Harlev
Forstad til Aarhus Kommune, tidligere Harlev-Framlev Kommune.
Harlev Kirke ligger i Gl. Harlev 1½ km sydøst for Harlev.
Harlev opstod som stationsby på jernbanestrækningen Aarhus-Hammel-Thorsø, som var i drift 1902-56. Stationen blev placeret midt mellem landsbyerne Harlev og Framlev. Da banen var nedlagt kom stationsbyen til at hedde Harlev og den gamle bydel med kirken Gl. Harlev.
Parcelhuskvarteret Harlev-Framlev Korsvej blev bygget ca. 1960. Det bandt Framlev Korsvej og Harlev Stationsby sammen, mens landsbyen med Framlev Kirke fra 1100-tallet forblev næsten uberørt.
Harlev Mølle
1340 Hathløfmølnæ.
I 1700-tallet var her kobber-, klæde- og jernmanufaktur. I 1831 solgte Peter Mauritz Sabroe (1794-1865), gården til Louis Johan Schucany (1786-1849), der tidligere havde gæstgiveri og konditori på Store Torv og derefter i Middelgade (Mejlgade) i Aarhus. Han forøgede tilliggendet og gav gården navnet Ludvigsholm. I 1957 fik den igen sit gamle navn, Harlev Mølle, under ejerskabet af J.C. Pedersen.
Harlev-Framlev Korsvej
Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.
Klassificering: Storlandsby.
Historie
Geografi og bevoksning:
Bygning og erhverv:
9 landbrug inklusive gartnerier.
Vejnet:
| År | 1974 |
| Indbyggertal | over 2.000 |
| Antal bygninger | 660 ejendomme |
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige | 3 |
| Særkende for landsbyen |
Kilder: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
Litteratur og kilder:
Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
