Aarhus Rutebilstation

Fra AarhusWiki

Blev indrettet i henholdsvis Rosensgade 28 og Graven 19 i 1923.

Er idag placeret på Fredensgade 43 også kendt under navnet Amtsmandstoften.

Rutebilernes forløber

Baggrunden for driften af rutebiler i Aarhus og omegn kan, fremgår det af en af Demokraten skrevet artikel, at være de såkaldte Dagvogne og deligencer. Disse transporterede nemlig folk rundt i byens områder, hvilket i 1903 blev systematiseret. Det skete ved at et Selskab i Åbyhøj blev etableret. Selskabet ønskede nemlig at: "lave en fast Ruteforbindelse med Aarhus med en Dagvogn, som kunde have 8-10 passagerer, og som kørte 8 ture daglig" (Demokraten, Torsdag, 29.5. 1930).

Flytningen af Rutebilstationen og sammenknytningen af trafik og økonomi

Når man går til den række af avisartikler, der beskriver forløbet fra 1929-30 om flytningen af Rutebilstationen fra Fredensgade til Amtmandstoften i Fredensgade, står det klart, at diskussionen handlede om trafik til og fra byen og økonomi, hvilke blev knyttet sammen.

Imod flytningen af Rutebilstationen fra Rosensgade var følgende: Bestyrelsen for Rutebilstationen, bestående af Direktør Flensted og formanden for Aktieselskabet af 10. oktober, Tømremester Chr. Withen, ejeren af grunden, der husede Rutebilstationen i Rosengade.

Parterne for flytningen var derimod Bestyrelsen for Frederiksbjerg Handels- og Haandværkerforening, Frederiksbjerg Grundejerforening og Bestyrelsen i Turistforeningen.