Alfred Julius Emmanuel Sørensen / Sunyata (1890-1984)
Mystiker og vismand Sunyata, født Alfred Julius Emmanuel Sørensen. Han fik igennem tiden mange ekstra kaldenavne, såsom Emmanu-El, Shunya, Sunyabhai, Viking-bhai, Sri Nothingness, Mr. Nobody og Hönisse (særligt af ham selv).
Født 27. oktober i 1890 i Kattrup i Kolt Sogn, død 13. august 1984 i Californien, USA.
Sunyatas forældre var gårdejere og hed Søren og Maren Sørensen (f. Jensen). Han havde to ældre søstre, Jensine og Mary, og de var vist nok en del ældre end ham - fortrinsvis 12 og 14 år ældre.
Sunyata er født i 1890 på en gård i Kattrup nær Hasselager og Kolt nær Aarhus, og han gik på Kattrup Skole. Der er ikke mange informationer om hans opvækst på gården i Kattrup. Hans far var en mand af få ord, og herfra tog Sunyata tidligt ved lære af stilhedens kraft. Han uddannede sig som gartner, hvilket i 1906 bragte ham på rejser til Italien, Frankrig og til slut England, hvor han i 1911 slog sig ned i.
Vejen til Indien
Sunyata var en mand af få ord, der ikke ønskede at gøre det store væsen af sig. Han arbejdede i England som gartner på datidens store godser, bl.a. Hampton Court og Dartington Hall. I England mødte Sunyata en kvinde ved navn Alice Cope, der var nogle år ældre end Sunyata. De blev gode venner. Hun var efter sigende vild med Sunyata og ville gerne gifte sig med ham, men han gengældte desværre ikke følelserne. I 1929 mødte Sunyata på sidstnævnte gods Nobelprisvinderen i litteratur fra 1913, dvs. Rabindranath Tagore. Tagore var igennem et besøg på Dartington Hall blevet fascineret af gartnerens simple og stille væremåde. Han inviterede ham med til Indien, hvor Sunyata kunne undervise i ’stilhed’. Sunyata takkede ja til tilbuddet, trods skepsis, da han ikke selv var overbevist om, at han havde noget at bidrage med. Planen var at besøge Indien i tre måneder, men den ferie blev i stedet til næsten 45 år. I 1952 opnåede Sunyata endda en bekræftelse på, at han ville blive anset som indisk statsborger, og han ejede da også et indisk pas, hvori der stod, at han var indisk statsborger.
Tilværelsen som mystiker
Gennem årene i Indien mødte Sunyata flere kendte og betydningsfulde personer. På sin vej stødte han bl.a. ind i politiker og fredskæmper Mahatma Gandhi, forfatter, grundlægger og spirituel leder af en buddhistisk gren/trosretning og maler Lama Govinda og Indiens første premierminister Jawaharlal Nehru. Han var endda gartner for sidstnævntes søster. Nogle år efter hans ankomst til Indien mødte Sunyata også den verdenskendte mystiker og vismand Ramana Maharshi. Maharshi kaldte ham en "rare-born-mystic" (oversat: sjælden-født-mystiker) og navngav ham Sunyata, der kan betyde tomhed, ingenting og guddommelig stilhed. Derfra tog Sunyatas liv en drejning, og han flyttede ind i det hellige bjerg, Kalimath, i Himalaya. Her levede han i fred og ro i mere end 30 år som hellig mand betalt af den indiske stat. I Himalayas bjerge var han endda nabo til Lama Govinda i flere år. Han levede et fredfyldt og lykkeligt liv oppe i sin husgrotte, som han selv har bygget. Ved indgangen ved hans hjem var et skilt med teksten "No visitors - silence" (oversat: ingen besøgende - stilhed). Den virkelige sandhed og bevidsthed fandtes i stilheden. Sunyata levede efter filosofien om et ego-fri, alders-fri, ambitions-fri og ord-fri liv, da det var deri, at man kom til fuld bevidsthed om ens eksistens. Sunyata tilhørte ikke en bestemt religion, men blev inspireret af forskellige filosoffer og religioner, særligt buddhisme og zenbuddhisme.
Til middag med H.K.H Dronning Magrethe
I slutningen af 1960’erne var H.K.H Dronning Margrethe, dengang Kronprinsesse Margrethe, på besøg i Indien. Under dette besøg endte Sunyata med at spise middag sammen med hende på den danske ambassade i New Delhi. I et brev til hendes kongelige højhed mindes Sunyata det glædelige møde med hendes kongelige højhed. Sunyata skrev på engelsk til dronningen, hvilket han undskyldte for, men efter næsten 70 år i engelsktalende lande, så var hans dansk minimalt. Han skrev dog en enkelt linje på sit modersmål til ære for H.K.H: ”Men a ka da snak jydsk mi mue sö: Do a da a sae jen”.
