Frederiksgade 79 ligger en bygning i nyklassicistisk stil fra 1816, men den gamle købmandsgård har en historie der går tilbage til starten af 1700-tallet. Ejendommen, der også er kendt som Herskinds Gård, har været fredet siden 1970 og har gennem tiden haft mange forskellige ejere.

Forbygningen til Frederiksgade 79. Foto: Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.
Indlæser kort...

De første ejere

Hovedbygningen på Frederiksgade 79 blev opført før 1716 til købmanden Hans Jensen Buchstrup, som et bindingsværk hus i to etager. Buchstrup solgte i 1718 ejendommen til købmanden Christen Nielsen Haarbye, der byggede den ældste østlige del af bindingsværkshuset i gården bagved hovedbygningen.

Herskinds-slægten

I 1757 købte købmanden Peder Michelsen Herskind ejendommen af Haarbyes datter, Anne Marie Haarbye, og i 1771 købte han også naboejendommen (i dag Frederiksgade 75-77). Også bindingsværkshuset i baggården blev udvidet mod vest med 11 nye fag, så det fik den længde det har i dag. Herskind var en del af en prominent købmandsslægt, der besad ejendommen i tre generationer. Sønnen Michel Pedersen Herskind ombyggede i 1816 hovedbygningen i nyklassicistisk empirestil, mens hans søn, rådmand Peter Herskind byggede et brændevinsbrænderi i gården. I 1852 solgte Peter Herskind gården til endnu en købmand, Jakob Friederich Wilhelm Røse.

Senere ejere

Herefter skiftede ejendommen hænder flere gange. I 1855 købte købmanden J. P. Petersen den af Røse, men han gik fallit i 1864. Ejendommen blev nu delt, således at købmanden Johan Christian Pantlitz Wilde Spliid købte naboejendommen (i dag Frederiksgade 75-77), mens stiftamtmand Torkild Christian Dahl købte nr. 79. Dahl byggede den tredje etage på den østlige del af bindingsværkshuset i gården, som han benyttede som kontor. Hans enke solgte i 1875 huset til oberst Sophus Julius Neergaard, chef for 3. Dragonregiment. Neergaard udlejede bindingsværkshuset i baggården, bl.a. til Elise Brock, der hver torsdag eftermiddag en årrække i 1880’erne underviste elever i tegning og maling i bygningen.

Julius Neergaard døde i 1892, men hans enke beholdt ejendommen indtil 1907, hvor hun solgte den til en Carl Nielsen, der foretog mindre ombygninger og åbnede Aarhus ny Missionshotel i bygningen. I 1958 kunne Demokraten rapportere, at særligt bindingsværkshuset i baggården med dets ”landlige idyl” tiltrak mange udenlandske gæster. Hotellet lå på adressen indtil 1978, hvor den blev sæde for stadsingeniørens kontor og senere Århus Skolevæsen. I dag (2022) er ejendommen delt – i hovedbygningen har bl.a. FO-byen lokaler, mens bindingsværkshuset i baggården, der nu har adressen Hans Hartvig Seedorffs Stræde 18, huser GALLO Kriserådgivning.

Se også

Frederiksgade 79 på AarhusArkivet

  Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Frederiksgade 79

Litteratur og Kilder

  • Demokraten 27.07.1958.
  • Magistratens 2. afdeling og udvalget for bygnings- og miljøbevaring, Den indre by - Århus : registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer, Århus 1984. Bestil materiale