10.897
redigeringer
Rosensgade: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
m (Text replacement - "Hans Wilhelm Schrøder" to "Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)") |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
<div class="tright">{{#display_map:lines= | |||
56.157479683504285,10.211791993546203:56.15802641277173,10.20854114797834 | |||
~Rosensgade~Fra Mejlgade til Volden~red~0.50~12 | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=16 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
[[Fil:Rosensgade.jpg|350px|thumb|right|Rosensgade set mod Mejlgade, 1957. Fotograf: Poul Pedersen.]] | [[Fil:Rosensgade.jpg|350px|thumb|right|Rosensgade set mod Mejlgade, 1957. Fotograf: Poul Pedersen.]] | ||
| Linje 5: | Linje 14: | ||
Udgravninger viser, at gaden blev anlagt i 1100-tallet som den nordligste gade inden for og langs med fæstningsvolden. I senmiddelalderen blev den ført længere mod øst, så den krydsede [[Mejlgade]]. Navnet Rosensgade henviser formentlig til, at der har været haver udlagt som rosengårde. I 1550 omtales seks boder som ‘Rosengaard’. Mellem Domkirken og gaden lå tidligere [[Aarhusgård|den katolske bispegård]], hvilket gav anledning til, at den østlige del af gaden helt op i begyndelsen af 1800-tallet blev kaldt ‘Bag Bisgaard’. Det har været en driftig gade, hvor der bl.a. har været posthus, sygehus, hoteller, avisfremstilling, tekstilfabrik, rutebilstation og teater. Byens første offentlige sygehus lå i nr. 11 fra 1790 til 1829. Der var rutebilstation i baggården til nr. 28 fra 1923 til 1930. Flere ejendomme i gaden (14, 16 og 22) er blevet opført efter tegninger af byens første fastboende arkitekt, [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)|Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888) (1810-1888)]]. | Udgravninger viser, at gaden blev anlagt i 1100-tallet som den nordligste gade inden for og langs med fæstningsvolden. I senmiddelalderen blev den ført længere mod øst, så den krydsede [[Mejlgade]]. Navnet Rosensgade henviser formentlig til, at der har været haver udlagt som rosengårde. I 1550 omtales seks boder som ‘Rosengaard’. Mellem Domkirken og gaden lå tidligere [[Aarhusgård|den katolske bispegård]], hvilket gav anledning til, at den østlige del af gaden helt op i begyndelsen af 1800-tallet blev kaldt ‘Bag Bisgaard’. Det har været en driftig gade, hvor der bl.a. har været posthus, sygehus, hoteller, avisfremstilling, tekstilfabrik, rutebilstation og teater. Byens første offentlige sygehus lå i nr. 11 fra 1790 til 1829. Der var rutebilstation i baggården til nr. 28 fra 1923 til 1930. Flere ejendomme i gaden (14, 16 og 22) er blevet opført efter tegninger af byens første fastboende arkitekt, [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)|Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888) (1810-1888)]]. | ||
=== | ===Adresser på Rosensgade=== | ||
* '''Rosensgade | * '''[[Rosensgade 11]]''': Her lå det første egentlige hospital i Aarhus, der, efter initiativ af stiftsamtmand [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)]], blev startet omkring 1790 under navnet 'Byens og Distriktets Sygehus'. I 1829 flyttede dette sygehus til [[Vestergade]] 51. | ||
* '''Rosensgade 14-20 | * '''[[Rosensgade 14-20]]''': I en lang årrække lå der i Rosensgade 14-20 en tekstilfabrik [[K. Christiansens Trikotagefabrik og Uldspinderi]]. | ||
* '''Rosensgade 32''' | * '''[[Rosensgade 32]]''': [[Aarhus Privatbank]] begyndte sin virksomhed i lejede lokaler i Rosensgade nr. 32, for et par år senere at flytte til [[Store Torv]]. I 1887 fik banken sin egen ejendom i Kannikegade 4-6. | ||
== Rosensgade på AarhusArkivet == | == Rosensgade på AarhusArkivet == | ||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Rosensgade Rosensgade]}} | {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Rosensgade Rosensgade]}} | ||
== | ==Litteratur og kilder== | ||
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018 | * Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018 | ||
