Rasmus Nielsen Malling (1767-1826)

Købmand Rasmus Nielsen Malling, senere hen blot omtalt som Rasmus Malling, (født 19. september 1767 og død 18. juli 1826 i Aarhus Domsogn) nåede igennem sit 59-årige liv som søn af en skipper, at nå helt til tops i Aarhus Købstads liv med stillinger som købmand, skibsreder, eligeret borger, medlem af skolekommissionen og ikke mindst ejer af en række ejendomme i Dynkarken og Spanien.

Rasmus hørte til blandt de højeste skatteydere i byen. Storkøbmand og skibsreder Ree var i 1818 højeste Skatteyder; Han betalte 150 rigsdaler, mens købmand Malling og købmand Harboe Meulengracht hver betalte 80 rigsdaler og Biskop Birch 70 rigsdaler. Der var gode handelsbetingelser omkring 1800-tallet for købmændene og de største af dem kunne udvide forretningen med fabrikker og med fragtskibe.

Han giftede sig i 1794 med enken Margreta Pedersdatter Kaarsberg efter købmand Jens Andersen Schmidt. Hun medbragte i ægteskabet med Rasmus købmandsgården Dynkarken 39-41, matr. nr. 54. Mallings købmandsgård var den første indenfor Den ydre Mindeport. Den lå omtrent ud for Sønder Allé, hvor Dynkarken skifter navn til Spanien. Købmandsgården bestod af to selvstændige gårde. Den ene havde to forhuse, et i bindingsværk fra 1795 [Dynkarken 39] og et pudset fra midten af 1700-årene.[Det markante empireforhus i den anden gård [Dynkarken 43] var opført i 1816 og kendt som Mallings Enkesæde.

Rasmus var dog ikke uden økonomiske midler arvet efter forældrene. Sammen rev de den ældste del af købmandsgården ned og opførte et nyt forhus i nr. 39. I Rasmus' tid blev købmandsgården udvidet med flere til- og ombygninger.

Efter Margretas død giftede Rasmus sig i 1807 med Cecilia Maria Kaarsberg, med hvem han fik 5 børn, hvoraf kun to opnåede at blive voksne: Niels Malling, der førte købmandsgården videre og Andreas Malling, der investerede arven i jord på Frederiksbjerg og en overgang ejede Jægergården.

Erhvervelse af ejendomme

I sin levetid købte, opførte og ejede Rasmus flere ejendomme: huse til udlejning i Fiskergade 38-40, matr. nr. 203, Ridderstræde 1-5?, matr. nr. 75-77, Dynkarken 15-17, matr. nr. 66-65, Dynkarken 37, matr. nr. 55, mens han selv boede med sin familie i købmandsgården Dynkarken 39-41.

På et tidspunkt, hvor rigets økonomi hang i laser med statsbankerotten i 1813, foretog han yderligere en række ejendomsinvesteringer: Købmandsgården i naboejendommen Dynkarken 43, matr. nr. 53 blev revet ned og en nyt moderne bolig efter hans død Enkesæde blev opført helt i mursten.

Spanien 1, matr. nr. 52 før Tobaksspindefabrikken og senere hen Cikoriefabrikken med byens første exercerhus og ridehus blev erhvervet, en tømmergård opført i Spanien 19, matr. nr. 43, hvor tidligere den spanske hestestald lå. Endelig blev det til fem lejeboder opført på øde grund i Spanien 21-29, matr. nr. 42-38. (Nutidige hus- og matrikelnumre.)

Dyr og fæ volder problemer

Som mange andre på den tid, havde Malling dyrehold i sin gård. Der kom flere tiltag til hygiejniske forbedringer i byen efter koleraen i 1853, altså flere år efter Mallings død, blandt andet kom der et forbud mod at holde grise. Men endnu i 1871 var der i byen; 425 heste, 395 køer, 186 får og 100 grise. At Malling havde dyr, som måske gik ud for at møde de andre dyr, ses af hans efterlysninger i avisen:

”Fredagen den 1. November er et Beedelam udløben af min Gaard, det er kiendelig af sort Uld i Hovedet og sorte Been, for Underretning om samme eller Tilbringelse loves en Douceur” og ”Sidste Løverdag udgik af min Gaard en hvid Soegriis. Hvem som derom kan give mig Underretning, eller vil bringe mig den, loves en Douceur af Malling.”

Også visse elementer af byens indbyggere kunne volde Malling problemer:

”Da slette og ondskabsfulde Mennesker vedblive at tage mine Stakitter (ja hele Fag paa engang) af mine Plankeværker som hegner for min Toft uden for Mindeporten, saa advares disse slætte Mennesker herved ei at komme oftere, da jeg har føiet saadan Anstalt, at de i saa Fald maa tilregne dem selv hvad Skade de da vorde tilføiet. Aarhuus, den 20. Januar 1807 R. Malling.”

Mallings død og begravelse

Malling døde i 1826. Hans kiste blev fulgt til kirken af et stort følge bestående af byens embedsmænd og borgere, foruden mange udindbudne fra byen og landet. Skibene i havnen flagede og der skulle efter sigende have været tårer i sømændenes øjne over deres tab. Stiftsprovst Studsgaard talte efter jordpåkastelsen.

Gravstenen i Rådhusparken

Han blev begravet på Søndre Kirkegård den nuværende Rådhusparken i et gravsted over for Ridehuset. Efterfølgende blev det gravsted for Malling-familien. I forbindelse med nedlæggelsen af kirkegården ved opførelsen af Aarhus Rådhus blev gravstenen i 1938 sammen med en række andre gravsten flyttet, hvor den i dag kan ses i den sydlige ende af Rådhusparken.

Artikler

• Torben Aastrup om hans liv og ejendomme:

1767-1826 Rasmus Nielsen Malling og 1794-1826 Købmandsgårde og huse knyttet til købmand Rasmus Nielsen Malling

Anetavle over købmandsslægten Malling i Aarhus

⧼validator-fatal-error⧽