9.515
redigeringer
Moesgård herregård: Forskelle mellem versioner
m
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary |
mNo edit summary |
||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
Undersøgelser har vist, at de ældste spor af bygninger på stedet kan dateres helt tilbage til 1396. I dag er der ikke noget tilbage af de oprindelige bygninger, idet hele gårdens bebyggelse blev ødelagt fuldstændig som følge af svenskekrigene omkring midten af 1600-tallet. | Undersøgelser har vist, at de ældste spor af bygninger på stedet kan dateres helt tilbage til 1396. I dag er der ikke noget tilbage af de oprindelige bygninger, idet hele gårdens bebyggelse blev ødelagt fuldstændig som følge af svenskekrigene omkring midten af 1600-tallet. | ||
===Fra adelig til kommunal ejendom=== | === Fra adelig til kommunal ejendom === | ||
I 1780 påbegyndte lensbaron [[Christian Frederik Gyldenkrone]] en genopførelse af Moesgård som fornemt herresæde. Herregårdskomplekset, i klassicistisk stil, der stod færdig i 1784 blev opført efter tegninger af arkitekten Chr. Joseph Zuber, og er stadig bevaret i dag. I sin grundplan til Moesgårds hovedfløj lod Zuber sig stærkt inspirere af den opbygning omkring en lukket ottekantet slotsplads, som også Amalienborg er udlagt efter – og parallellerne til forbilledet er da også genkendelige i Moesgårds grundlæggende arkitektur. | I 1780 påbegyndte lensbaron [[Christian Frederik Gyldenkrone]] en genopførelse af Moesgård som fornemt herresæde. Herregårdskomplekset, i klassicistisk stil, der stod færdig i 1784 blev opført efter tegninger af arkitekten Chr. Joseph Zuber, og er stadig bevaret i dag. I sin grundplan til Moesgårds hovedfløj lod Zuber sig stærkt inspirere af den opbygning omkring en lukket ottekantet slotsplads, som også Amalienborg er udlagt efter – og parallellerne til forbilledet er da også genkendelige i Moesgårds grundlæggende arkitektur. | ||
| Linje 13: | Linje 13: | ||
Stedet blev herefter solgt til [[Aarhus Amt]], og har fra 1964 og frem til i dag været hjemsted for [[Moesgård Museum]], det tidligere Forhistorisk Museum. | Stedet blev herefter solgt til [[Aarhus Amt]], og har fra 1964 og frem til i dag været hjemsted for [[Moesgård Museum]], det tidligere Forhistorisk Museum. | ||
===Moesgårds huse=== | === Moesgårds huse === | ||
Godsejer Thorkild Christian Dahl ønskede stabil arbejdskraft knyttet til godset. Derfor fik han nyindrettet eller opført en række huse kaldet "[[Moesgård Huse]]", der blev lejet ud. Det blev de blandt andet på den betingelse, at lejerne skulle lave lønnet arbejde ved godset, men ikke måtte arbejde for andre.<ref>J.B.Skriver: Moesgård</ref> | Godsejer Thorkild Christian Dahl ønskede stabil arbejdskraft knyttet til godset. Derfor fik han nyindrettet eller opført en række huse kaldet "[[Moesgård Huse]]", der blev lejet ud. Det blev de blandt andet på den betingelse, at lejerne skulle lave lønnet arbejde ved godset, men ikke måtte arbejde for andre.<ref>J.B.Skriver: Moesgård</ref> | ||
| Linje 29: | Linje 29: | ||
* '''Skovfogedhuset''' ved Moesgård marks nordskel. Var indrettet med beboelse, stald, lade, svinehus og have samt 7 tønder land. Der kunne holdes køer, får, grise og høns. Huset var skovfogedhus så længe der var godsdrift på Moesgård. | * '''Skovfogedhuset''' ved Moesgård marks nordskel. Var indrettet med beboelse, stald, lade, svinehus og have samt 7 tønder land. Der kunne holdes køer, får, grise og høns. Huset var skovfogedhus så længe der var godsdrift på Moesgård. | ||
===Ejere af Moesgård=== | === Ejere af Moesgård === | ||
Moesgårds ejerskab er dels gået i adelig arv fra far til søn, men har også været enkesæde og er nogle gange gået over i fætter-kusine slægten. Undervejs har den være handlet til nye slægter, for i 1800-tallet at ende i en borgerlig slægt. | Moesgårds ejerskab er dels gået i adelig arv fra far til søn, men har også været enkesæde og er nogle gange gået over i fætter-kusine slægten. Undervejs har den være handlet til nye slægter, for i 1800-tallet at ende i en borgerlig slægt. | ||
| Linje 71: | Linje 71: | ||
**1970 [[Moesgård Museum]] | **1970 [[Moesgård Museum]] | ||
===Moesgårds gravplads=== | === Moesgårds gravplads === | ||
Familien Dahl fik i 1870 tilladelse til at kunne begrave Thorkild Dahls lillebror [[Carl Bodilius August Dahl (1810-1870)]] i Moesgårds park. Senere blev flere begravet på pladsen. Nogle ældre af familiens gravsten er dog overført fra [[Søndre Kirkegård]]. | Familien Dahl fik i 1870 tilladelse til at kunne begrave Thorkild Dahls lillebror [[Carl Bodilius August Dahl (1810-1870)]] i Moesgårds park. Senere blev flere begravet på pladsen. Nogle ældre af familiens gravsten er dog overført fra [[Søndre Kirkegård]]. | ||
| Linje 109: | Linje 109: | ||
*Samt fællesgravsten med ældre slægtsnavne. | *Samt fællesgravsten med ældre slægtsnavne. | ||
==Litteratur og kilder== | == Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997 == | ||
*Jens B. Skriver: ''Moesgård. Historien om en herregård.'' 2001 | |||
*Jytte Ortmann: ''Slotte og herregårde i Danmark'', Kbh. : Sesam, 2003 | ''Følgende beskrivelse er citeret fra [[Århus Kommuneatlas]].'' | ||
*Niels Peter Stilling: ''Danske herregårde – arkitektur, historie og landskab'', Kbh. : Nyt Nordisk Forlag, 1999 | |||
*Niels Peter Stilling: ''Politikkens bog om Danmarks slotte og herregårde'', Kbh. : Politikken, 2004 | Moesgård er placeret i det smukke landskab i udkanten af Moesgård Skov. Syd for anlægget falder terrænet ned mod det markante dalstrøg, der gennemstrømmes af Giber Å. Det skrånende terræn, vandløb og søer er bevidst inddraget og bearbejdet i den kultiverede og smukt anlagte park. | ||
*Kurt Lundskov: ''Det gamle Aarhus. Historier fra byen, byens historie.'' 2008/2016 | |||
Moesgårds historie går tilbage til 1500-årene, da gården blev oprettet som hovedgård. Gården lå da nede i ådalen ca. en km. sydvest for det nuværende anlæg. Gården blev flyttet til den nuværende placering i sidste halvdel af 1600-årene. Det nuværende anlæg blev opført i 1780-84 af C.F. Gyldenkrone efter tegninger af hofbygmester Chr. Joseph Züber. Anlægget er nu indrettet til Forhistorisk Museum ved en om- og tilbygning foretaget af arkitekt C.F. Møller i 1964. | |||
Kernen i det helstøbte anlæg er den hvidkalkede hovedbygning, der med to rundede sidefløje danner en elegant afslutning på den store gårdsplads. Hovedhuset har helvalmet tag og er opført i to stokværk med midter- og siderisalitter. Mod haven prydes bygningen af et halvrundt midterparti, der øverst afsluttes af en balustrade. | |||
Den hvidkalkede hovedbygning ligger i et fint bearbejdet samspil med avlsgårdens røde teglstensbygninger. De to vestligste af ladegårdens længer danner en lille forgård omkring aksen, der fortsætter med alleen langt ud i landskabet. | |||
Øst for hovedbygningen ligger den store, smukt anlagte park, der mod nord og syd er afgrænset af smukke, klippede lindealleer, der danner en elegant og bearbejdet overgang til det omkringliggende landskab. Plænen er fornemt bearbejdet og terrasseret. Mod øst opløses den stramt anlagte have i en landskabshave med søer, slyngede stier og fritstående træer. I parkens østligste afgrænsning ligger en lille gravplads omkranset af et stengærde og beplantning. | |||
Samlet set udgør Moesgård et usædvanligt homogent og sammenhængende herregårdsanlæg, der er karakteriseret af en enestående sammenhæng mellem hovedbygning, avlsgård, park og landskab. | |||
== Moesgård på AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107699}} | |||
== Litteratur og kilder == | |||
* Jens B. Skriver: ''Moesgård. Historien om en herregård.'' 2001 | |||
* Jytte Ortmann: ''Slotte og herregårde i Danmark'', Kbh. : Sesam, 2003 | |||
* Niels Peter Stilling: ''Danske herregårde – arkitektur, historie og landskab'', Kbh. : Nyt Nordisk Forlag, 1999 | |||
* Niels Peter Stilling: ''Politikkens bog om Danmarks slotte og herregårde'', Kbh. : Politikken, 2004 | |||
* Kurt Lundskov: ''Det gamle Aarhus. Historier fra byen, byens historie.'' 2008/2016 | |||
* Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997. | |||
[[Kategori:Slotte & herregårde]] | [[Kategori:Slotte & herregårde]] | ||