Ryesgade: Forskelle mellem versioner
Kurt L (diskussion | bidrag) |
Hhoej (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 5: | Linje 5: | ||
Gaden er opkaldt efter den norskfødte generalmajor Olaf Rye (1791-1849). Han udmærkede sig i Treårskrigen i træfningerne ved Bov, Slesvig og Dybbøl. Ledede med dygtighed tilbagetrækningen op gennem Jylland og udskibningen fra Helgenæs. Under tilbagetrækningen fandt der den 31. maj 1849 en træfning sted mellem danske og preussiske dragoner i terrænet lige nordvest for Aarhus. Olaf Rye faldt under et senere udfald fra Fredericia. | Gaden er opkaldt efter den norskfødte generalmajor Olaf Rye (1791-1849). Han udmærkede sig i Treårskrigen i træfningerne ved Bov, Slesvig og Dybbøl. Ledede med dygtighed tilbagetrækningen op gennem Jylland og udskibningen fra Helgenæs. Under tilbagetrækningen fandt der den 31. maj 1849 en træfning sted mellem danske og preussiske dragoner i terrænet lige nordvest for Aarhus. Olaf Rye faldt under et senere udfald fra Fredericia. | ||
Oprindeligt var der kun privat gangsti fra Søndergade til [[Aarhus Hovedbanegård|banegården]], der førte gennem gartner [[F.J.C. | Oprindeligt var der kun privat gangsti fra Søndergade til [[Aarhus Hovedbanegård|banegården]], der førte gennem gartner [[Frederik Julius Christian Jensen (1811-1873)|F.J.C. Jensens]] haver. Terrænet havde gartner Jensen lejet af kommunen. | ||
Beslutningen om Ryesgades anlæggelse var ikke uden sværdslag. Der blev nedsat udvalg, der var diskussion om gadens bredde, og der var betænkeligheder med vandafløb i området, da det lå tæt på [[Søndre Kirkegård]] (nu [[Rådhusparken]]). Sagen endte også med, at ministeriet måtte ind over sagen. Og dernæst var der problemer omkring bebyggelsen, husenes højde og udstyr. Man ville undgå, at den nye gade ''"kommer til at ligne de øvrige usle Bygninger i Byens nye Kvarterer."'' <ref name="Sejr"> ''Emanuel Sejr'': Gamle Århusgader, bind I. 1960</ref> | Beslutningen om Ryesgades anlæggelse var ikke uden sværdslag. Der blev nedsat udvalg, der var diskussion om gadens bredde, og der var betænkeligheder med vandafløb i området, da det lå tæt på [[Søndre Kirkegård]] (nu [[Rådhusparken]]). Sagen endte også med, at ministeriet måtte ind over sagen. Og dernæst var der problemer omkring bebyggelsen, husenes højde og udstyr. Man ville undgå, at den nye gade ''"kommer til at ligne de øvrige usle Bygninger i Byens nye Kvarterer."'' <ref name="Sejr"> ''Emanuel Sejr'': Gamle Århusgader, bind I. 1960</ref> |
Versionen fra 5. okt. 2018, 09:33
Ryesgade forbinder Søndergade med Banegårdspladsen. Den er i dag travl forretningsgade og en del af Strøget. Efter større omlægninger blev gaden den 1. maj 1974 indviet som "halv" gågade med plads for ensrettet færdsel og gående.
Gaden er opkaldt efter den norskfødte generalmajor Olaf Rye (1791-1849). Han udmærkede sig i Treårskrigen i træfningerne ved Bov, Slesvig og Dybbøl. Ledede med dygtighed tilbagetrækningen op gennem Jylland og udskibningen fra Helgenæs. Under tilbagetrækningen fandt der den 31. maj 1849 en træfning sted mellem danske og preussiske dragoner i terrænet lige nordvest for Aarhus. Olaf Rye faldt under et senere udfald fra Fredericia.
Oprindeligt var der kun privat gangsti fra Søndergade til banegården, der førte gennem gartner F.J.C. Jensens haver. Terrænet havde gartner Jensen lejet af kommunen.
Beslutningen om Ryesgades anlæggelse var ikke uden sværdslag. Der blev nedsat udvalg, der var diskussion om gadens bredde, og der var betænkeligheder med vandafløb i området, da det lå tæt på Søndre Kirkegård (nu Rådhusparken). Sagen endte også med, at ministeriet måtte ind over sagen. Og dernæst var der problemer omkring bebyggelsen, husenes højde og udstyr. Man ville undgå, at den nye gade "kommer til at ligne de øvrige usle Bygninger i Byens nye Kvarterer." [1]
Efter disse skærmydsler blev Ryesgade anlagt i 1873. Dengang var gadens forløb ned mod banegården. Ved opførelsen af den nuværende banegård i 1926-1929 blev niveauet på Banegårdspladsen hævet med en etage ved omfattende jordreguleringer. Derfor stiger gaden i dag op mod banegården når man kommer fra den nordlige ende.
Gamle forretninger
I 1931 var Ryesgade den første gade i Aarhus til at ophænge juleguirlander langs gadens længde.
Gennem årene har Ryesgade blandt andet lagt adresse til:
- Bothillas smørrebørdsforretning i nr. 24,
- Aarhus Amtstidendes redaktion i nr. 20,
- Jørgensens Rejsebureaus Aarhus-kontor i nr. 20,
- Varehuset SBV i nr. 18,
- Afholdsrestaurant og konditori Manzana i nr. 18,
- James Thomsons Parkhotel i nr. 27.
- Endvidere Jernbanepotheket på hjørnet af Ryesgade og Fredensgade i en nu nedrevet bygning,
- Centralhotellet på hjørnet ved Banegårdspladsen,
- P.A. Buchtrups kolonial i nr. 32,
- Ritzaus Bureaus Aarhus-kontor (oprettet 1895), Tante Lauras Legetøjsforretning og Axel Kaufmanns konfektionsforretning i nr. 32 (startede 1908).
- Endelig kan Katolsk Vor Frue Kirke nævnes som en stadig markant bygning i gaden.
Hartvig Seedorff
Og så kan det nævnes, af forfatteren Hans Hartvig Seedorff blev født 1892 i Ryesgade 43 (som ikke eksisterer mere).
Herom skrev han et lille vers i Aarhus min Fødeby:
- Dengang jeg var lille, saae du mig ej.
- Og ud banked mig, da jeg blev stor.
- Nu følger du mig, gedulgt, paa min Vej
- - det ærgrer dig godt, at jeg gror
- Men glad vil du mure en Tavle ind
- i mit Fødested - hvis jeg blir større.
- Her har du Adressen, om sligt skulle ske:
- Ryesgade 43.
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
- Forfatter og ophav: LDe, ÅKB 1999
- Viggo v. Holstein Rathlou: Aarhus. Historisk-Topografisk Beskrivelse med Biografier. 1921
- Vagn Dybdahl (red.): Århus dengang og nu, bind II. 1972
- Ib Gejl (red.): Århus-Årbog 1975
- Emanuel Sejr: Gamle Århusgader, bind 1. 1960
Noter
- ↑ Emanuel Sejr: Gamle Århusgader, bind I. 1960