Jens Ormslevs Spritfabrik: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
mNo edit summary
mNo edit summary
Linje 10: Linje 10:
=== Brand fører til pragtbyggeri på Trøjborg ===
=== Brand fører til pragtbyggeri på Trøjborg ===


Den 28. januar 1901, ødelagde en ildebrand det gamle brænderi. Branden betød, at der skulle opføres nye bygninger til brug for brændevinsproduktionen. Det blev til en ny lokation nord for Aarhus i [[Trøjborg]]kvarteret. I 1901 blev den spritnye spritfabrik opført på området mellem [[Aldersrovej]], [[Otte Ruds Gade]] og [[Willemoesgade]]. Der blev ikke sparet på pengene ved anlæggelsen af det nye storslåede murstensbyggeri. Fabrikken skulle bringes på højde med teknikkens nyeste fremskridt. Der blev leveret maskiner fra [[Frichs fabrikken|Frichs Efterfølgere Wied & Vestesen]]. Kobberarbejdet var udført af [[Lars Andreas Wilson (1845-1919)|A. Wilsons Kobbersmedie]]. Kobberarbejdet var pudset så blankt at man kunne spejle sig i metallet. Ved færdiggørelsen af byggeriet var spritfabrikken den største privatejede af sin art i Danmark. Der kunne på den nye fabrik produceres ca. 200 tdr. brændevin om dagen.  
Den 28. januar 1901, ødelagde en ildebrand det gamle brænderi i [[Mejlgade]]. Branden betød, at der skulle opføres nye bygninger til brug for brændevinsproduktionen. Det blev til en ny lokation nord for Aarhus i [[Trøjborg]]kvarteret. I 1901 blev den spritnye spritfabrik opført på området mellem [[Aldersrovej]], [[Otte Ruds Gade]] og [[Willemoesgade]]. Der blev ikke sparet på pengene ved anlæggelsen af det nye storslåede murstensbyggeri. Fabrikken skulle bringes på højde med teknikkens nyeste fremskridt. Der blev leveret maskiner fra [[Frichs fabrikken|Frichs Efterfølgere Wied & Vestesen]]. Kobberarbejdet var udført af [[Lars Andreas Wilson (1845-1919)|A. Wilsons Kobbersmedie]]. Kobberarbejdet var pudset så blankt at man kunne spejle sig i metallet. Ved færdiggørelsen af byggeriet var spritfabrikken den største privatejede af sin art i Danmark. Der kunne på den nye fabrik produceres ca. 200 tdr. brændevin om dagen.  


Tilførslen af elektricitet var en markant fornyelse af arbejdsgangene på den nye fabrik. I forbindelse med selve brænderibyggeriet opførtes et silopakhus der kunne indeholde op til 10.000 tdr. korn. I pakhuset blev råvarerne læsset ind forneden, og med elektriske elevatorer blev råvarerne bragt op til bygningens øverste etage hvorfra det førtes ud på lofterne.  
Tilførslen af elektricitet var en markant fornyelse af arbejdsgangene på den nye fabrik. I forbindelse med selve brænderibyggeriet opførtes et silopakhus der kunne indeholde op til 10.000 tdr. korn. I pakhuset blev råvarerne læsset ind forneden, og med elektriske elevatorer blev råvarerne bragt op til bygningens øverste etage hvorfra det førtes ud på lofterne.  

Versionen fra 21. feb. 2019, 13:57

Jens Ormslevs Spritfabrik på Trøjborg. Ca. 1904. Foto: Ukendt

Jens Ormslevs Spritfabrik var en brænderivirksomhed grundlagt af Jens Ormslev i 1879. Virksomheden havde til huse i en stor murstensopført fabriksbygning på Trøjborg fra 1901. Virksomheden blev i 1907 solgt til Københavns Spritfabriker. Spritfabrikken blev revet ned i 1970 og få år senere blev Trøjborg Centret opført på samme grund.

