5.862
redigeringer
Kurt L (diskussion | bidrag) No edit summary |
Hhoej (diskussion | bidrag) |
||
Linje 12: | Linje 12: | ||
Sagen blev behandlet i [[Aarhus Byråd|byrådet]] den 23. juni 1910. Her mente [[Højre|Højre-manden]] [[Magnus Nielsen (1859-1918)|Magnus Nielsen]], at folk ville være alt for generte til fællesbadning på så smal en strand og i så lille en by som Aarhus, hvor alle kendte hinanden. I stedet burde man køre de badende ud i vandet på badevogne, så de undgik at vise sig i badedragt på stranden. Det gik imidlertid ikke an ved pålandsvind, indvendte borgmester og formand for skovudvalget, [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)|Ernst Drechsel]]. Efter hans mening var det også på tide, at Aarhus som andre danske byer forsøgte sig med denne ''”friere og liberalere form for badning”''. | Sagen blev behandlet i [[Aarhus Byråd|byrådet]] den 23. juni 1910. Her mente [[Højre|Højre-manden]] [[Magnus Nielsen (1859-1918)|Magnus Nielsen]], at folk ville være alt for generte til fællesbadning på så smal en strand og i så lille en by som Aarhus, hvor alle kendte hinanden. I stedet burde man køre de badende ud i vandet på badevogne, så de undgik at vise sig i badedragt på stranden. Det gik imidlertid ikke an ved pålandsvind, indvendte borgmester og formand for skovudvalget, [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)|Ernst Drechsel]]. Efter hans mening var det også på tide, at Aarhus som andre danske byer forsøgte sig med denne ''”friere og liberalere form for badning”''. | ||
Størst støtte fik forslaget imidlertid fra byrådets første kvindelige medlem, [[Socialdemokratiet|socialdemokraten]] [[Dagmar Petersen]]. Hun havde opholdt sig 11 år i New York og der set tusindvis af mænd og kvinder spadsere rundt imellem hinanden på den trange strand ved Coney Island, kun iført badedragt. Selv havde hun til at begynde med været ''”noget snerpet, men længe varede det ikke, inden hun tog badedragten på og morede sig fortræffeligt”''. Hun mente derfor, det var på tide at komme bort fra ''”det snerperi, at der skulle være noget stødende i, at mænd og kvinder badede sammen”''. Hendes tale fik Magnus Nielsen til at opgive sin modstand og stemme for bevillingen som det øvrige byråd. | Størst støtte fik forslaget imidlertid fra byrådets første kvindelige medlem, [[Socialdemokratiet|socialdemokraten]] [[Dagmar Wilhemine Petersen (1868-1951)|Dagmar Wilhemine Petersen]] . Hun havde opholdt sig 11 år i New York og der set tusindvis af mænd og kvinder spadsere rundt imellem hinanden på den trange strand ved Coney Island, kun iført badedragt. Selv havde hun til at begynde med været ''”noget snerpet, men længe varede det ikke, inden hun tog badedragten på og morede sig fortræffeligt”''. Hun mente derfor, det var på tide at komme bort fra ''”det snerperi, at der skulle være noget stødende i, at mænd og kvinder badede sammen”''. Hendes tale fik Magnus Nielsen til at opgive sin modstand og stemme for bevillingen som det øvrige byråd. | ||
[[Fil:Ørnereden, 1911.jpg|500px|thumb|center|Postkort med motiver fra Fra Ørneredens 'Trouville' 1911.]] | [[Fil:Ørnereden, 1911.jpg|500px|thumb|center|Postkort med motiver fra Fra Ørneredens 'Trouville' 1911.]] |
redigeringer