En selvlærd mand
Sunyata elskede at læse og var meget interesseret i forskellige litterære genre, da han synes, at det lærte ham mere end skole og undervisning nogensinde kunne. Han citerede ofte litterære og filosofiske citater i sine tekster. I hans tekster støder man på en bred vifte af forfattere, såsom Tagore, D. H. Lawrence, Katherine Mansfield, Platon, Boris Pasternak og Emily Bronté. Så trods manglende ”headucation” (Sunyatas ord for uddannelse), så læste og lærte han meget på egen hånd. Derudover var han også præget af sin skandinaviske oprindelse med danske H. C. Andersen og norske Henrik Ibsen. Sunyatas visdomsord: "you cannot expect that an Ugly Duckling be acclaimed a Param Hansa-Swan in a chicken yard or on a duck pond" (oversættelse: du kan ikke forvente, at en grim ælling bliver proklameret som svane i en hønsegård eller på en andedam) var højest sandsynligt inspireret af H. C. Andersens eventyr, Den grimme ælling. Sunyata udgav ikk enogle bøger, mens han var i live, da han ikke mente, at han intet havde at sige. Men det stoppede ikke andre folk i at udgive hans tekster og visdom. Sunyatas bevarede tekster med religiøs og filosofisk vejledning og visdom er udgivet i bogen, Sunyata: en dansk mystikers liv og visdomsord.
Sri Wuji og andre venner
På trods af sit elskede isolerede liv var Sunyata ikke altid selv i Himalayas bjerge. Han havde en trofast følgesvend igennem et langt stykke tid af sit liv, nemlig Sri Wuji. Sri Wuji var Sunyatas spirituelle og oplyste ven, der holdt til i kroppen af en hund fra Nepal. Sri Wuji rådgav og filosoferede over livet sammen med Sunyata, og de tog på mange oplevelser og eventyr sammen, indtil Sri Wujis krop forlod denne verden. Derudover havde Sunyata en del venner og bekendte, som han korresponderede med om religion/filosofi, oplevelser og livets gang. Mange af dem var blevet fascineret og inspireret af Sunyatas levemåde og tanker om livet gennem et ophold i Indien.
De sidste år i USA
I 1974 mødte Sunyata en flok unge fra USA, som var en del af Alan Watts Society, som gerne ville have ham med til USA og undervise. Sunyata mente dog ikke, at han hverken havde noget at sælge eller lære fra sig, men netop det var årsagen til, at de ville have ham med til Californien. Han underviste og lærte dem om menneskets dybeste, filosofiske sandheder, stilhed og fordybelse. Sunyata var på besøg nogle gange i 1973 og 1974 i Californien, inden han officielt flyttede til USA i 1978 på opfordring fra Alan Watts Society. Her gjorde sunyata også et glædeligt genmøde med sin gamle ven Lama Govinda, som også var flyttet til USA for at undervise og lære fra sig af sin visdom. De endte endda med at være naboer i Mill Valley for en stund igen. Sunyata tilbragte de sidste år af sit liv i Californien, inden han 5. august 1984 på tragisk vis blev påkørt af en bil. Han dør kort tid senere af følgerne. Ifølge ham selv kunne man ikke dø, da man aldrig var blevet født. Ligesom vikingerne (deraf tilnavnet Viking-bhai) er det kun ens krop, der dør, og sjælen lever videre. Mens vikingerne levede videre i Valhalla, så lever Sunyata også videre et nyt sted, efter han forlod sin 93-årige krop.
Mindesten i Aarhus
Aarhusianskfødte Sunyata har endda en mindesten ved Stilhedens Sted i Forstbotanisk Have, også kaldet Forsthaven, i Kongelunden. Et mindested og -sten til ære for Sunyata blev opført på opfordring af Lars Muhl og det daværende Teosofisk Forening Aarhus. Stedet og stenen blev indviet på Sunyatas 115-års fødselsdag 27.oktober 2005. Ved indvielsen holdt Rådmand Poul B. Schou en tale for de omkring 100 fremmødte, hvor bl.a. en del af Sunyatas familie var til stede. Stenen er placeret ved havens lille dam, og på stenen står der "Stilhed er det virkeliges sprog" - lige i Sunyatas ånd.
Sunyata på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- AarhusWiki. Forstbotanisk Have. https://aarhuswiki.dk/wiki/Forstbotanisk_Have.
- Lars Muhl. Sunyata & Stilhedens Sted. Blogindlæg. 17. maj 2013. https://www.larsmuhl.dk/sunyata-stilhedens-sted/.
