Jakob Peder Martin (1887-1968): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Jakob Peder Martin (1887-1968).jpg|thumbnail|Jakob Peder Martin]]
[[Fil:Jakob Peder Martin (1887-1968).jpg|thumbnail|Jakob Peder Martin]]
Redaktør '''Jakob Peder Martin'''.
Redaktør '''Jakob Peder Martin''', medlem af [[Aarhus Byråd|byrådet]] 1. april 1946-31. marts 1950 for [[Venstre]]. Ridder af Dannebrog.


Født i Sorø d. 17.5.1887 og døde d. 21.12.1968.
Født 17. maj 1887 i Sorø.
Forældre: Redaktør Frederik Martin og hustru Maren Bjerre.
Gift 2. maj 1914 i Odense med Maren Knudsen, født 2. feb. 1886 på Dyrupgård, Sanderum sogn, Odense amt, datter af gårdejer Anders Knudsen og hustru Johanne Poulsen.  


Jakob P. Martin voksede op i et hjem hvor der var langt til loftet, og der næsten dagligt var enten journalister eller politiker på besøg. Det var nok også grunden til at det var så naturligt at han var en del af højskolelivet i sin ungdom, han var også i en længer periode på Statens Højskolen.  
===Karriere===
Efter højskoletiden læste han til det vi med nutidens øjne betragter til at være en lære uddannelse bare på lidt højre plan, men det var dog ikke denne vej der blev hans levebrød, han gik i stede i sin fars fodspor og blev journalist, da han blev ansat ved Vejle Amts Folketidende og senere kom til Næstved Tidende.  
Martin voksede op i et frisindet hjem blandt journalister og politikere. Som ung tog han på højskole, således Sorø i 1903, Askov i 1906 og 1907, og efterfølgende var han et par år på Statens Lærerhøjskole. Hans uddannelse svarede til en højskolelærers, men han endte dog i journalistikken, idet han fik ansættelse ved Vejle Amts Folkeblad og senere ved Næstved Tidende. Allerede i 1913 blev han redaktør af Ærø Folketidende og i 1915 af Morsø Folkeblad, og endelig kom han i 1928 til [[Århus Amtstidende]], hvor han var til 1958.  
Men det endelige gennembrud kom da han i en alder af 26 år blev redaktør for Ærø Folketidende og der efter for Morsø Folkeblad. Men han endte dog sin redaktørtid da han flytte til Aarhus i 1928 og var redaktør for Århus Amtstidende, her blev han i 30 år (1928-1958). Samtid arbejdes han vedsiden af for Gads danske Magasiner fra 1948-51, her kunne han udleve sine interesser inden for historie, nationaløkonomi og psykologi.  


Hans politiske og journalistiske synsvinkel kom også til udtryk i hans foreningsliv, han sad i en årrække i bestyrelsen for Foreningen af Venstrebladet, samt at han var æresmedlem af Århus Venstrevælgerforening.


Martin var en mand, der var fuldt ud forankret i den grundtvigske folkelige kultur. Han var en liberal politiker, en kyndig bladmand og en af Venstres bedste skribenter. Navnlig var hans daglige leder kendt og ofte citeret.


'''Politisk'''
===Politik===
Martin var 1946-50 medlem af byrådet, hvor han var en tilhænger af åbenhed i den kommunale administration, og hvor man lærte at skatte ham som en morsom og slagfærdig debattør, der ofte ramte plet med sine tørre og stilfærdige bemærkninger. Martin, der ofte havde været opstillet til Folketinget i kredse, der ingen valgchance havde, var medlem af Folketinget 1950-60 som repræsentant for Århus amtskreds. Han var en utrættelig talsmand for et liberalt livs- og menneskesyn.


Jakob P. Martin sad i en periode fra d. 1.4.1946 - d. 31.3.1950 i [[Århus Byråd]], for partiet Venstre. Han var også en periode fra 1950-60 repræsentant for Århus amtskredsens i Folketinget.  
===Foreningslivet===
 
Foruden sit erhverv som bladmand, sit byrådsarbejde og folketingsvirksomhed har han interesseret sig for Rotary og Foreningen [[Nordens Århusafdeling]] samt [[Sønderjydsk Forening for Århus og Omegn]]. Han har været medlem af Venstres oplysningsudvalg og af bestyrelsen for Foreningen af Venstreblade, og han er æresmedlem af Århus Venstrevælgerforening samt af Jysk nationaløkonomisk Forening. 1948-51 var han politisk medarbejder ved Gads danske Magasin. Det var navnlig tre områder, der optog ham: historie, nationaløkonomi og psykologi.  
 
