AarhusWiki

Søndre Kirkegård

Version fra 7. feb. 2014, 10:12 af JanneMarieBarslev (diskussion | bidrag) JanneMarieBarslev (diskussion | bidrag)

Søndre Kirkegård blev anlagt i 1818 langs landevejen til Skanderborg og Horsens - i dag Frederiks Allé - lige udenfor Brobjerg Port. Første begravelse fandt sted 2. november 1818 da jomfru Ane Schmidt blev begravet, mens sidste begravelse på kirkegården fandt sted i 1926. I 1930'erne blev kirkegården sløjfet for at give plads til byens nye rådhus og Rådhusparken.

Søndre Kirkegård fotograferet kort før nedlæggelsen. Til venstre i billedet ses Aarhus Brandvæsens sprøjtehus, der tidligere fungerede som Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus.

Kirkegården anlægges

Søndre Kirkegård blev anlagt på et ni tønder land stort område og indgangen til kirkegården lå ved hjørnet af Sønder Allé og Frederiks Allé. Kirkegården blev også kaldt Almindelige Kirkegård eller Gamle Kirkegård.

I 1818 modtog murermestrene Lisberg, Dahl og Monrad betaling for opførelse af kirkegårdens mur og port, mens snedkermester Johan Mejer fik betaling for stakitværkslågerne. I 1837 bliver Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus opført i muren. Vognhuset blev senere overtaget af Aarhus Brandvæsen og fik funktion som sprøjtehus. I dag er det udstillet i Den Gamle By.

I Danmarks Kirker fra 1976 kan man læse at: Regnskabets oplysninger tyder på, at hegningen i første omgang kun gennemførtes langs Skanderborgvej, over for den mosaiske kirkegård. Mod nord opsattes 1819 et træstakit, der overførtes fra Frue kirkegård ... og bestod af 38 fag, som maledes olivengrønne med hvide »hoveder«. En trediedel af hegnet bestod af et jorddige, indtil fru Malling 1826 skænkede 400 rdl. til opførelse af det resterende stykke.

På kirkegården blev opførte tømrermester Steinbrenner et kapel, der blev nedrevet igen i forbindelse med kirkegårdens nedlæggelse i 1926.

Den første til at blive begravet på Søndre Kirkegård var pigen Ane Schmidt 2. november 1818. Ane var datter af købmand Peder Larsen Schmidt, hvis gravsted stadigt er bevaret i Rådhusparken.

Kirkegården sløjfes

Sidste begravelse på Søndre Kirkegård fandt sted i 1926. Kirkegården blev nedlagt i forbindelse med opførelsen Aarhus Rådhus og Rådhusparken, der blev indviet i 1941.

Gravsten fra Søndre Kirkegård

Ved nedlæggelse af kirkegården bevarede man nogle få gravminder af historiske og kunstneriske grunde. Oprindeligt bevarede man 35 gravsten, som blev opstillet i Rådhusparkens sydlige ende på hver side af en sti, der gik fra Frederiks Allé hen til nedgangen mod Park Allé. Senere er de alle blevet flyttet hen langs murene, der grænser op til Banegårdsgades haver og baggårde.

Oprindelige opstillede grav- og mindesten i Rådhusparken

Grav- og mindestenene i Rådhusparken. 2005

Ved rådhusparkens anlæggelse blev nogle af Søndre Kirkegårds gravsten bevaret og opstillet i kirkegårdens sydlige del.

I 1800-tallet var det primært børn og blomstertyve der plagede Søndre Kirkegård. I 1900-tallet led kirkegården en endnu værre skæbne, da den helt blev sløjfet. Efterfølgende har de bevarede gravsted flere gange været udsat for hærværk. På billedet er vi i 1954, hvor en politibetjent inspicerer de vandaliserede gravsten.


Sten nr.11 Kochs Familiegravsted blev fjernet i 1949 på grund af forvitret marmorplade.

Sten nr. 17, 31 over henholdsvis købmand Peder Larsen Schmidts familiegravsted og købmand Peder Funder findes i dag i Den Gamle By.

Sten nr. 33 er over familien til Julius Høegh-Guldberg og Ove Høegh-Guldberg.


