Højvang: Forskelle mellem versioner

Linje 7:

Efter Adam Faurschous død i 1885 overtoges gården af sønnen [[Anders Faurschou (1845-1910)|Anders Faurschou]], som havde haft gården i forpagtning siden 1873. Samme år opførtes gårdens hovedbygning i to etager og med skifertag.

Natten til den 22.november 1903 nedbrændte gårdens store lade, en mindre bindingsværkslade, grisehus og ishus. Brandvæsenet blev tilkaldt. Men selvom kaptajn [[Eduard Ludvig Frederik Springborg|Springborg]] sendte sin halve styrke bestående af to befalingsmænd og 20 brandmænd, nåede de ikke frem i tide. Dog blev gårdens stuehus og en staldbygning med tag af tagpap reddet, og hverken gårdens ejer eller andre levende væsener led overlast.

Natten til den 22. november 1903 nedbrændte gårdens store lade, en mindre bindingsværkslade, grisehus og ishus. Brandvæsenet blev tilkaldt. Men selvom kaptajn [[Eduard Ludvig Frederik Springborg|Springborg]] sendte sin halve styrke bestående af to befalingsmænd og 20 brandmænd, nåede de ikke frem i tide. Dog blev gårdens stuehus og en staldbygning med tag af tagpap reddet, og hverken gårdens ejer eller andre levende væsener led overlast.

Til erstatning for de nedbrændte bygninger blev der senere opført tre sammenbyggede avlslænger og desuden hønsehus, lade redskabs- og maskinhus af træ.

Linje 13:

[[Aarhus Kommune]] købte i 1906 en del af Højvangs jorder til opførsel af [[vandtårnet ved Randersvej]].

Efter Anders Faurschous død i 1910 ~~forpagtedes~~ jorden af hans søn, [[Mathias Peter Wandborg Faurschou (1880-1931)]], der i 1919 solgte gården til ejendomshandlerne Dueholm og Langballe. Den blev kort tid herefter solgt videre til H.V. Thomsen.

Efter Anders Faurschous død i 1910 blev jorden forpagtet af hans søn [[Mathias Peter Wandborg Faurschou (1880-1931)]], der i 1919 solgte gården til ejendomshandlerne Dueholm og Langballe. Den blev kort tid herefter solgt videre til H.V. Thomsen.

Aarhus Kommune købte i starten af 1922 ~~19950~~ m2 af Højvangs jorder til en pris af 1 kr pr. m2 med henblik på senere at anlægge veje, hvorefter Thomsen forpagtede jorden. I september 1923 købte kommunen gården for 410.000 kr stadig med Thomsen som forpagter af jord og bygninger. I 1925 flyttede [[Børneoptagelseshjemmet Højvang]] ind i hovedbygningen. I 1975 fraflyttede institutionen stedet, og i 1979 overgik den gamle hovedbygning til beboerhus. Efter flytning til et nyt beboerhus i 2005 blev det gamle efterfølgende nedrevet. På grunden er der senere opført ungdomsboliger. Boligforeningen Højbo stod i 1970 bag opførelsen af Kalmargade-karréerne omkring Højvang.

Aarhus Kommune købte i starten af 1922 19.950 m2 af Højvangs jorder til en pris af 1 kr. pr. m2 med henblik på senere at anlægge veje, hvorefter Thomsen forpagtede jorden. I september 1923 købte kommunen gården for 410.000 kr. - stadig med Thomsen som forpagter af jord og bygninger. I 1925 flyttede [[Børneoptagelseshjemmet Højvang]] ind i hovedbygningen. I 1975 fraflyttede institutionen stedet, og i 1979 overgik den gamle hovedbygning til beboerhus. Efter flytning til et nyt beboerhus i 2005 blev det gamle efterfølgende nedrevet. På grunden er der senere opført ungdomsboliger. Boligforeningen Højbo stod i 1970 bag opførelsen af Kalmargade-karréerne omkring Højvang.

