Marselisborg Gods: Forskelle mellem versioner
Kurtl (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
Kurtl (diskussion | bidrag) m (henvis Illustreret tidende) |
||
| Linje 21: | Linje 21: | ||
Kommunen drev i nogle år Marselisborg videre som landbrug. Imidlertid hærgedes gården af flere brande, og kommunen virkede ikke ked af at opsige landbruget i 1910, og udstykke jorden. 1911 blev hovedbygningen revet ned. | Kommunen drev i nogle år Marselisborg videre som landbrug. Imidlertid hærgedes gården af flere brande, og kommunen virkede ikke ked af at opsige landbruget i 1910, og udstykke jorden. 1911 blev hovedbygningen revet ned. | ||
==Se også== | |||
* [[Marselisborg Slot]] | |||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||
| Linje 27: | Linje 30: | ||
* Bernhardt Jensen og Peder Jensen: Marselisborgskovene (1974), om Havreballegård/Marselisborg s. 27-44. Bestil materiale | * Bernhardt Jensen og Peder Jensen: Marselisborgskovene (1974), om Havreballegård/Marselisborg s. 27-44. Bestil materiale | ||
== | ==Henvisninger== | ||
* [ | * Artikel om Marselisborg Gods i [http://illustrerettidende.dk/iti_pub/cv/main/HaefteSide.xsql?nnoc=iti_pub&p_AargangNr=37&p_HaefteNr=31&p_SideNr=475 Illustreret Tidende 1896] | ||
[[Kategori:Slotte & herregårde]] | [[Kategori:Slotte & herregårde]] | ||
Versionen fra 23. nov. 2012, 00:55
Marselisborg Gods eller Marselisborg Herregård var et gods ved Aarhus der lå dér, hvor Marselisborg Gymnasium ligger i dag ved Marselis Boulevard. Dens oprindelige navn var Havreballegaard. Herregårdens historie kan føres tilbage til 1200-tallet.
Lensgården Havreballegård
Havreballegård var lensgård, dvs. kongens eje, og i 1544 blev den gjort til ladegård (avlsgård) for Aarhusgård, der lå nord for Domkirken.
Lensmændene, der bestyrede herregården, har ikke nødvendigvis selv boet der – men det er muligt at Erik Grubbe gjorde det, da han blev lensmand i 1636.
Efter enevælden blev indført i 1660, blev lensvæsenet lagt om, og Havreballegård kom i privat eje. Den første ejer var nederlænderen Gabriel Marselis, hvis familie havde lånt kongen store summer til Danmarks krige. Som afbetaling af gælden overdrog Frederik III gårde med tilhørende jorder i Danmark til Marselis.
Baroniet Marselisborg
Marselis flyttede ikke selv til Danmark, men hans sønner overtog senere gårdene – Constantin Marselis overtog Havreballegård, men boede selv på Stadsgård (Constantinsborg). Da han blev dansk baron i 1684, fik Havreballegård navnet Marselisborg.
Constantin Marselis døde barnløs, og Marselisborg var herefter på skiftende hænder. Heller ikke mange af de nye ejere boede selv på gården; bygningerne blev ikke betragtet som standsmæssige nok.
Læs mere om Marselis slægten
Fra privat til kommunal
Frederiksbjerg med sine 88 td. land var i slutningen af 1800-tallet ved at være udbygget, og Byrådet forhandlede ivrigt med godsejer og indenrigsminister Hans Peter Ingerslev om køb af Marselisborg Gods, der havde jorden og skovene syd for nutidens Ingerslevs Boulevard med skel til Frederiksbjerg. Det lykkedes, og ved et held underskrev Ingerslev den 18. april 1896 aftalen omfattende størstedelen af godset med forkøbsret på resten, hvorefter han døde to dage efter. Heldigvis stod kommunen ved hele aftalen og købte efterfølgende resten incl. skovene.
Kommunen drev i nogle år Marselisborg videre som landbrug. Imidlertid hærgedes gården af flere brande, og kommunen virkede ikke ked af at opsige landbruget i 1910, og udstykke jorden. 1911 blev hovedbygningen revet ned.
Se også
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Heidi Holst Madsen og overført fra Århus Leksikon
- Byens Historie 3, redaktion Ib Geil, Århus Byhistorisk Udvalg, 1998
- Bernhardt Jensen og Peder Jensen: Marselisborgskovene (1974), om Havreballegård/Marselisborg s. 27-44. Bestil materiale
Henvisninger
- Artikel om Marselisborg Gods i Illustreret Tidende 1896
