Marselisborg Allé

Fra AarhusWiki

Marselisborg Allé ligger mellem Jægergårdsgade og Hendrik Pontoppidans Gade. Den er ca. 370 meter.

Alléen blev navngivet før 1872 og hørte indtil 1874 under daværende Viby sognekommune.

Navngivet i 1875 efter godset Marselisborg, som under navnet Havreballegaard kan følges tilbage til 1500-tallet. Oprindelig en forbindelsesvej mellem afbyggerstedet Jægergården og hovedgården Marselisborg.

Følgende gader støder op til Marselisborg Allé: Odensegade, Heibergsgade, Skt. Pauls Gade og Brammersgade. Ved alléens sydøstlige ende ligger Skanseparken.

Tidligere var det en grusvej der førte fra Marselisborg gods til godsets funktionærbolig Jægergården på Jægergårdsvej.

I slutningen af 1800-årene blev vejens nordligste del bebygget og blev derved en regulær bygade med allé-præg, idet der oprindeligt var træer på begge sider af vejen og små haver foran flere ejendomme. Træerne i alléen blev i øvrigt plantet på foranledning af Marselisborg gods' ejer Frederik Güldencrone, der bestræbte sig på at "forskønne de forhen øde Marselisborg omgivelser".

Ejendomme

Marselisborg Allé på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Marselisborg Allé

Kilder og litteratur

  • Aarhus Kommune, Vejteknisk Udvalg: Aarhus By's Gader og Veje. 1948-1950
  • Århus byhistoriske Udvalg: Århus dengang og nu. 1971.
  • Bernhardt Jensen og Peder Jensen: Marselisborgskovene. 1974
  • Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018