Alfred Julius Emmanuel Sørensen / Sunyata (1890-1984)

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...

Mystiker og vismand Sunyata, født Alfred Julius Emmanuel Sørensen. Han fik igennem tiden mange forskellige kaldenavne, såsom Emmanuel, Shunya, Sunyabhai, Viking-bhai og Hönisse (af ham selv).

Født d. 27. oktober i 1890 i Kolt ved Hasselager og død d. 13. august 1984 i USA, Californien.

Han havde en del søskende, bl.a. en ældre søster ved navn Mary.

Sunyata er født i 1890 på en gård nær Aarhus, men der er ikke mange informationer om hans tid på gården. Hans far var en mand af få ord, og herfra tog Sunyata tidligt ved lære af stilhedens kraft. Han uddannede sig som gartner, hvilket i 1906 bragte ham på rejser til Italien, Frankrig og til slut England, hvor han i 1911 slog sig ned i.

Vejen til Indien

Sunyata var en mand af få ord, der ikke ønskede at gøre det store væsen af sig. Han arbejdede i England som gartner på datidens store godser, bl.a. Hampton Court og Dartington Hall. På sidstnævnte mødte han i 1929 Nobelprisvinderen fra 1913 Rabindranath Tagore. Tagore var igennem et besøg på Dartington Hall blevet fascineret af gartnerens simple og stille væremåde. Han inviterede ham med til Indien, hvor Sunyata kunne undervise i ’stilhed’. Sunyata takkede ja til tilbuddet, trods skepsis, da han ikke selv var overbevist om, at han havde noget at bidrage med. Planen var at besøge Indien i tre måneder, men den ferie blev i stedet til næsten 45 år. I 1952 opnåede Sunyata endda en bekræftelse på, at han ville blive anset som indisk statsborger.

Tilværelsen som mystiker

Gennem årene i Indien mødte Sunyata flere kendte mennesker. På sin vej stødte han bl.a. ind i politiker og fredskæmper Mahatma Gandhi, kunstmaler Lama Govinda og tidligere finansminister Jawaharlal Nehru. Han var endda gartner for sidstnævntes søster. Nogle år efter hans ankomst til Indien mødte Sunyata også den verdenskendte mystiker og vismand, Ramana Maharshi. Maharshi kaldte ham en "rare-born-mystic" (oversat: sjælden-født-mystiker) og navngav ham Sunyata, der kan betyde tomhed, ingenting og guddommelig stilhed. Derfra tog Sunyatas liv en drejning, og han flyttede ind i det hellige bjerg, Kalimath, i Himalaya. Her levede han i fred og ro i mere end 30 år som hellig mand betalt af den indiske stat. Han levede et fredfyldt og lykkeligt liv oppe i Himalayas bjerge. Ved indgangen ved hans hjem var et skilt med teksten "No visitors - silence" (oversat: ingen besøgende - stilhed). Den virkelige sandhed og bevidsthed fandtes i stilheden. Sunyata levede efter filosofien om et ego-fri, alders-fri og ord-fri liv, da det var deri, at man kom til fuld bevidsthed om ens eksistens. Sunyata fulgte ikke en bestemt religion, men blev inspireret af forskellige filosoffer og religioner, særligt buddhisme og zenbuddhisme.

Til middag med H.K.H Dronning Magrethe

I slutningen af 1960’erne var H.K.H Dronning Margrethe, dengang Kronprinsesse Margrethe, på besøg i Indien. Under dette besøg endte Sunyata med at spise middag sammen med hende på den danske ambassade i New Delhi.

En selvlærd mand

Sunyata var meget interesseret i litteratur og kunst. Han citerede ofte litterære og filosofiske citater i sine tekster. I hans tekster støder man på en bred vifte af forfattere, såsom Tagore, D. H. Lawrence, Platon, Boris Pasternak og Emily Bronté. Så trods manglende ”headucation” (Sunyatas ord for uddannelse), så læste og lærte han meget på egen hånd. Derudover var han også præget af sin skandinaviske oprindelse med danske H. C. Andersen og norske Henrik Ibsen. Sunyatas visdomsord: "you cannot expect that an Ugly Duckling be acclaimed a Param Hansa-Swan in a chicken yard or on a duck pond" (oversættelse: du kan ikke forvente, at en grim ælling bliver proklameret som svane i en hønsegård eller på en andedam) var højest sandsynligt inspireret af H. C. Andersens eventyr, Den grimme ælling. Sunyata udgav også selv en bog, Sunyata: en dansk mystikers liv og visdomsord, hvor han skrev om sine religiøse og filosofiske tanker.

Sri Wuji og andre venner

På trods af sit elskede isolerede liv var Sunyata ikke altid selv i Himalayas bjerge. Han havde en trofast følgesvend igennem et langt stykke tid af sit liv, nemlig Sri Wuji. Sri Wuji var Sunyatas spirituelle og oplyste ven, der holdt til i kroppen af en hund fra Nepal. Sri Wuji rådgav og filosoferede over livet sammen med Sunyata, og de tog på mange oplevelser og eventyr sammen indtil Sri Wujis krop forlod denne verden. Derudover havde Sunyata en del venner og bekendte, som han korresponderede med om religion/filosofi, oplevelser og livets gang. Mange af dem var blevet fascineret og inspireret af Sunyatas levemåde og tanker om livet gennem et ophold i Indien.

De sidste år i USA

I 1974 mødte Sunyata en flok unge fra USA, som var en del af Alan Watts Society, som gerne ville have ham med til USA og undervise. Sunyata mente dog ikke, at han hverken havde noget at lære fra sig eller sælge, men netop det var årsagen til, at de ville have ham med til Californien. Han skulle underviste og lærte dem om menneskets dybeste, filosofiske sandheder, stilhed og fordybelse. Sunyata tilbragte 10 år i Californien inden han d. 5. august 1984 på tragisk vis blev kørt ned af en bil. Han dør kort tid senere af følgerne. Ifølge ham selv kunne man ikke dø, da man aldrig var blevet født. Ligesom vikingerne (deraf tilnavnet Viking-bhai) er det kun ens krop, der dør, og sjælden lever videre. Mens vikingerne levede videre i Valhalla, så lever Sunyata også videre et nyt sted, efter han forlod sin 93-årige krop.

Mindesten i Aarhus

Aarhusianskfødte Sunyata har endda en mindesten ved Stilhedens Sted i Forstbotanisk Have, også kaldet Forsthaven, i Kongelunden. Et mindested og -sten til ære for Sunyata og hans liv blev opført på opfordring af Lars Muhl og det daværende Teosofisk Forening Aarhus. Stedet og stenen blev indviet på Sunyatas 115 års fødselsdag d. 27.oktober 2005. Ved indvielsen holdt Rådmand Poul B. Schou en tale for de omkring 100 fremmødte, hvor bl.a. en del af Sunyatas familie var til stede. Stenen er placeret ved havens lille dam, og på stenen står der "Stilhed er det virkeliges sprog" - lige i Sunyatas ånd.

Litteratur og kilder:

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Alfred_Julius_Emmanuel_Sørensen_/_Sunyata_(1890-1984)&oldid=59759"