Jens Ormslev overtog i 1868 sin plejefar Jens Gjedings Købmandshandel på Mejlgade 59. Til købmandshandlen tilhørte et mindre brændevinsbrænderi. Det såkaldte pandebrænderi var primitivt indrettet, og slutproduktet var ikke videre værdifuldt.
I 1879 nedlagde Jens Ormslev købmandsforretningen, og fortsatte med kun at drive brænderivirksomhed. Trods forbedringer i produktionsmidlerne forblev virksomheden uden særlig betydning. Det gik kun jævnt fremad med produktionen, og i begyndelsen produceredes på dagsbasis 35 tdr. brændevin, mens der ved Jens Ormslevs død i 1892 produceredes 75 tdr. om dagen.

Generationsskifte

Jens Ormslevs to sønner Jens Ormslev og Viggo Ormslev overtog forretningen efter faderens død. De igangsatte større anlægsforbedringer, og fortsatte med at drive forretning i brænderiet. I 1896 døde Jens Ormslev junior. Efter broderens død stod Viggo Ormslev pludselig alene i spidsen for brænderiet. På dette tidspunkt produceredes ca. 90 tdr. brændevin om dagen.

Apparatrummet i den nybyggede Spritfabrik. Ca. 1904.
Foto: Ukendt

Brand fører til pragtbyggeri på Trøjborg

Den 28. januar 1901, ødelagde en ildebrand det gamle brænderi i Mejlgade. Branden betød, at der skulle opføres nye bygninger til brug for brændevinsproduktionen. Det blev til en ny lokation nord for Aarhus i Trøjborgkvarteret. I 1901 blev den spritnye spritfabrik opført på området mellem Aldersrovej, Otte Ruds Gade og Willemoesgade. Der blev ikke sparet på pengene ved anlæggelsen af det nye storslåede murstensbyggeri. Fabrikken skulle bringes på højde med teknikkens nyeste fremskridt. Der blev leveret maskiner fra Frichs Efterfølgere Wied & Vestesen. Kobberarbejdet var udført af A. Wilsons Kobbersmedie. Kobberarbejdet var pudset så blankt at man kunne spejle sig i metallet. Ved færdiggørelsen af byggeriet var spritfabrikken den største privatejede af sin art i Danmark. Der kunne på den nye fabrik produceres ca. 200 tdr. brændevin om dagen.

Tilførslen af elektricitet var en markant fornyelse af arbejdsgangene på den nye fabrik. I forbindelse med selve brænderibyggeriet opførtes et silopakhus der kunne indeholde op til 10.000 tdr. korn. I pakhuset blev råvarerne læsset ind forneden, og med elektriske elevatorer blev råvarerne bragt op til bygningens øverste etage hvorfra det førtes ud på lofterne.

Som følge af forarbejdningsprocesserne på fabrikken var slutresultatet forskellige typer af prodkuter der alt efter kvalitet benyttes til forskellige drikke. Den fine sprit anvendtes til akvavitsorter og til vinhandlere til forskæring af Cognac. Den mere simple sprit benyttedes til brændevin.

I 1904 betaltes der ca. 150.000 kr. om året i spritafgift.

Salg af virksomheden

I april 1907 annonceredes det at Viggo Ormslev havde solgt Jens Ormslevs Spritfabrik til Københavns Spritfabriker. Handlen blev fuldbyrdet på en generalforsamling i slutningen af april 1907.

I efteråret 1919 blev Ormslevs Spritfabrik solgt til Jydsk Elektro A/S for en sum af 410.000 kr.

Kilder og litteratur

  • Sejrs Sedler. Jens Ormslev.
  • Harboe, Rolf, et. al. De danske Byerhverv i Tekst og Billeder. Lehmann & Stage. P. Petersens Bogtrykkeri. 1904. Print.
  • Aarhus Stiftstidende. Solgt Spritfabrik. 02-04-1907.
  • Aarhus Stiftstidende. Ormslevs Spritfabrik. 09-09-1919.