Hulda Pedersen
Hulda Matine Maren Pedersen (1875-1961) var lærerinde, pioner og forkæmper for kvinders rettigheder. Hun var medstifter af Det Radikale Venstre i Århus og engagerede sig, indtil sin død i 1961, i Dansk Kvindesamfund, kvinders valgret, seksualoplysning og forbedring af kvinders og børns levevilkår. Hun arbejdede som lærer i Århus fra 1900 til 1942 og var desuden aktiv i en lang række foreninger med fokus på uddannelse, kvindesagen og socialt arbejde.
Opvækst og uddannelse
Hulda voksede op på Brenderupgård ved Kolding som den ældste i en søskendeflok på 12. Hendes far, Jesper Andreas Pedersen, var missionær og sognepræst. Han missionerede i Madras i Indien for Dansk Missionsselskab, men kort før fødslen af Hulda, vendte han sammen med sin hustru, Maren Madsen, hjem til Danmark. Moderen var aktiv tilhænger af Dansk Kvindesamfund og skrev en lang række indlæg om kvindesagen og kvinders rettigheder.
En stor del af Huldas barndom tilbragte hun på sine bedsteforældres herregård i Vamdrup. Her opstod hendes interesse for botanik og zoologi. Bedsteforældrene var værter for kristelige sommermøder, hvilket også prægede Huldas opvækst.
På landet var der oftest langt til lægehjælp, herunder jordemødre. Man måtte derfor klare det meste selv og med hjælp fra lokalområdet. Allerede som ung begyndte Hulda at bistå den lokale jordemoder, hvilket vakte hendes interesse for lægegerningen. Familiens økonomiske forhold gjorde det imidlertid vanskeligt for Hulda at gennemføre medicinstudiet. Der var behov for hende i hjemmet og Hulda måtte derfor se sig om efter andre uddannelsesveje.
Som 20-årig rejste Hulda Pedersen til København, for at uddanne sig til lærerinde på Nathalie Zahles Seminarium. Målet med læreruddannelsen var at tjene nok penge som lærerinde til en dag at kunne starte på lægestudiet. Men sådan blev det ikke. Hulda blev færdiguddannet lærerinde i 1900, hvorefter hun rejste til Århus.
Lærerindegerning i Århus
Straks efter den afsluttende lærerindeeksamen blev Hulda ansat som lærerinde på Elise Smiths Skole i Århus. Her underviste hun i naturhistorie og dansk indtil 1908. Efter de otte år på Elise Smiths Skole fik Hulda ansættelse på Christiansgades Skole i Århus. Her underviste hun indtil 1942, hvor hun måtte fratræde på grund af svigtende helbred.
Hulda Pedersen var kendt for sine utraditionelle undervisningsmetoder og for sit engagement indenfor seksualoplysning i folkeskolen. Hun havde en særlig interesse for naturhistorie og på at udbygge skolens naturhistoriske samling. Gennem sin undervisning, der var præget af ekskursioner ønskede Hulda at vække elevernes interesse for naturen.
I anledning af Christiansgades Borgerskoles afsked med Hulda Pedersens bragte Aarhus Stiftstidende den 31. marts 1942 en omtale af hendes virke på skolen. Ved afskeden holdt overlærer Johannes Clausen en tale hvori han fremhæver Huldas energiske arbejde, og særlige interesse for naturhistorien.
Kort efter Hulda begyndte som lærerinde blev hun stærkt optaget af politik. Særligt kvindesagen fik stor betydning for hende.
Politisk virke og foreningsarbejde
Hulda Pedersens politiske virke kredsede om Det radikale Venstre, som hun i 1905 var medstifter af og hvor hun en årrække sad i bestyrelsen. Ved det første valg i 1918, efter kvinder havde fået ret til at kvinder at stille op til Landstinget, blev hun valgt ind som første suppleant. Hulda ønskede dog at koncentrere sig om sit lokalpolitiske arbejde i Århuskredsen, hvor hun i 1949 blev æresmedlem.
Udover sit engagement i Det Radikale Venstre var Hulda stærkt optaget af foreningsarbejdet. Fra 1907-1915 var hun aktiv i Kvindevalgretsforeningen i Århus. Her fungerede hun i perioder som formand, og i 1911 blev hun medlem af foreningens hovedbestyrelse. Hun arbejdede for kvinders valgret og opfordrede senere kvinder til at gøre brug af deres opnåede politiske rettigheder ved selv at stille op til valg.
I 1916 var hun med til at stifte Købstadslærerindernes Valgforbund. Her arbejdede hun i mange år for, at lærerinder blev valgt ind i hovedbestyrelsen, som længe havde været domineret af mænd. Hun var forbundets formand i årene 1924 til 1942.
Efter Besættelsen medvirkede Hulda Pedersen til oprettelsen af Danske Kvinders Samfundstjeneste af 1940. Hun var desuden engageret i De Danske Armeniervenner som medstifter og fungerende formand fra 1920-1931.
Efter Kvindevalgretsforeningens nedlæggelse 191 blev Dansk Kvindesamfund den centrale ramme for Pedersens videre arbejde med kvinders rettigheder og samfundsmæssige vilkår.
