Tranbjerg
Forstad i Aarhus Kommune, tidligere landsby, 10 km sydvest for Aarhus.
Tranbjerg var tidligere en del af Holme-Tranbjerg Kommune indtil kommunesammenlægningen med Aarhus Kommune i 1970.
Historie
Tranbjerg Kirke og byen
Tranbjerg Kirke blev opført i slutningen af 1100-tallet, og blev senere udvidet med et våbenhus og et kirketårn. Altertavlen stammer fra 1500-tallet, og er sandsynligvis fremstillet i Lübeck. I prædikestolen er indgraveret årstallene 1670 og 1682, og den ene af kirkens klokker er fra 1614.
Oldtidshøje i området fortæller, at der længe før kirken blev bygget, har boet mennesker omkring Tranbjerg. Kirken byggedes i 1100-tallet midt mellem de landsbyer, der var blevet befolket; Jegstrup, Slet, Bjødstrup, Gunnestrup og Østerby. Man hører første gang Tranbjerg i 1454 og da som Tranberich (i 1544 Trandbero), Tranbjerg By hørte man først om senere. I mange år bestod Tranbjerg af kirken og skolen (den første fra 1700-tallet, se Tranbjerg Skole) og var ellers bare et sogn med gårde og husmandssteder spredt rundt omkring.
Tranbjerg Stationsby
Men så kom Odderbanen i 1884! Allerede året efter åbnede kroen og få år senere andelsmejeri og bageri. Kroen blev faktisk et populært udflugtsmål, fra Aarhus blev arrangeret udflugtstog med kroen som mål. Det helt store byggeri skete i 1960'erne, hvor blandt andet Aarhus Kommune købte jord op til udstykning.
Befolkningsudvikling i Tranbjerg Sogn
| År | Befolkning |
|---|---|
| 1801 | 249 |
| 1850 | 327 |
| 1901 | 630 |
| 1930 | 891 |
| 1955 | 983 |
| 1960 | 930 |
| 2015 | 8739 |
Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.
Klassificering:
Storlandsby.
Geografi og bevoksning:
Beliggende på et fladt terræn.
I byens centrum og i kvartererne omkring hovedgaden er der næsten ingen beplantning af betydning. I yderkvartererne og i kvartererne ved sidegaderne er der derimod flere steder en miljøfremmende beplantning.
Bygninger og erhverv:
Tranbjerg Stationsby er en af de få byer af denne størrelsesorden, som i Aarhusområdet endnu ikke har fået et større parcelhuskvarter. Alligevel fremtræder bebyggelsen stærkt koncentreret især ved hovedgaden, hvor de fleste af husene ligger lige ud til gaden eller kun med en lille forhave og ellers selve haven placeret bag ved huset.
Bortset fra ved hovedgaden synes bebyggelsen næsten udelukkende at være i brug til beboelse. Til gengæld ligger der langs hovedgaden en lang række af mindre forretninger og småindustrier, der i høj grad præger bybilledet.
Byen består af 146 enheder fordelt på 163 bygninger; 3 gårde, 110 beboelseshuse med udhuse, 10 bygninger anvendt som boliger med forretning og 10 bygninger med lejligheder.
Vejnet:
Efter at landevejen er blevet ført uden om byen, har Tranbjerg fået et roligt trafikmiljø uden nogen gennemgående vej af betydning. Jernbanen går dog lige tværs igennem byen, men den forringer næppe i særlig grad miljøet. Tværtimod understreger jernbanen Tranbjergs karakter af en hyggelig mindre stationsby. I forhold til byens størrelse er der en del grusede sidegader, ligesom der mange steder mangler fortove.
| År | 1974 |
| Indbyggertal | |
| Antal bygninger | 163 bygninger |
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige | 1 (kirken) |
| Særkende for landsbyen | Helhedsindstrykket er at Tranbjerg fremtræder som et eksempel på en usædvanlig velbevaret stationsby både med hensyn til bygningernes stilperiode og til deres funktion. Dette understreges af den endnu funktionelle jernbane, og helhedsindtrykket styrkes yderligere af at den gennemgående trafik er ført uden om byen. |
Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Litteratur og kilder
- J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.
Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Jens Mikkelsen og Niels Johansen: Tranbjerg - før og nu, 1984.
Artikler om Tranbjerg
Henvisninger
