2.801
redigeringer
Harlev Mølle: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
|||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
[[Fil:L01779 032.jpg|350px|thumb|right|Harlev Mølle ved [[Harlev Møllevej]]. Sylvest Jensen Luftfoto, 1941, Det Kgl. Bibliotek.]] | [[Fil:L01779 032.jpg|350px|thumb|right|Harlev Mølle ved [[Harlev Møllevej]]. Sylvest Jensen Luftfoto, 1941, Det Kgl. Bibliotek.]] | ||
'''Harlev Mølle''' har adresse på Harlev Møllevej 7 godt 500 meter syd for [[Harlev Kirke]] ved [[Gammel Harlev]]. På stedet, hvor [[Aarhus Å]] løber under [[Harlev Møllevej]], ligger | '''Harlev Mølle''' har adresse på Harlev Møllevej 7 - godt 500 meter syd for [[Harlev Kirke]] ved [[Gammel Harlev]]. På stedet, hvor [[Aarhus Å]] løber under [[Harlev Møllevej]], ligger stadig nogle smukt bevarede bygninger fra 1700-tallet, som i dag blandt andet lægger kulisse til bryllupper. | ||
Første gang, vi ser møllen omtalt i skriftlige kilder, er i et dokument fra 1340, hvor en Andreas Knudsen skødede ”'''Hathløfmølnæ'''” til hr. Ascerus, der var prior i Rind Kloster. Møllen har gennem årene både været underlagt kirken og kronen, været under gården [[Harlevholm]] og herregården [[Constantinsborg]] og under Skanderborg Rytterdistrikt. Overleveringer fortæller desuden, at beboerne på Harlev Mølle – sammen med nabomøllen, [[Tarskov Mølle]], og gården Harlevholm – tidligere havde fast kirkestol i [[Ormslev Kirke]], selvom de alle tre hørte under [[Harlev Sogn]]. At de her kunne mænge sig med herskabet på Constantinsborg, som i en lang periode også ejede de tre Harlevejendomme, havde muligvis noget med sagen at gøre. | Første gang, vi ser møllen omtalt i skriftlige kilder, er i et dokument fra 1340, hvor en Andreas Knudsen skødede ”'''Hathløfmølnæ'''” til hr. Ascerus, der var prior i Rind Kloster. Møllen har gennem årene både været underlagt kirken og kronen, været under gården [[Harlevholm]] og herregården [[Constantinsborg]] og under Skanderborg Rytterdistrikt. Overleveringer fortæller desuden, at beboerne på Harlev Mølle – sammen med nabomøllen, [[Tarskov Mølle]], og gården Harlevholm – tidligere havde fast kirkestol i [[Ormslev Kirke]], selvom de alle tre hørte under [[Harlev Sogn]]. At de her kunne mænge sig med herskabet på Constantinsborg, som i en lang periode også ejede de tre Harlevejendomme, havde muligvis noget med sagen at gøre. | ||
Selvom der har været skiftende ejere af Harlev Mølle, var møllen størstedelen af tiden selvejende, og møllen har mange flere prominente ejere. | Selvom der har været skiftende ejere af Harlev Mølle, var møllen størstedelen af tiden selvejende, og møllen har haft mange flere prominente ejere. | ||
I 1765 blev møllen for eksempel købt på tvangsauktion af borgmesteren i Aarhus, [[Rasmus Eriksen Møller (1720-1774)|Rasmus Eriksen Møller]], der brugte møllen som kobber- og jernværk. I de tidlige år af 1800-tallet var den ejet af [[Peter Mauritz Sabroe (1794-1865)|Peter Mauritz Sabroe]], der var købmand og medlem af borgerrepræsentationen inde i Aarhus. Sabroe brugte møllen som stampemølle til vadmel og klæder. Han solgte den i 1831 videre til den schweiziskfødte [[Louis Johan Schucany (1786-1849)|Louis Johan Schucany]], der tidligere havde gæstgiveri og konditori på Store Torv og derefter i Mejlgade. Schucany var i øvrigt noget så usædvanligt som fraskilt, fra Madame Anne, der nu drev [[Hotel Skandinavien]] på [[Skt. Clemens Torv]] med sin nye mand. Schucany udvidede møllen med omfattende jordopkøb og omdøbte Harlev Mølle til '''Ludvigsholm'''. Jordopkøbene gik ud over tre gårde inde i Harlev, hvor jorden blev lagt under møllen, og gårdene nedrevet. | I 1765 blev møllen for eksempel købt på tvangsauktion af borgmesteren i Aarhus, [[Rasmus Eriksen Møller (1720-1774)|Rasmus Eriksen Møller]], der brugte møllen som kobber- og jernværk. I de tidlige år af 1800-tallet var den ejet af [[Peter Mauritz Sabroe (1794-1865)|Peter Mauritz Sabroe]], der var købmand og medlem af borgerrepræsentationen inde i Aarhus. Sabroe brugte møllen som stampemølle til vadmel og klæder. Han solgte den i 1831 videre til den schweiziskfødte [[Louis Johan Schucany (1786-1849)|Louis Johan Schucany]], der tidligere havde gæstgiveri og konditori på Store Torv og derefter i Mejlgade. Schucany var i øvrigt noget så usædvanligt som fraskilt, fra Madame Anne, der nu drev [[Hotel Skandinavien]] på [[Skt. Clemens Torv]] med sin nye mand. Schucany udvidede møllen med omfattende jordopkøb og omdøbte Harlev Mølle til '''Ludvigsholm'''. Jordopkøbene gik ud over tre gårde inde i Harlev, hvor jorden blev lagt under møllen, og gårdene nedrevet. | ||
I 1957 fik | I 1957 fik møllen igen sit gamle navn - Harlev Mølle - under ejerskabet af J.C. Pedersen. | ||
== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet == | == {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet == | ||