Banegårdsgade: Forskelle mellem versioner

[[Fil:banegaardsgade-1905-db.png|thumb|350px|right|Banegårdsgade 1905. Set fra Frederiks Allé mod Banegårdspladsen]]

Banegårdsgade har tæt tilknytning til [[Jernbaneforbindelser til Aarhus|jernbanens]] oprettelse samt opførelsen og indvielsen af den nye [[Aarhus Hovedbanegård|hovedbanegård]] den 2. september 1862. Gaden blev anlagt i slutningen af 1800-tallet som en forlængelse af [[Fredensgade]], der blev anlagt omkring 1850. Den hed først ''"Stationsvej"''.

Først i 1874 fik ''”Vejen fra Frederiks Allé til sammenstødet med Fredensgade”'' det officielle navn ''"Banegaardsvej"''.

I 1899 fik vejen efter nogen polemik navneforandring til ''"Banegaardsgade"''.  

Banegårdsgade gik oprindeligt fra [[Frederiks Allé]] til [[Ryesgade]]/Fredensgade og inkluderede husnumrene 41 til 53, samt numrene 34 til 46. De lige numre var en samling små og store huse med bagbygninger, som lå hvor i dag Demokratens bygning med nummer 36-38 ligger. Tre af husene havde små haver foran mod Banegaardsvejen. Gaden strakte sig dengang over 330 meter.

Gaden gik oprindeligt stejlt ned mod Banegårdspladsen. I forbindelse med opførelsen af den nuværende tredje banegård i slutningen af 1920'erne, blev området fyldt op, så det blev hævet med hvad, der svarer til en etage. Den stejle Banegårdsgade fik herefter et mere jævnt fald mod Banegårdspladsen.

* ''Nr. 40-46''  Disse ejendomme var opført før 1875. Husene blev nedrevet i 1935-1936 i forbindelse med opførelsen af Demokratens bygning, hvormed det blev til adressen Banegårdsgade 36-38 og [[Banegårdspladsen]] 20.

I 1953 blev ''Banegaardsgades Sammenslutning'' stiftet på et møde på [[Ansgar (hotel)|Hotel Ansgar]], hvor farvehandler Henning Kullberg, som en af initiativtagerne, var mødeleder. Formålet var en sammenslutning af grundejere til at varetage gadens og dens beboeres interesse med henblik på juleudsmykning og lignende. Man enedes om, at Banegårdsgade, i lighed med andre gader i byen, skulle pyntes med lys m.v. i julemåneden. I 1980'erne havde foreningen 28 medlemmer blandt gadens forretningsdrivende. Foreningen stod herefter for den årlige julepynt til den blev nedlagt i 1991.

I slutningen af 1800-årene havde mange af gadens beboere stillingsbetegnelser, der hørte banevæsenet til. For eksempel jernbaneassistent, lokomotivfører, bremsevogter, fyrbøder og overbanemester. Dette hang sammen med, at de var ansat ved De jysk-fynske Statsbaner (DSB blev først oprettet i 1985) med arbejdsplads i tilknytning til banegården. Herudover var der stor variation af beboernes beskæftigelse med arbejdsmænd som den største gruppe.  

* I ''Banegårdsgade 22'' boede forfatteren [[Hans Hartvig Seedorff (1892-1986)|Hans Hartvig Seedorff]] som barn og voksede op i gaden. Hans farbror, kommunelærer Søren Hjerrild Pedersen, boede en tid i ''Banegårdsgade 17'', hvor han ofte fik besøg fra kunstnerverdenen, blandt andre af forfatteren Acton Friis og forfatteren Jeppe Aakjær.

På det område, hvor rutebilstationen ligger i dag, anlagde byen i 1813 en kirkegård. Fem år senere måtte den dog opgives, da undergrunden var for vandfyldt. Området blev kaldt [[Amtmandstoften]] langt ind i 1900-tallet, selvom det kun havde tilhørt [[Aarhus Stift#stiftamtmand|stiftamtmand]] [[Jens Andreas Graah (1787-1873)|Jens Andreas Graah]] i nogle få år. Den første del af gaden over Amtmandstoften, det gamle rangerterræn for jernbanen, påbegyndtes i 1926. ''"Diagonalgaden"'', som den kaldtes i anlægsfasen, færdiggjordes frem til [[Dynkarken]] i 1930. Den blev herefter til Banegårdsgade.