'''Privatlivet'''
 
Jakob P. Martin var søn af redaktør Frederik Martin og hustru Maren Bjerre. Jakob P. Martin blev selv d. 2.5.1914 gift i Odense med Maren Knudsen, hun var født på Dyrupgård, Sanderum sogn under Odense amt d. 2.2.1886. Maren var datter af gårdejer Anders Knudsen og hustru Johanne Poulsen.


===Medlem af eller byens repræsentant i...===
Lønudvalget 1946-50, [[Boligkommissionen]] 1946-50, Sygehusudvalget 1946-50, Biblioteksudvalget 1946-50, Udvalget for børnebiblioteket 1946-50, [[Ole Rømer Observatoriet|Observatoriets]] bestyrelse 1946-50. Repræsentantskabet for [[Mindeparken]] 1946-52, Repræsentantskabet for [[Midtkraft I/S|I/S Midtkraft]] 1950-51. 


== Litteratur og Kilder ==
== Litteratur og Kilder ==
[https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Aarhus bys borgerrepræsentation og byråd, side 148 - 149]
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.


[[Kategori: Journalister & fotografer]]   
[[Kategori: Journalister & fotografer]]   
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politikere]]

Versionen fra 26. jun. 2018, 09:51

Jakob Peder Martin

Redaktør Jakob Peder Martin, medlem af byrådet 1. april 1946-31. marts 1950 for Venstre. Ridder af Dannebrog.

Født 17. maj 1887 i Sorø. Forældre: Redaktør Frederik Martin og hustru Maren Bjerre. Gift 2. maj 1914 i Odense med Maren Knudsen, født 2. feb. 1886 på Dyrupgård, Sanderum sogn, Odense amt, datter af gårdejer Anders Knudsen og hustru Johanne Poulsen.

Karriere

Martin voksede op i et frisindet hjem blandt journalister og politikere. Som ung tog han på højskole, således Sorø i 1903, Askov i 1906 og 1907, og efterfølgende var han et par år på Statens Lærerhøjskole. Hans uddannelse svarede til en højskolelærers, men han endte dog i journalistikken, idet han fik ansættelse ved Vejle Amts Folkeblad og senere ved Næstved Tidende. Allerede i 1913 blev han redaktør af Ærø Folketidende og i 1915 af Morsø Folkeblad, og endelig kom han i 1928 til Århus Amtstidende, hvor han var til 1958.


Martin var en mand, der var fuldt ud forankret i den grundtvigske folkelige kultur. Han var en liberal politiker, en kyndig bladmand og en af Venstres bedste skribenter. Navnlig var hans daglige leder kendt og ofte citeret.

Politik

Martin var 1946-50 medlem af byrådet, hvor han var en tilhænger af åbenhed i den kommunale administration, og hvor man lærte at skatte ham som en morsom og slagfærdig debattør, der ofte ramte plet med sine tørre og stilfærdige bemærkninger. Martin, der ofte havde været opstillet til Folketinget i kredse, der ingen valgchance havde, var medlem af Folketinget 1950-60 som repræsentant for Århus amtskreds. Han var en utrættelig talsmand for et liberalt livs- og menneskesyn.

Foreningslivet

Foruden sit erhverv som bladmand, sit byrådsarbejde og folketingsvirksomhed har han interesseret sig for Rotary og Foreningen Nordens Århusafdeling samt Sønderjydsk Forening for Århus og Omegn. Han har været medlem af Venstres oplysningsudvalg og af bestyrelsen for Foreningen af Venstreblade, og han er æresmedlem af Århus Venstrevælgerforening samt af Jysk nationaløkonomisk Forening. 1948-51 var han politisk medarbejder ved Gads danske Magasin. Det var navnlig tre områder, der optog ham: historie, nationaløkonomi og psykologi.

Medlem af eller byens repræsentant i...

Lønudvalget 1946-50, Boligkommissionen 1946-50, Sygehusudvalget 1946-50, Biblioteksudvalget 1946-50, Udvalget for børnebiblioteket 1946-50, Observatoriets bestyrelse 1946-50. Repræsentantskabet for Mindeparken 1946-52, Repræsentantskabet for I/S Midtkraft 1950-51.

Litteratur og Kilder