Dansk Kvindesamfund og kvindesagen
I årene 1917-1931 fungerede Hulda Pedersen som forkvinde for Dansk Kvindesamfunds Århus-kreds. I denne periode arbejdede hun blandt andet for at etablere en ungdomsklub under foreningen, i håbet om, at flere unge kvinder finder interesse for, og bliver oplyst om kvindesagen. Hun arrangerede Dansk Kvindesamfunds sommerlejre på højskoler rundt om i landet og fremmede seksualoplysningen i folkeskolen. Hun afholdt møder og foredrag om emner som moderskab, kønssygdomme og barnepleje. Disse foredrag indgik som en del af kurset, der blev betegnet som ” den pædagogisk behandling af seksualspørgsmålet.”
Desuden arbejdede Hulda hårdt på at fremme tanken om husholdning som fagområde. Hun blev udvalgt til formand for et udvalg, der skulle arbejde for husholdningsundervisning ved det nye Aarhus Universitet. Arbejdede resulterede i oprettelsen af et specialkursus i husholdning på Universitet. Resultatet af Hulda Pedersens arbejde endte ud i oprettelsen af et specialkursus i husholdning ved universitetet i 1945.
I 1946 arrangerede hun en indsamling til oprettelsen af et kvindekollegium i Århus. Kollegiet blev taget i brug i 1950 og kendes i dag som Kollegium 7 ved Park Kollegierne.
I 1931 blev Hulda Pedersen æresmedlem af Dansk Kvindesamfunds Århus-kreds. Hendes engagement i Danske Kvindesamfund bredte sig udover Århus’ grænser, da hun fra 1918 til 1945 var medlem af landsforeningens hovedbestyrelse. Her blev hun ligeledes udnævnt til æresmedlem i 1945. Hulda Pedersen fortsatte sit engagement og arbejde i foreningen, Dansk Kvindesamfund, indtil få år før sin død i 1961.
Socialt arbejde og kvinders vilkår
I 1940 stiftede Hulda Peders Hjemkonsulentkredsen af 24. maj på baggrund af sin interesse for børns opvækstvilkår og kvinders sociale forhold. Kredsen opsøgte vanskeligt stillede mødre, for at tilbyde hjælp og vejledning med henblik på at forbedre deres vilkår og støtte dem i at løse praktiske og sociale problemer.
Hulda Pedersen var først og fremmest forkæmper for at fremme anerkendelsen af kvinders arbejde i hjemmet. Hun argumenterede for, at dette arbejde skulle værdsættes på lige fod med andre erhvervsfag.
Hulda Pedersen skrev desuden flittigt for tidsskriftet Kvindevalgret og senere Kvinde og Samfund. En del af materialet er i dag tilgængeligt gennem Kvinfo’s arkiv.
Eftermæle
Hulda Pedersen fik ikke selv børn, men brugte end stor del af sit liv på at arbejde for samfundets børn, unge og kvinder. Hendes indsats omfattede både undervisning, politisk organisering, seksualoplysning og socialt arbejde.
I anledning af hendes 60’ års fødselsdag i 1935 blev hun hyldet af sin store vennekreds. I omtalen blev der blandt andet lagt vægt på hendes hjertevarme, forståelse og hendes glimrende organisatoriske evner. Ifølge Aarhus Stiftstidende blev hun fejret med så mange blomster og gaver, at hendes hjem i Åbyhøj blev ”forvandlet til en Blomsterhave”.
I et portræt af Hulda Pedersen beskrev Eva Lous hende som lukket, statelig og elskeligheden selv – og samfundsmoder. Et mindeord i Aarhus Stiftstidende den 28. februar 1961 fremhævede hendes venlighed og rige sind, og beskrev blandt andet hendes ture med eleverne til Botanisk Have og hendes interesse for naturen og botanikken.
Ved Hulda Pedersens begravelse i Sct. Pauls Kirke talte præsten om hende, som en kvinde, der altid levede efter ordene: ”Lad jeres lys skinne på menneskene.”
Hun efterlod sig et virke, der forbandt undervisning med politisk engagement og socialt arbejde. Gennem flere årtier var hun aktiv i kampen for at styrke kvinders rettigheder og forberede vilkårene for børn og familier.
Hulda Pedersen på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- https://kvinfo.dk/historiske-tidsskrifter/tidsskrifter/23102
- https://biografiskleksikon.lex.dk/Hulda_Pedersen
- Kvinder Undervejs – Dansk Kvindesamfund i Århus 1886-1986, red. Hanne Rimmen Nielsen og Eva Lous, Aarhus Universitetsforlag, 1986
- Hulda Pedersen, Eva Lous, 1923 https://kvindebiografiskleksikon.lex.dk/Hulda_Pedersen
- Aarhus Stiftstidende, 30. september 1923 ”Dansk Kvindesamfunds kursus-række”
- Aarhus Stiftstidende, 4. marts 1935 ”Tres Aar”
- Aarhus Stiftstidende, 12. marts 1935 ”Frk. Hulda Pedersens Fødselsdag”
- Aarhus Stiftstidende, 16. januar 1942 ”Hulda Pedersen forlader Skolen”
- Aarhus Stiftstidende, 31. marts 1942 ”Frk. Hulda Pedersen hyldet ved sin afsked med Skolen.”
- Aarhus Stiftstidende, 11. marts 1945 ”Mennesker skal kunne lytte og høre, at der er en Livsmusik”
- Aarhus Stiftstidende, 28. februar 1961 ”Hun lod sit lys skinne – Smukke mindeord ved lærerinde Hulda Pedersens begravelse.”
