Hack Kampmanns Plads

Fra AarhusWiki
Version fra 21. okt. 2025, 08:49 af Hemik (diskussion | bidrag) Hemik (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)

Hack Kampmanns Plads er en plads, der ligger i den indre by ved havnefronten. Pladsen strækker sig fra Aarhus Å under hovedbiblioteket, Dokk1, og til det fredede Aarhus Toldkammer.

Pladsen blev navngivet i 2009 efter arkitekten Hack Kampmann, men først taget i brug fra 2014. Kampmann blev født i Ebeltoft, hvor hans far var præst. Først uddannet murer, derefter arkitekt i 1878 fra Kunstakademiet i København.

Gennembruddet blev Provindsarkivet i Viborg (1890-1891, senere Landsarkivet, nu Rigsarkivet). Han blev i 1892 udnævnt til kongelig bygningsinspektør og kom til Aarhus. Kampmann fik stor indflydelse på nationalromantikken og derefter nyklassicismen i Danmark. Han var med til at udforme den første og fremsynede byplan i Aarhus (1898). Han tegnede ti bygninger i Aarhus, blandt andet Aarhus Toldkammer (1895-97), Aarhus Teater (1897-1900) og Marselisborg Slot (1899-1902). Rundt omkring i landet var han arkitekt på 15 posthuse eller toldkamre.

Arkitekturens formål skulle være at skabe stemning gennem konstruktioner af natursten, tegl, tømmer, stål, glas og jernbeton. Til bygningerne tegnede han også møbler, lamper og beslag. Samarbejdede gennem mange år med kunstneren Frederik Carl Kristian Hansen Reistrup.

Hack Kampmanns Plads på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Hack Kampmanns Plads

Kilder og Litteratur

  • Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018