== Højvang på AarhusArkivet ==

Linje 27:

* Aarhus byråds journalsager, Journal Nr.143-1905, Byrådsmødet den 8. marts og 15. marts 1906

* Aarhus byråds journalsager, Journal nummer 608-1921, Byrådsmødet den 17. december 1921 og den 9. februar 1922

* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018

* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

* Aarhus Stiftstidende 23.nov. 1903

@@ Linje 7: / Linje 7: @@
 Efter Adam Faurschous død i 1885 overtoges gården af sønnen [[Anders Faurschou (1845-1910)|Anders Faurschou]], som havde haft gården i forpagtning siden 1873. Samme år opførtes gårdens hovedbygning i to etager og med skifertag.
-Natten til den 22.november 1903 nedbrændte gårdens store lade, en mindre bindingsværkslade, grisehus og ishus. Brandvæsenet blev tilkaldt. Men selvom kaptajn [[Eduard Ludvig Frederik Springborg|Springborg]] sendte sin halve styrke bestående af to befalingsmænd og 20 brandmænd, nåede de ikke frem i tide. Dog blev gårdens stuehus og en staldbygning med tag af tagpap reddet, og hverken gårdens ejer eller andre levende væsener led overlast.
+Natten til den 22. november 1903 nedbrændte gårdens store lade, en mindre bindingsværkslade, grisehus og ishus. Brandvæsenet blev tilkaldt. Men selvom kaptajn [[Eduard Ludvig Frederik Springborg|Springborg]] sendte sin halve styrke bestående af to befalingsmænd og 20 brandmænd, nåede de ikke frem i tide. Dog blev gårdens stuehus og en staldbygning med tag af tagpap reddet, og hverken gårdens ejer eller andre levende væsener led overlast.
 Til erstatning for de nedbrændte bygninger blev der senere opført tre sammenbyggede avlslænger og desuden hønsehus, lade redskabs- og maskinhus af træ.
@@ Linje 13: / Linje 13: @@
 [[Aarhus Kommune]] købte i 1906 en del af Højvangs jorder til opførsel af [[vandtårnet ved Randersvej]].
-Efter Anders Faurschous død i 1910 forpagtedes jorden af hans søn, [[Mathias Peter Wandborg Faurschou (1880-1931)]], der i 1919 solgte gården til ejendomshandlerne Dueholm og Langballe. Den blev kort tid herefter solgt videre til H.V. Thomsen.
+Efter Anders Faurschous død i 1910 blev jorden forpagtet af hans søn [[Mathias Peter Wandborg Faurschou (1880-1931)]], der i 1919 solgte gården til ejendomshandlerne Dueholm og Langballe. Den blev kort tid herefter solgt videre til H.V. Thomsen.
-Aarhus Kommune købte i starten af 1922 19950 m<sup>2</sup> af Højvangs jorder til en pris af 1 kr pr. m2 med henblik på senere at anlægge veje, hvorefter Thomsen forpagtede jorden. I september 1923 købte kommunen gården for 410.000 kr stadig med Thomsen som forpagter af jord og bygninger. I 1925 flyttede [[Børneoptagelseshjemmet Højvang]] ind i hovedbygningen. I 1975 fraflyttede institutionen stedet, og i 1979 overgik den gamle hovedbygning til beboerhus. Efter flytning til et nyt beboerhus i 2005 blev det gamle efterfølgende nedrevet. På grunden er der senere opført ungdomsboliger. Boligforeningen Højbo stod i 1970 bag opførelsen af Kalmargade-karréerne omkring Højvang.
+Aarhus Kommune købte i starten af 1922 19.950 m<sup>2</sup> af Højvangs jorder til en pris af 1 kr. pr. m<sup>2</sup> med henblik på senere at anlægge veje, hvorefter Thomsen forpagtede jorden. I september 1923 købte kommunen gården for 410.000 kr. - stadig med Thomsen som forpagter af jord og bygninger. I 1925 flyttede [[Børneoptagelseshjemmet Højvang]] ind i hovedbygningen. I 1975 fraflyttede institutionen stedet, og i 1979 overgik den gamle hovedbygning til beboerhus. Efter flytning til et nyt beboerhus i 2005 blev det gamle efterfølgende nedrevet. På grunden er der senere opført ungdomsboliger. Boligforeningen Højbo stod i 1970 bag opførelsen af Kalmargade-karréerne omkring Højvang.
 == Højvang på AarhusArkivet ==
@@ Linje 27: / Linje 27: @@
 * Aarhus byråds journalsager, Journal Nr.143-1905, Byrådsmødet den 8. marts og 15. marts 1906
 * Aarhus byråds journalsager, Journal nummer 608-1921, Byrådsmødet den 17. december 1921 og den 9. februar 1922
-* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
+* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
 * Aarhus Stiftstidende 23.nov. 1903