5.862
redigeringer
Margrethediget: Forskelle mellem versioner
→Onde og slette mennesker ødelagde leddet
Kurt L (diskussion | bidrag) m (sprogret) |
Hhoej (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 13: | Linje 13: | ||
===Onde og slette mennesker ødelagde leddet=== | ===Onde og slette mennesker ødelagde leddet=== | ||
Markdirektionen i Aarhus, der havde opsynet med markjorderne, udlovede således i 1801 en dusør til den, der kunne angive de "onde og slette mennesker", der midt om natten havde ødelagt lågen på [[Randersvej]] ved Skejby Led, så en rytter måtte lave hul i diget for at komme igennem. Direktionen er stærkt forarget over ''"slige ondskabsfulde og nedrige mennesker, som sætter rejsende på den offentlige landevej i en så stor forlegenhed, og desuden har forvoldet at diget, til stor bekostning for byen, er bleven nedrevet"''. | [[Århus_kommunes_markvæsen|Markdirektionen]] i Aarhus, der havde opsynet med markjorderne, udlovede således i 1801 en dusør til den, der kunne angive de "onde og slette mennesker", der midt om natten havde ødelagt lågen på [[Randersvej]] ved Skejby Led, så en rytter måtte lave hul i diget for at komme igennem. Direktionen er stærkt forarget over ''"slige ondskabsfulde og nedrige mennesker, som sætter rejsende på den offentlige landevej i en så stor forlegenhed, og desuden har forvoldet at diget, til stor bekostning for byen, er bleven nedrevet"''. | ||
Udskiftningen af Aarhus Bymark og landsbymarkerne i 1800-tallet medførte en samling af jorderne, der nu ikke længere blev dyrket af brugerne i fællesskab. Det betød, at det fremover var overladt til den enkelte gårdejer at indhegne sin jord. Diget havde derfor ikke længere en praktisk funktion og forfaldt efterhånden. Skeldiget markerede dog stadig væk grænserne for den nordlige del af Aarhus Købstads område frem til kommunalreformen i 1970. | Udskiftningen af Aarhus Bymark og landsbymarkerne i 1800-tallet medførte en samling af jorderne, der nu ikke længere blev dyrket af brugerne i fællesskab. Det betød, at det fremover var overladt til den enkelte gårdejer at indhegne sin jord. Diget havde derfor ikke længere en praktisk funktion og forfaldt efterhånden. Skeldiget markerede dog stadig væk grænserne for den nordlige del af Aarhus Købstads område frem til kommunalreformen i 1970. | ||