Væksthusene i Botanisk Have

Fra AarhusWiki
Væksthusene i Botanisk Have - før indvielsen af det nye palmehus.

Væksthusene i Botanisk Have blev opført i 1969-1970. I 2014 blev væksthusene genåbnet efter en større udvidelse og renovering. Væksthusene i Botanisk Have indgår som en del af Aarhus Universitets Science Museerne, der og så indbefatter Steno Museet, Ole Rømer Observatoriet og Herbariet.

Botanisk Institut oprettes

I 1963 blev Botanisk Institut – i dag Bioscience – oprettet ved Aarhus Universitet af professor Kai Larsen. Det nyoprettede institut fik doneret en stor samling af pressede og tørrede planter fra Naturhistorisk Museum samme år og to år senere fik instituttet en endnu større samling fra herbariet i Wien. Instituttet manglede dog forskningsmuligheder indenfor levende plantedele.

8. oktober 1964 kunne byrådet behandle en anmodning fra universitetet om brugsretten til et område i Botanisk Have til oprettelse af væksthuse. Oprindeligt havde kommunen reserveret en grund ved Vesterbro Mølle i Botanisk Have til opførelse af Botanisk Institut, men da instituttet i stedet blev opført på et tidligere kaserneareal ved Ny Munkegade, frafaldt universitetet sit pladsønske i Botanisk Have. Da planerne om nogle væksthuse skulle realiseres var det denne grund, som kom i spil igen.

C.F. Møller arkitekt

Aarhus Kommune og universitetet enedes om vilkårene, der blandt andet bestemte at kommunen gratis stillede grunden i Botanisk Have til rådighed for universitetet i 30 år. Til gengæld blev det kraftig betonet overfor universitet, at der ikke ville blive mulighed for nogen form for udvidelser i Botanisk Have. Dette var ikke noget problem for universitetet, som ved en eventuel udvidelse alligevel ville rykke uden for bygrænsen. Derudover skulle universitetet sørge for at offentligheden gratis kunne besøge væksthusene

Væksthusene blev opført for Botanisk Institut i perioden 1969-70. Bag tegningerne til det eksotiske hus, der strakte sig ca. 2000 m2 fordelt på fem sammenhængende væksthuse, stod C.F. Møller og U. Bak. Her var blandt andet plads til et 18 meter højt palmehus, mens den ”lave” afdeling kunne bryste sig af en højde på 8 meter. I væksthusene kan publikum opleve fire forskellige klimazoner.

Kæmpeåkander i det gamle palmehus i væksthusene i Botanisk Have.

Renovering og udvidelse

I efteråret 2010 lukkede universitetet væksthusene ned for en længere periode. Årsagen var en forstående renovering og udvidelse på ca. 1000 m2, der skulle tilføre husene et nyt palmehus. Det gamle palmehus skulle tilgengæld omdannes til et nyt botanisk formidlingscenter indeholdende foredragssal, undervisnings- og udstillingslokaler og café. Det nye formidlingscenter skulle blandt andet gøre det muligt at sætte fokus på nutidige miljøudfordringer - både nationalt og globalt.

Klausulen fra 1964, om at en udvidelse af væksthusene ikke kunne komme på tale, gav ikke længere mening for byrådet.

26. maj 2011 kunne grundstenen til det nye byggeri nedlæggelse. Projektet blev muliggjort via økonomisk støtte fra Aarhus Kommune og fondsstøtte fra Realdania og Nordea-fonden. Ligesom de gamle væksthuse blev også det nye tegnet af C.F. Møllers tegnestue.

Genåbning

Efter en længere forsinkelse kunne væksthusene officielt slå dørene op for publikum igen 12. september 2014. Inden den officielle åbning havde publikum dog haft lejlighed til at kikke indenfor i det nye væksthus. En mulighed som omkring 70.000 mennesker havde benyttet sig af, hvilket var næsten en fordobling af væksthusene normale årlige besøgstal før genåbningen.

En konstant temperatur på 32 grader, 80 procents luftfugtighed og højtalere fordelt rundt i det nye palmehus giver illusionen af at bevæge sig rundt i en rigtig regnskov. I virkeligheden er det kun fisk og sommerfugle gæsterne kan rende ind i i det høje drivhus.

Kilder