3.648
redigeringer
Aarhusgård: Forskelle mellem versioner
m
ingen redigeringsopsummering
Kurt L (diskussion | bidrag) |
Kurt L (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Aarhusgård''' var en stor bispegård, der blev lensmandsbolig. Den lå på [[Domkirkepladsen]] nord for [[Aarhus Domkirke|Domkirken]], hvor [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|Aarhus tredje rådhus]] og [[Nationalbankens Aarhus-filial]] senere kom til at ligge. | '''Aarhusgård''' var en stor bispegård, der blev lensmandsbolig. Den lå på [[Domkirkepladsen]] nord for [[Aarhus Domkirke|Domkirken]], hvor [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|Aarhus tredje rådhus]] og [[Nationalbankens Aarhus-filial]] senere kom til at ligge. | ||
Den er formentlig opført i det 14. århundrede | Den er formentlig opført i det 14. århundrede, og menes at have været 73 alen lang og 16 alen bred (45x10 meter). | ||
Aarhusgård var bispernes bolig indtil reformationen i 1536, hvorefter den blev bolig for kongens lensmænd. De skulle nu bestyre de mange besiddelser som skove, kirker, gårde og hus som bisperne havde samlet. Den første lensmand på Aarhusgaard var en af rigets mægtigste adelsmænd, Peder Ebbesen Galt, rigsråd, herre til Tyrrestrup og Birkelse, lensmand på Lundenæs. Gården blev bolig for de kommende lensmænd, som var af adelsslægter. Og flere konger boede jævnligt på gården, når de var i staden. | Aarhusgård var bispernes bolig indtil reformationen i 1536, hvorefter den blev bolig for kongens lensmænd. De skulle nu bestyre de mange besiddelser som skove, kirker, gårde og hus som bisperne havde samlet. Den første lensmand på Aarhusgaard var en af rigets mægtigste adelsmænd, Peder Ebbesen Galt, rigsråd, herre til Tyrrestrup og Birkelse, lensmand på Lundenæs. Gården blev bolig for de kommende lensmænd, som var af adelsslægter. Og flere konger boede jævnligt på gården, når de var i staden. | ||