Mindessten for faldne soldater

Kapellet på Søndre Kirkegård før det blev revet ned i 1926.

Endvidere findes der i rådhusparken en mindesten over 40 Krigere fra Felttoget 1848-1850 og 1864.

Stenen blev opsat 18. juli 1909 af Våbenbrødreforeningen.

Faldet i 1864
  • Preusisk menig Poul Wicher af 3. garde regiment d. 18.05.1964
  • Preusisk gefreider August Pech af 4. garde regiment d. 20.05.1964
  • Preusisk menig Hermand Gotlieb Wetzel af 4. garde regiment r. d. 25.05.1964
  • Preusisk grenader Wilhelm Deutschbein d. 26.05.1964
  • Preusisk grenader Carl Schultz af 4. garde regiment d. 29.05.1964
  • Preusisk grenader Frederik Buchardt (Bachert) d. 01.06.1964
  • Preusisk underofficer Henning (Hennii) d. 01.06.1964
  • Preusisk kannoner Theodor Klostermann af Westphalske artilleri d. 11.06.1964
  • Preusisk underofficer Gustav Bergmeirr (Büngmeier eller Ringmeiger) af 1. Posenske infanteri regiment d. 19.06.1964
  • Preusisk gefreider Eduvar Jenritz af 11. Posenske infanteri regiment 27.06.1964
  • Preusisk grenader August Grelle af 4. garde regiment 01.07.1964
  • Preusisk grenader Bøchinchen (Bøchmen) 07.07.1964
  • Preusisk grenader Baunvitz af 4. garde regiment 10.07.1964
  • Preusisk grenader Müth 16.07.1964
  • Preusisk musikanter Joseph Mauebak (Mauratz] af 1. Posenske infanteri regiment 25.07.1964
  • Preusisk grenader Gjemsjøgen 08.08.1964
  • Preusisk füsilieer Weneer (Wentür) af 1. Posenske infanteri regiment 22.08.1964
  • Preusisk soldat Ignats Danæck (Danesch) af 10. regiment 22.09.1964
  • Preusisk sergent Mellenthin 12.10.1964
  • Preusisk soldat August Kirch 18.11.1964
  • Preusisk sygevogter Jacob Fischer 29.11.1964
  • Preusisk soldat (tambor Buchwalt) 05.12.1964
  • Tre unavngivne preusiske soldater
Indgangsporten til Søndre Kirkegård ved hjørnet af Sønder Allé og Frederiks Allé nedbrydes i 1938.


Faldet i 1849
  • Underkorporal Lund begravet 07.02.1849
  • Trompeter Petersen begravet 07.04.1849
  • Dragon N.M. Erritsøe begravet 10.04.1849
  • Løjtnant V. Lassen begravet 11.08.1849
  • Soldat Lars Christiansen begravet 28.08.1849
  • Soldat Søren Sørensen begravet 03.10.1849
  • Soldat Poul Nielsen Hjerrild begravet 16.10.1849
  • Oberstløjtnant V. Petersen begravet 30.11.1849
  • Soldat Joh. Chr. Lorentzen Dahl begravet 23.05.1850
  • Dragon N.N. Gammelstrup begravet 04.09.1850
  • Ritmester Johannes V. Holler begravet 12.12.1850

Gravsten i Den Gamle By

Flere af de ovennævnte sten opbevares nu i Den Gamle By: nr. 8. C.B. Gebauer og nr. 31. Peder Funder.

I følge Nationlmuseets 'Vore Kirker' skulle følgende gravsten også være opbevaret i Den Gamle Bys magasiner.


Af ikke bevarede gravsteder var blandt andet biskop Gerhard Peter Brammers familiegravsted.

Flytning af gravsteder

I forbindelse med Søndre Kirkegårds nedlæggelse i 1926 blev enkelte gravsteder omlagt til Nordre Kirkegård og Vestre Kirkegård.

Gravsteder overflyttet til Nordre Kirkegård

Købmanden Hans Broge var en af 12 personer, der blev genbegravet på Nordre Kirkegård, da Søndre Kirkegård blev sløjfet.

Gravsteder overflyttet til Vestre Kirkegård

Kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Søndre_Kirkegård&oldid=14256"