad, da der var meget bøvl med at transportere arrestanter mellem politistationen på rådhuset og det nye ting- og arresthus. Navnet hentydede til, at vognen var grøn. Først i 1922 fik politiet et motordrevet udrykningsvogn, et såkaldt "ambulancemobil". I 1909 anskaffede man de første politihunde og der blev indrettet hundegård i den lukkede gård ud for detentionen. Fra 1897-1949 havde man også ridende politi i Aarhus.
Politivagter
Aarhus var efterhånden blevet så stor at det var nødvendigt at have politi flere steder i byen. I Aarhus politis beretning for 1916 omtales tre politvagter. Den første var politimesterens kontor og politikammeret i ting- og arresthuset på Vester Allé, som før 1906 lå i en lejlighed på 1. sal af Mejlgade 2. Den anden lå på Christiansbjerg og blev nedlagt i 1948. Den tredje lå i den gamle toldbod på Aarhus Havn, men blev flyttet flere gange, indtil den blev nedlagt i 1972. I 1945 blev der også oprettet en vagt på hovedbanegården, som blev nedlagt som den sidste af politivagterne i 1974. Indtil politiet i 1983 flyttede ind i Politigården i Ridderstræde, havde politiet desuden adskillige afdelinger rundt om i byen, da rådhuset skulle vise sig for trangt.
Aarhus Politigård
I september 1983 flyttede politiet fra det gamle rådhus til en ny politigård i Den nye politigård havde et meget større areal og var mere praktisk end den gamle bygning.
Politimestre i Aarhus
- Byfoged og politimester Jørgen Nielsen 1848-1853
- Politimester Hans Rudolph von Scholten – 1853-1866
- Politimester Louis Hammerich – 1867-1877
- Politimester C. Jul. Thorup
- Politimester og byfoged Christian Magdalus Jespersen – 1895-1908
- Politimester Bernt August Goll - 1908-1917
- Politimester Christian Kiørboe – 1919-
- Politimester Einar Hoeck – 1931-1961
Henvisninger
- Sejrs Sedler om politi
- Århus Årbog fra 1984
