Aarhus Politi: Forskelle mellem versioner

Aarhus Politi (vis kildekode)

Versionen fra 16. jun. 2017, 14:31

146 bytes tilføjet , 16. juni 2017

ingen redigeringsopsummering

Jørgen Mührmann-Lund

273

redigeringer

@@ Linje 28: / Linje 28: @@
 I 1900 løste man de stigende pladsproblemer ved at leje en lejlighed på 1. sal i Mejlgade 2 til kontor for politimesteren og politikammer. I 1902 inddrog man så amtsrådssalen til ekspeditionslokale. I forbindelse med opførelsen af et nyt ting- og arresthus i 1906 besluttede byrådet at indrette samlingsstue og detention i stueetagen af det gamle arresthus, mens 1. sal kom til at huse politimesteren, politikammeret og et fotoatelier til forbryderfotos. Højre-gruppen var dog helst fri for synet af berusede personer ved rådhuset og ville have erstattet arresthuset med en ”skøn have”.
-I 1907 blev politiet flyttet over i rådhusets lysere østfløj for at skabe sammenhæng med samlingsstuen, som kom til at ligge ud mod Mejlgade, da der skulle opføres en lukket gård ud for detentionen i vestenden, hvor der også blev hundegård. I 1913 ønskede politimesteren at leje ekstra lokaler i Frichs gamle fabrik på hjørnet af Søndergade og Sønder Allé, men i byrådet frygtede man, at et rend af prostituerede ville skæmme gaden. I stedet lod man politiet få det meste af stueetagen ved at flytte nogle kommunekontorer til Mejlgade 4. Ifølge borgmester [[Jakob Jensen]] var det nemlig på langt sigt planen at bygge et nyt rådhus og lade det gamle blive politistation.
+I 1907 blev politiet flyttet over i rådhusets lysere østfløj for at skabe sammenhæng med samlingsstuen, som kom til at ligge ud mod Mejlgade, da der skulle opføres en lukket gård ud for detentionen i vestenden, hvor der også blev hundegård. I 1913 ønskede politimesteren at leje ekstra lokaler i Frichs gamle fabrik på hjørnet af Søndergade og Sønder Allé, men i byrådet frygtede man, at et rend af prostituerede ville skæmme gaden. I stedet lod man politiet få det meste af stueetagen ved at flytte nogle kommunekontorer til Mejlgade 4. Ifølge borgmester [[Jakob Jensen]] var det nemlig på langt sigt planen at bygge et nyt rådhus og lade det gamle blive politistation. I 1941 kunne politiet overtage hele bygningen, da byrådet og forvaltningen flyttede over i [[det nye rådhus|Aarhus Rådhus]] færdigt til brug. Politikerne og kommunalforvaltningen flyttede derfor ud af det gamle rådhus og politiet overtog hele bygningen. Under [[Anden verdenskrig i Aarhus| anden verdenskrig]] overtog den tyske besættelsesmagt bygningen der blev brugt til Gestapos hovedkvarter fra 1944. Efter at det danske politi var blevet interneret. Da tyskerne forlod bygningen flyttede politiet igen ind.
 [[Fil:Aarhus Rådhus (ukendt) 1907.jpg|300px|thumb|right|[[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|Aarhus Rådhus]] i 1907]]
 === Gendarmerne i Aarhus ===
-I de så kaldte provisorieår under Estrup, 1886- var der udstedt gendarmer i byen. Gendarmerne var bevæbnede og til hest. De startede med at patruljere byens udkant i stedet for politiet. I 1887 blev to gendarmer stationeret i Reginehøjkvarteret for at patruljere. De patruljerede også [[Vennelyst Pavillonen|Vennelyst]] og byens kirkegårde om sommeren.
+I provisorietiden under Estrup var der på grund af de politiske spændinger udsendt gendarmer i Aarhus 1886-1894. Gendarmerne var bevæbnede og nogle til hest. De patruljerede i byens udkant, på kirkegårdene og på Vennelyst, hvor de især ledte efter vagabonder, som blev anset som et sikkerhedsproblem. I 1887 blev to gendarmer stationeret i Reginehøjkvarteret og i 1890 fik [[Frederiksbjerg]] en station i [[M. P. Brunsgade 2]] med en sergent og otte gendarmer til at holde orden i det urolige kvarter omkring [[Aarhus Hovedbanegård|Hovedbanegården]]. Da gendarmerne var forhadte i befolkningen, medførte det protester fra kvarterets beboere, som gav udtryk for tilfredshed med politiets arbejde. I 1894 blev gendarmerikorpset nedlat og de fleste genansat ved politiet.
-Få år efter, i 1890 kom der ydereligere en sergent og otte gendarmer som fik station i [[M. P. Brunsgade 2]]. Herfra skulle de holde øje med [[Frederiksbjerg]] og [[Aarhus Hovedbanegård|Hovedbanegården]] Det gav protester for byens befolkning som var tilfreds med politiets arbejde. Der var en generel uvilje mod gendarmerne i befolkningen.
+=== Tekniske forbedringer ===
+I de første år gik al transport til fods eller i lejede vogne. I 1894 havde lederen af gendarmerne, sergent Pasgaard, havde været på cykelkursus i København og fra 1897 begyndte politiet at anskaffe cykler. I 1908 anskaffede man en skrivemaskine og fra 1911 blev der rundt om i byen opstillet 11 alarmeringsapparater.
-Hverken politiet eller gendarmerne havde nogle former for transportmiddel. De lejede derfor vogne når det var nødvendigt. Sergent Paasgaard fra gendarmerne fik i 1894 tildelt en uges cykelkursus i København, så transportmidler blev efterhånden nødvendige. Gendarmeriet blev nedlagt i 1894 og flere af de tidligere gendarmer blev ansat ved det aarhusianske politi.
 === Politivagter ===
@@ Linje 47: / Linje 46: @@
 === Politiet overtager Rådhuset ===
-I 1941 stod et nyt [[Aarhus Rådhus]] færdigt til brug. Politikerne og kommunalforvaltningen flyttede derfor ud af det gamle rådhus og politiet overtog hele bygningen. Under [[Anden verdenskrig i Aarhus| anden verdenskrig]] overtog den tyske besættelsesmagt bygningen der blev brugt til Gestapos hovedkvarter fra 1944. Efter at det danske politi var blevet interneret.
-Da tyskerne forlod bygningen flyttede politiet igen ind.
 [[Fil:Bernt August Goll.jpg|300px|thumb|right|Politimester Bernt August Goll]]